De fleste, der har siddet med en svær forstoppelse, og måske med en hæmoride oven i købet, vil være enige i, at så er alt andet ligegyldigt. Det gælder om at få gang i tingene. Og lykkes det, så er det en salighed uden lige. I tidligere tider måltes lægens eller andre helbrederes dygtighed ofte ved, om de var gode til at hjælpe med udrensning, altså med at få afføringen i orden. Alskens sygdom blev henført til dårlig tarmfunktion og ikke uden grund.
Bliver afføringen for længe i tarmene, vil den ellers sunde bakterieflora ændre sig, og der vil komme gæring og dannelse af giftige gasarter, der går over i blodet og giver både muskelsmerter, hovedpine, appetitløshed og mavesmerter. Kroppen vil ganske enkelt blive forgiftet.
I langt de fleste tilfælde ligger der ikke sygdom bag forstoppelse, der oftest skal betragtes som en helt normal følge af en levemåde, der ikke er i overensstemmelse med naturen og menneskets naturlige behov. Dernæst må man altid overveje, om behandling med medicin er årsagen, da forstoppelse er en hyppig bivirkning.
Kommer forstoppelsen uden særlig grund hos ellers raske med vel fungerende maver, og bliver den ved, så vil det være rimeligt at få lægen til at hjælpe med undersøgelse. I nogen af disse tilfælde kan der ligge alvorlig sygdom bag.
Maven og tarmene skal have noget at arbejde med, ellers går de i stå. Derfor skal maden være grov, grøn og uraffineret. Fibrene eller slaggerne i maden stimulerer tarmbevægelserne og binder desuden nogle af de skadelige fedtstoffer, hvorved man lettere undgår hjerte‑ og kredsløbssygdomme. De binder også galdesyrerne i tarmen, så de ikke smutter tilbage til blodet og leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Risikoen for kræft, overvægt og sukkersyge sættes også ned.
Mælk virker hos mange meget stoppende, men økologiswk surmælk tåles dog af de fleste.
For at fordøje maden ordentligt er det nødvendigt at have tilstrækkeligt mange enzymer til det. Der findes naturlige enzymer i den mad, vi spiser, især i grønsagerne, men de ødelægges ved stegning og kogning. Det kan derfor anbefales at tage tilskud af vegetabilske enzymer ved hvert måltid, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend (Panacea Helse) eller Digest Aide (Golden Health, tlf. 4052 4015). Vi danner også selv en hel del enzymer i bugspytkirtlen og tarmene, ligesom leveren hjælper med galdesyrer, der støtter fedtnedbrydning og optagelse. Overbelaster vi fordøjelsen ved at spise for meget, kan enzymdannelsen ofte ikke slå til,
Transittiden, den tid der går mellem et måltid og kvittering af de ufordøjelige dele af det, er i Danmark tre døgn. I Afrika, hvor man naturligt spiser meget groft og grønt, er transittiden kun et døgn, og man kan blive helt misundelig, når man ser, hvad en afrikaner efterlader sig på jorden. Fiberholdig morgenmad, rugbrød, grahamsbrød, grønsager af alle arter samt grød er god mad til tarmene.
Uden vand bliver vi tørre, både indvendig og udvendig. Ved vandmangel i kroppen trækker vi på vandreserverne i tyktarmen, hvorved afføringen bliver hård. Fiberholdig kost er også kun sund, hvis man drikker meget vand til. Behovet for vand er normalt to liter dagligt, men sveder man, må der mere til. For at sikre en daglig og god afføring er det en god idé at følge det gamle ayur‑vediske råd om at drikke et stort glas varmt vand på fastende hjerte. Vandet skal være opvarmet koldt vand, ikke fra hanen. Vores mad indeholder også en hel del vand, men det må ikke medregnes i de to liter.
Bruger man sin krop meget ved arbejde og motion, styrkes tarmbevægelserne og fordøjelsen. Et gammelt arabisk lægeråd er at stå eller gå tusind skridt efter et måltid. Lægger man sig på sofaen straks, går det hele i stå med bøvsen og oppustethed samt forstoppelse til følge.
Motion må gerne være fornøjelig, ellers får man ikke sat sig i gang. Dans og holdgymnastik er fx god motion, og en god spadseretur dagligt bringer mange glæder.
Kroppen fungerer bedst med faste rytmer, og de fleste får det dårligt, hvis de ikke har daglig afføring. Vælg dig et tidspunkt, hvor der er ro, bedst efter et måltid, selvom man i gamle dage mente, at det var uopdragent at gå på WC efter maden. Tag lidt god læsning med dig, eller sæt en hylde med bøger og blade op på toilettet. I gamle dage var dasserne ofte placeret, så man i ro og fred kunne se ud på naturen.
Det er ikke godt for hverken tarm eller blodtryk at trykke, puste og stønne under besøget på ”affyringsrampen”. Lad først tarmen selv, og når refleksen går i gang, så kan du trykke lidt med for at understøtte den naturlige udtømning.
Man kan også bruge akutryk for at stimulere sin afføringsrefleks. Du kan fx trykke/massere på et punkt tre fingersbredder nedenfor navlen. Man skal kun trykke let, men blive ved i flere minutter. Det anbefales at lægge sig i sengen under denne selvbehandling. Ved børn er det tre børnefingersbredder neden for navlen. Eller man kan massere i ting omkring navlen med en flad hånd, med uret.
Den, der smører godt, kører godt! Ikke med mere fedt i maden, da det blot suges op i kroppen og sætter sig, men om nødvendigt med lidt smørelse nedefra. Ofte samles der en tør klump lige inden for lukkemusklen, og så kan det være svært at komme i gang. Et mini‑lavement eller klysma kan gøre underværker ved at smøre og ved at trække vand ind i afføringen.
Et tilskud af en af de sunde vegetabilske olier med omega-3 fedtsyrer, fx Livets Olie, to spiseskefulde om morgenen, eller Udo’s Choice Olie, er dog en god ting, da det er godt for tarmene og resten af kroppen samt for hjernen og nervesystemet.
I sværere tilfælde kan indhældninger af olie med et tarmudskylningsapparat gøre underværker, og lavementer med saltvand eller olie kan også være en stor hjælp, hvis tarmen er fyldt med tør afføring. Tarmskylningsapparatet Clysmatic eller et tilsvarende kan være en god investering. Man kan også købe et rejsesæt, som kan være meget gavnligt, da mange oplever et få forstoppelse, når de er på rejse.
Man kan også på Colon Hydroklinikker, som efterhånden findes flere steder i Danmark, få en professionel tarmskylning, hvilket kan være med til at genskabe en god tarmfunktion. Samtidig gives vejledning i tarmfunktionen.
Ved brug af afføringsmidler af de fleste slags pisker man på tarmen og får derved ofte virkning. Men bagefter er tarmen “træt” og kan ikke så let virke af sig selv. Man må så tage en ny portion afføringsmiddel, og i løbet af nul komma fem hænger man på det. Det er derfor bedst at undgå afføringsmidler, théer og svedsker mm.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant. Grise danner ti gram i døgnet, og 20 gram hvis de er syge. Mennesker kan slet ikke danne C-vitamin, men må have gennem kost og kosttilskud. Ved daglige doser over fire gram får mange løs afføring, og da C-vitamin er totalt ufarligt og meget gavnligt, kan man ved forstoppelse og hård afføring blot tage mere C-vitamin. Fx 1-2 gram flere gange dagligt.
Et godt middel er lactulose, der er et sukkerstof som ikke optages i kroppen og som stimulerer væksten af sunde bakterier i tarmene (prebiotisk) ogmodvirker også skadelige bakterier. Det holder væske i afføringen, så den ikke bliver tør og hård. Indholdet i tyktarmen syrnes også. Det giver ikke tilvænning som så mange andre afføringsmidler og kan bruges i alle aldre.
Er der uro i mave og forstoppelse, kan det anbefales at bruge midlet Trifalla Special, der både er godt mod irritationstilstande i tarmene og mod forstoppelse. Et andet godt middel er Padma Digestin. Gastroform kan også forsøges.
Skal der lidt til, så er magnesia noget af det bedste, da det trækker vand ind i afføringen og derved letter udtømningen. Men sørg stadig for at drikke rigelig vand. En anden mulighed er Laktulose. Laktulose fremme væksten af sunde mælkesyrebakterier i tarmen, og det gør Molkosan også. Lægemidlet Movicol er også en mulighed, da det binder vand i tarmene og ikke optages i kroppen.
Man kan også tage et tilskud af probiotika, frysetørrede mælkesyre- bakterier, fx som kapsler med milliarder af disse bakterier. Eller tyggetabletten BioGaia, der også kan fås som dråber til børn. Det tåles også af mælkeallergikere og mælkeintolerante. Ved forstoppelse skal man tage to tabletter eller kapsler to gange daglig. En anden mulighed er Vita Biosa, effektive mikroorganismer, der gør tarmbakteriefloraen sund og stærk, holder dårlige bakterier og svampe i ave og danner masser af antioxidanter samt vedligeholder immunforsvaret stærkt. To spiseskefulde morgen og aften før maden. Når maven er i orden, kan man gå ned på 1-2 spiseskefulde om morgenen.
I tyktarmen skal de meget gavnlige bifido-bakterier helst have overtaget. det modvirker også forstoppelse. En god måde at sikre dette på er at tage tilskud af FOS = fructo-oligo-sakkarid, der er et sammensat sukkerstof, som ikke optages i kroppen, men er et fint foder for bifido-bakterierne. Man kan bruge FOS som sødemiddel og i bagværk, evt. blot tage 1-2 teskefulde dagligt.
I særlig svære tilfælde kan lægen give tabletter, der stimulerer tarmbevægelserne, men det må normalt reserveres til sygdomstilfælde, efter at årsagen er klarlagt. Det er langt bedre at følge naturen ved at leve i overensstemmelse med den.