Der er mange forskellige typer epilepsi, men generelt er der tale om, at grupper af hjerneceller giver sig til at udsende impulser i bestemte rytmer, og at andre hjerneceller, der skal hæmme impulserne, ikke kan holde bølgen af koordinerede impulser i skak.
De hæmmende hjerneceller udskiller et kemisk stof ved navn GABA (gamma-amino- butyric acid), og mængden af dette stof kan være nedsat i hjerne hos epileptikere. Det har bl.a. givet anledning til fremstilling af epilepsimidlet Gabapentin. For dannelsen af GABA i hjernen er B6-vitamin gavnligt. GABA som tabletter kommer ikke ind i hjernen.
Epilepsi er ikke en sygdom i sig selv, men en samling symptomer.
Behandlingen går ud på at dels forsøge at fjerne årsagen og dels at undertrykke symptomerne.
I nogle tilfælde udløses epilepsi fra bestemte steder i hjernen, evt. fra tidligere skader. Man kan her have god virkning af en operation.
Generelt er det vigtigt, at mennesker med epilepsi ikke bliver overtrætte (søvnmangel), drikker for meget alkohol eller bliver belastet for meget af stress og jag.
En del med epilepsi tåler ikke blinkende lys, fx diskotekslys.
Drikkevarer og mad med indhold af aspartam (Nutrasweet R) han udvikle epilepsi på grund af dette kunstige sødemiddel. Man skal også undgå MSG = mono-natrium-glutsamat (“kødmørner”, “det kinesiske krydderi”). Bå¨de aspartam og MSH er excitotoxiner.
Epilepsi kan også have baggrund i protein intolerans på grund af dels dårlig nedbrydning af protein (fx mælkeprotein eller gluten/gliadin) samt utæt tarm.
Læs mere om protein intolerans og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk
Epilepsimedicin medfører en kronisk påvirkning af hjernen, både af de psykiske og legemlige funktioner. Især de gamle midler fenemal og phenytoin, der også påvirkede nerverne til arme og ben, fx med udvikling af usikker gang og let styringsbesvær (ataxi)(faldrisiko).
Generelt kan man også se hovedpine, svimmelhed, dobbeltsyn, træthed. Disse bivirkninger er dosisafhængige.
I sjældne tilfælde kan man se ufrivillige bevægelser og rysten på hænderne. Det svinder som regel også ved nedsættelse af dosis.
Leveren kan ved brug af fenemal, primidon, phenytoin og i mindre grad karbamazepin vokse, og få forskellige enzymer til at arbejde hurtigere. D-vitamin, K-vitamin, p-piller, kønshormoner og binyrebarkhormoner bliver nedbrudt hurtigere end sædvanligt. Det samme gælder midler til antikoagulation, antiarytmika og immunsystem-undertrykkende midler.
Andre lægemidler kan hæmme nedbrydningen af antiepileptika, så der kan opstå en forgiftning med dem. Det gælder fx erythromycin, dextropopoxyfen, verapamil, cimetidin, omeprazol og nogle sulfonamider. Det gælder især fenytoin og karbamazepin.
D-vitaminmangel giver dårlig optagelse af kalk og knogleskørhed, og mange danskere har i vintermånederne et lavt indhold af D3-vitamin og bør derfor tage tilskud af det.
En række antiepileptika, især de gamle, kan medføre mangel på folinsyre. Folinsyre er vigtig for vækst og nervesystemet, og der bør derfor gives tilskud af folinsyre.
Phenytoin kan nedsætte immunforsvaret, så man lettere får betændelser, fx mund- og
tandkødsbetændelse med opsvulmet og rødt tandkød. Omhyggelig mundhygiejne kan
til en vis grad forhindre dette.
Valproat (Delepsine, Deprakine, Orfiril) kan give vægtøgning og hårtab, leverskade og betændelse i bugspytkirtlen, maveproblemer, hovedpine,og problemer med for få blodplader og hvide blodlegemer. Kan medføre mangel på folinsyre og aminosyren carnitin.
Ethosuximid (Zarondan) kan medføre mave-tarm problemer.
Noget sjældnere ses overfølsomhedsreaktioner, som kan optræde ved alle standard
antiepileptika, fx phenytoin, karbamazepin, Zarondan, primidon og fenemal, medførende nældefeber og andre udslæt, feber, Stevens-Johnson syndrom med svære hudforandringer i form af blæreformet udslæt, især på hænder og fødder samt betændelse ved en eller flere af legemets åbninger.
De nyere antiepileptika lamotrigin (Lamictal) og gabapentin samt oxcarbazepin (Trileptal) ser ud til at have færre bivirkninger. Topiramat (Topimax) og vigabatrin (Sabrilex) kan give synsforstyrrelser.
Alle de nyere antiepileptika kan give dosisafhængig kvalme, hovedpine, svimmelhed og træthed.
Lamotrigin kan give ataxi og søvnløshed.
Gabapentin kan ved høje doser medføre vægtøgning.
Topimax kan give langsom opfattelse, besvær med at finde ordene, føleforstyrrelser og vægttab.
Sabrilex kan give vægtøgning, adfærdsforstyrrelser og depression.
Trileptal kan give nedsættelse af natrium i blodet.
Gabitril kan give svimmelhed og svækkelse.
Der er også interaktion mellem forskellige antiepileptika.
Benzodiazepinerne clobazepam (Frisium) og clonazepam (Rivotril) anvendes også mod epilepsi. Hos børn kan de give excitation (ophidselse), adfærdsforstyrrelser og eufori. Spædbørn kan få øget spytdannelse og slimdannelse i lungerne.
Voksne kan blive sløvet, slappe, få åndedræts-hæmning og ataksi.
En del med epilepsi kan nedsætte antallet af anfald eller helt holde op med dem ved at få en ketogen kost med meget fedt og kun meget lidt stivelse/kulhydrat (ketogenic diet). Det er vigtigt at få hjælp til at starte med denne kost fra en diætist eller ernæringsterapeut, så kosten kommer til at indeholde alt det, den skal. Læs mere om denne kost på fx Internettet.
Hos mange epileptikere vil tendensen til anfald forsvinde med tiden.
Mange teenagere får en utilstrækkelig kost, aspartam og andre excitatoriske stoffer, for lidt søvn, og udsættes for blinkende lys på fx diskoteker. det kan alt sammen øge risikoen for epilepsi.
Mangel på jern er meget almindelig hos teenagere. Magnesiummangel ligeså, og mangel på omega-3 fedtsyrer samt B-vitaminer. Zinkmangel kan også være medvirkende. D-vitamin mangel kan også være impliceret.
Protein intolerans kan være en årsag til epilepsi. Se mere om dette på www.radiodoktoren.dk