Omkring er fjerdedel af kvinder, der dør under svangerskabet og fødslen, dør på grund af svangerskabsforgiftning – eklampsi (når man ikke medregner dødsfald pga. abort). Talmæssigt er det dog sjældent, da man under svangerskabet kontrollere nøje for udvikling af forstadier til svangerskabsforgiftning.
Eklampsi foregås af præeklampsi, hvor de typiske symptomer er for højt blodtryk, ophobning af væske i kroppen (ødemer) og protein (æggehvide) i urinen. Mindst to af disse tre ting skal være til stede for, at man kan kalde det præeklampsi. Præeklampsi forekommer i 2-8% af alle svangerskaber i sidste trediedel af svangerskabet.
I de rige lande er eklampsi sjælden ( ca. 1 ud af 2000), mens den er hyppig i de fattige lande (fra 1 ud af 100 til 1 ud af 1700). De steder hvor gravides dødelighed er højst, hænger de fleste sammen med eklampsi. De steder, hvor mødredødeligheden er lav, skyldes en højere del præeklampsi.
Der er ikke helt klarhed over, hvad årsagen til præeklampsi og eklampsi er. Nyrerne ser ud til at være stedet, hvor problemerne opstår først, og hvor årsagen til det stigende blodtryk, øget tilbageholdelse af salt i kroppen og væskeophobning i kroppen findes. Især kvinder med tidligere nyrelidelser og tidligere præeklampsi skal holdes under observation.
En undersøgelse fra University of Pittsburg School of Health Sciences har vist, at gravide, der mangler D-vitamin, har en fem gange så stor risiko for at udvikle præeklampsi. (Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2007/2008). Forskerne anbefaler mindst 25 mikrogram D3-vitamin dagligt, men det er dog i underkanten af, hvad man andre steder anbefaler for at sikre et tilstrækkeligt indhold af D-vitamin i kroppen. 70-100 mikrogram er snarere et rimeligt tilskud. Faregrænsen er over 250 mikrogram D3 dagligt (10.000 enheder), snarere 500 mikrogram.
Der er også en sammenhæng mellem for lidt folinsyre og svangerskabsforgiftning, og mangel på folinsyre øger også risikoen for misdannelser hos fostret. Man bør så vidt muligt allerede starte med folinsyre, før man vil blive gravid.
Mangel på magnesium øger også risikoen for præeklampsi og eklampsi. Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Langvarig mangel kan medføre åreforkalkning og øget risiko for blodpropper.
Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i rergulationen af calcium i knogler og blod.
Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler, altså 500 eller 600 mg. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium, da det ellers ikke virker så godt. Fx 50 eller 100 mg om aftenen. Magnesium skal tages i en let optagelig form, fx som magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium.
Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet. Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.
P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.
Behandlingen af præeklampsi og eklampsi er sengeleje i rolige omgivelser, evt. under indlæggelse, og kontrol af neurologiske forstyrrelser som fx øgede reflekser og krampetendens.
I årtier har man brugt midler mod epilepsi til kvinder med præeklampsi, fx fenemal, fenytoin og diazepam. Man behandler blodtrykket med dertil egnede midler og undgår at bruge vanddrivende midler.
I 1998 viste en oversigt over brug af midler mod kramper ved eklampsi, at magnesiumsulfat var den mest lovende behandling. Store undersøgelser har senere vist, at behandling med magnesiumsulfat nedsætter risikoen for, at præeklampsi videreudvikles til eklampsi, som er en livstruende tilstand med påvirket bevidsthed og tendens til kramper. Magnesiumsulfat kan også forebygge og kontrollere krampeanfald ved eklampsi. Det er en billig og effektiv behandling (The Lancet. Vol 359, june 1, 2002; 1872-73). Behandlingen er vidgående ufarlig.
Calcium nedsætter også risikoen for svangerskabsforgiftning og for højt blodtryk under svangerskabet. Dert viser en oversigt over 12 studier af sammenhængen (Cochrane review). Risikoen nærmest halveres. Så de er vigtigt at tage tilskud af calcium i form af calcium citrat eller citrat malat, der i modsætning til calciumcarbonat er letoptageligt. Foruden det regulære calcium kosttilskud på fx 1.000 mg om aftenen, er det vigtigt at spise mange grønne grønsager, som dels indeholder meget calcium og dels K-vitamin, er der vigtigt for optagelsen af calcium og udnyttelsen i kroppen.
Barnet har også glæde af det K2-vitamin, moderen tager.
Man må aldrig tage calcium uden magnesium, da calcium så fremmer forkalkning. Man kan få calcium og magnesium sammen som CalMag. Et udmærket middel er OsteoRemin Forte, der indeholder let optageligt kalk og magnesium, noget D3-vitamin og nok K2-vitamin. Man skal tage ekstra D3-vitamin, så man kommer op på mindst 100 mikrogram.
Man må aldrig tage calcium uden magnesium, da calcium så fremmer forkalkninger i kroppen.
Meget tyder på, at dannelsen af skadelige, frie iltradikaler spiller en rolle ved udviklingen af præeklampsi og eklampsi. De frie iltradikaler dannes under iltens omsætning i cellernes “kraftværker” (mitokondrierne) kroppen og oxiderer (forharsker) dem. det er derfor nødvendigt at få nok antioxidanter gennem en sund kost med grønt og frugt samt ved hjælp af tilskud af fx C- og E-vitaminer. Undersøgelser tyder på, at tilskud af C-vitamin (som også bedrer optagelsen af jern) og E-vitamin samt selen kan modvirke præeklampsi, der er forstadiet til eklampsi. Lycopen og Pycnogenol er også gode antioxidanter med en muligt forebyggende virkning på præeklampsi og eklampsi. Pycnogenol modvirker også dannelsen af blodpropper.
De livsvigtige omega-3 fedtsyrer i fx fiskeolie og sælolie har vist sig at have en forebyggende virkning på præeklampsi. De sunde fedtsyrer er også vigtige som forebyggelse af depression efter fødslen og for barnets udvikling, blandt andet barnets hjerneudvikling. Omega-3 fedtsyrerne modvirker også for tidlig fødsel.
Fiskeolien må ikke være forharsket, så den lugter af fisk. Gode fiskeolier er EyeQ og Eskimo 3.