ALS – amyotrofisk lateral sclerose – er en kronisk forløbende sygdom med svind af nerveceller, men det ser ud til, at der er noget at gøre for at forsinke udviklingen af degenerative hjernesygdomme/nervesygdomme, ikke mindst gennem kost og kosttilskud.
ALS starter i reglen med udtalt træthed og muskelsvaghed, problemer med at tygge og synke eller en ændret tale, og samtidig kommer der også besvær med at bevæge hænder og fødder på grund af muskelsvagheden. Sanserne og forstanden bliver ikke angrebet.
Man har endnu ikke fundet nogen sikker årsag til sygdommen. Der er dog ingen tvivl om, at miljøet spiller en rolle. Forskning har således vist, at mennesker, der udsættes for bly som dampe, støv eller partikler på arbejdspladsen, har en næsten fordoblet risiko for ALS (Epidemiology 2002; 13: 311-319). Andre tungmetaller som fx kviksølv (amalgam i tænderne mm.) og kobber spiller helt sikkert også en rolle of udviklingen af ALS. Kelering med fx EDTA kan hjælpe med udrensning af tungmetaller. Grønalger, fx Chlorella, kan også fremme udskillelsen.
Excitotoxiner som fx det kunstige sødemiddel aspartam, og mononatriumglutamat (MSG, kødmørner, smagsforstærker), spiller formentlig også en rolle, da omsætningen af glutamat og glutamin i hjernen er påvirket ved ALS.
Centralt står nedsat energiproduktion i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne, der skades af oxidation fra skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning.
I nogle tilfælde af ALS ser det ud til, at der er tale om autoimmune reaktioner med inflammation i hjernevævet. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Forskere på Harvard University har undersøgt udsættelsen gennem 15 år for 12 forskellige kemiske stoffer hos mere end en million deltagere i Cancer Prevention Study II. Et af resultaterne var, at de deltagere, der regelmæssigt havde været udsat for formaldehyd, havde en 34 procent højere risiko for at udvikle ALS i forhold til mennesker, der ikke havde været udsat for formaldehyd.
Formaldehyd findes ikke kun som konserveringsmiddel i biologiske laboratorier, men også i produkter som shampoo, kosmetik, lim, vacciner, strygefrit og importeret tøj, og tidligere i spånplader.
Borrelia bakterier fra bid af skovflåt eller ad andre veje kan, hvis de har spredt sig i kroppen og givet en kronisk betændelse, medføre et sygdomsbillede, der ligner ALS betydeligt. Det er derfor vigtigt altid at få undersøgt for Borrelia. En blodprøver er ikke nok. Se mere om Borrelia på www.radiodoktoren.dk eller søg på www.google.com under lyme disease.
Forskning har vist, at frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker”, spiller en stor rolle for udviklingen af bl.a. ALS, og at den skadelige indvirkning af disse frie radikaler er noget centralt i sygdomsaktiviteten. Frie radikaler modvirkes af antioxidanter, som først og fremmest findes naturligt i grønsager, frugt og krydderier. Desuden kan man tage tilskud af naturlige antioxidanter som fx kosttilskuddene Andante og ActiVin samt andre kosttilskud. Se nedenfor.
Et vigtigt antioxidant er SOD-enzymet, hvis virkning er nedsat ved ALS. Man kan tage det som tilskud.
Læs mere om antioxidanter på www.radiodoktoren.dk
Et af vore naturlige antioxidanter er melatonin, der dannes i koglekirtlen på undersiden af hjernen (pinealkirtlen). Det har stor betydning for hele vores funktion, både nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet samt for søvnkvaliteten. Immunsystemet har betydning for udviklingen af mange sygdomme, især autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne celler, fordi den tror, at de er fremmede. Melatonin kan have en meget fin virkning ved disse sygdomme, som en del af sygdommene i nervesystemet hører til, fx sclerose.
Dertil er melatonin fuldstændig uskadeligt. Jeg kan anbefale 3 mg ved sengetid. Det virker ikke hurtigt, men efterhånden, og det er også godt for søvnen. Det er vigtigt med godt med lys gennem øjnene om dagen, og med totalt mørke om natten. Det stimulerer også egenproduktionen af melatonin. En melatonin analog, Circadin, kan fås på recept, men det bedste er at få melatonin som sugetablet, så melatoninen optages direkte gennem mundslimhinden, fx som Elphantas melatonin, der kan købes fra England via Silent Herbs, via deres hjemmeside www.gaya-nutrition.com
Zink og selen er vigtige for melatoninens funktion. Tag et tilskud af selen på 200 mikrogram dagligt (fx som Seleno Precise), og zink fx 40 mg dgl. Har man fået nok zink, vil tabletten smage rædselsfuldt, hvis den lægges på tungen. Zink må ikke tages på samme tid af dagen som den almindelige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for bl.a. optagelsen af kobber. Man kan få selen og zink sammen som fx Bio-selen +Zink. 2 tabl. aften.
Melatonin dannes ud fra serotonin. Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. En god kilde er også Zenbev, de rer græskarkernemel. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.
De naturlige fødevarer, der indeholder flest antioxidanter, er blommer, rosiner, blåbær, solbær, hvidløg, grønkål, tranebær, jordbær, spinat, hindbær – generelt grønsager og frugter med de dybeste farver, samt te og rødvin. Blandt krydderierne er oregano et af de kraftigste antioxidanter (det er det, derer det centrale i Andante, ligesom ActiVin er fra røde druer).
Gingko biloba (tempeltræ) virker også kraftigt antioxidativt.
Endnu bedre kan det være at tage en kombination af mange urter og mineraler, fx Padma 28, Life Spice Vital eller Vitamun. Det kaldes synergi, for de forskellige gavnlige urter forstærker hinandens virkning, og man kan give mindre mængder af den enkelte del af naturmedicinen, og på den måde undgå bivirkninger. Men grundlaget er en kost med 600 gram forskellige grønsager og frugt dagligt.
Spiser man meget, danner man på grund af det øgede iltforbrug ved forbrændingen mange flere skadelige iltradikaler, der oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne.
Der for er det normalt ikke godt at spise mere end det, man har brug for, for eksempel at lade være med at spise mere, når man er ved at blive mæt. Men ved ALS er det vigtigt ikke at spare på kalorierne og ikke at spare på det sunde fedt, bl.a. omega-3 fedtsyrer, der er afgørende vigtige for hjernen, som indeholder 60-70% fedt. .
Resveratrol, der bl.a. findes i rødvin (fra skallen af de røde druer, er et meget kraftigt antioxidant.
Sikring af behovet for alle nødvendige vitaminer og mineraler i let optagelig form kan ske ved at tage et dagligt tilskud af fx Spektro, Omnimin (Matas eller helsekostforr.), Vitamun eller et flydende vitamin-mineral produkt, fx Mivi Total.
Det er gavnligt at tage ekstra tilskud af C-vitamin, gerne kombineret med bioflavonoider og hyben, der forstærker virkningen af C-vitamin op til 20 gange. Desuden ekstra E-vitamin (blandede tokoferoler). Tilskud af E-vitamin igennem lang tid nedsætter risikoen for ALS (Am J Epid, march 15, 2011).
B-vitaminerne er meget vigtige for sundheden og især for hjernen og nervesystemet. Derfor må det anbefales at tage tilskud af stærke B-vitaminer (et kompleks).
Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.
Der ses ikke bivirkninger ved doser på under 2.000 mg, men 600 mg om aftenen,fx som citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium, er en rimelig dosis. For at magnesium skal virke, skal der være B6-vitamin i tilstrækkelig mængde tilstede, så det må anbefales at give 50 eller 100 mg B6-vitamin dagligt (udover den mængde, der findes i et B-vitaminkompleks.
Mange kemiske stoffer og metaller forstærker dannelsen af frie radikaler, fx kviksølv, sprøjtemidler og mange andre. Det er derfor vigtigt med tilførsel af mange antioxidanter af forskellig slags, men især Q10 har vist sig at spille en stor rolle. Man skal op på mindst 100 mg Q10 2 gange dagligt, men så kan det også hjælpe på trætheden og forbedre den legemlige arbejdsevne (Biochim Biophys Acta 1995; 1271: 281-6). Q10 styrker cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne),der klart er involveret i svækkelsen af muskelcellerne. Der kan være grund til at øge dosis af Q10 efterhånden til fra 600 til 3.000 mg dagligt fordelt på døgnet. (”Mitochondria ane the Future of Medicine” by Lee Know, ND). Q10 er ufarligt i selv store doser.
Q10 har en høj stjerne hos neuroforskere, da Q10 har en stor betydning for hjernens funktion. Q10 har fx vist sig at øge overlevelsestiden hos mus, der er genetisk udviklet til at få ALS, fordi Q10 mærkbart blokerer udviklingen af de hjerneskader, der er typiske ved ALS.
When co-enzyme Q10 was administered to rats bred to develop ALS, a significant increase in survival time was observed. After only two months of coQ10 supplementation, mitochondrial energy expenditure in the brain increased by 29% compared to the group not getting coQ10. The human equivalent dose of coQ10 to achieve these results was 100-200 mg a day. The conclusion by the scientists was “CoQ10 can exert neuroprotective effects that might be useful in the treatment of neurodegenerative diseases” (Matthews et al. 1998).
Hjernerne hos mennesker med ALS danner flere frie radikaler og har unormalt lave værdier for antioxidanter. Det anbefales at tage 100 mg 2 gange dagligt. Q10 findes normalt i kroppen som et co-enzym – hjælpeenzym – med med alderen bliver niveauet lavere, ligesom mange forskellige sygdomme tærer på kroppens indhold. Medicin kan også medføre lavere indhold af Q10 i kroppen, især kolesterolsænkende medicin og betablokkere.
Virkningen af Q10 styrkes af alfa-liponsyre, der er et kraftigt antioxidant. Kan købes over Internettet.
Stoffet kreatin, der dannes ud fra aminosyrerne methionin, glycin og arginin, og lagres i kroppen som kreatin fosfat, er af stor betydning for energidannelsen og for nerve- og muskelsystemet. Og er med til at beskytte nervesystemet mod giftige stoffer. Tilskud tåles fint.
D3-vitamin, der er den naturlige form, har stor betydning for immunsystemets normale funktion og for mange andre funktioner i kroppen og hjernen. Vores behov er langt større end det officielt anbefalede. Vi har brug for mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt og nogen mere end 100 mikrogram. I denne dosis er D3-vitamin virksomt og uskadeligt. Der er ikke observeret skader eller bivirkninger af op til 250 mikrogram D3-vitamin dagligt (10.000 enheder).
Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der transporterer fedtsyrerne ind i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne. Det er i mitokondrierne, at næringen omsættes til energi ved hjælp fra Q10. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud.
Gingko biloba er også et styrkende naturmiddel, der er godt for mikrokredsløbet og modvirker udvikling af demens.
Grøn te, der indeholder epigallocatechin gallate, er også meget gavnligt.
Spirulina har vist sig at kunne hæmme udviklingen af ALS.
Visse gener øger risikoen for ALS og Charcot-Marie-Tooth’s sygdom, der er en form for ALS. Men gener skal ”slås til” eller aktiveres, før de begynder at gøre skade, og det er her, at antioxidanterne kommer ind, da de kan modvirke aktiveringen af generne ved at bekæmpe de frie radikaler, der ellers trænger ind gennem cellerne til det område, hvor generne eller DNA’et befinder sig.
Frie radikalers skadelige aktivitet mener man nu er helt central i udviklingen af degenerative hjernesygdomme, fx også Parkinson, Alzheimer m.fl.
Man kan læse om dette i Jean Carpers bog “Your Miracle Brain”, som er udkommet på dansk med titlen “Mirakelkost til din hjerne” Haases forlag år 2000. Det er en meget udmærket bog, der refererer den nyeste forskning på området. Amerikanerne er lysår forud for danske læger og forskere på dette område.
Vi har alle sygdomsfremkaldende gener, men vi har også et beredskab af enzymer mm. der kan forhindre de sygdomsfremkaldende gener i at blive aktive, tændt for som man tænder en kontakt. Det er vigtigt at få dette beredskab til at fungere optimalt gennem en sund levevis, hvor man opfylder organismen behov på alle områder, og ved at forhindre forgiftning af kroppen med fx fremmede kemikalier og tungmetaller, eller at afgifte den.
Det har også noget med kommunikationen mellem cellerne at gøre, når immunsystemet afspores og angriber egne væv, hvilket er baggrunden for en række sygdomme, som kaldes autoimmune. Sygdomme som leddegigt, type 1 diabetes, dissemineret sclerose lupus og mange andre. ALS hører også ind under denne kategori.
Meget vigtigt for cellernes evne til at kommunikere ordentligt med hinanden er, at vi har tilstrækkeligt af de otte essentielle sukkerstoffer til rådighed inde i os. Det er nemlig dem, der koblet til proteiner og fedtstoffer sørger for en god cellekommunikation og et sundt og normalt fungerende immunsystem. Der er allerede mange med disse sygdomme, fx sclerose, der har oplevet betydelig bedring ved at sikre sig at få nok af disse sukkerstoffer.
Vi får kun nok af få af disse sukkerstoffer, nemlig (for meget) af glukose og galaktose. De øvrige seks får vi alt for lidt af med den mad, vi normalt spiser, og på grund af den dårlige kvalitet med for lidt indhold af sukkerstofferne. De andre seks stoffer hedder Fucose, Mannose, Xylose, N-acetyl-neuraminsyre, N-acetylglucosamin og N-acetyl-galactosamin.
De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).
Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, fx i form af Ambrotose Complex, der kan hjemtages lovligt til eget brug fra for eksempel England. Det kan man gøre gennem en række forhandlere over hele Danmark. Det kaldes glyko-ernæring.
Se på www.radiodoktoren.dk under Det sunde sukker.
Ny viden er, at dårlig nedbrydning af æggehvidestofferne – proteinerne – i kosten kan føre til, at de ikke nedbrydes til højst to aminosyrer (byggestenene til proteinerne), men kun til lidt længere kæder, der kan optages gennem ”utætte” tarme, som mange moderne mennesker har (leaky gut). Disse kæder af aminosyrer – peptider – har hormonvirkning i kroppen, og nogle af dem virker som gift på nervesystemet, især peptider, der stammer fra ufuldstændig nedbrydning af proteiner fra mælk (kasein, laktalbumin, laktglobulin) og fra gluten/gliadin fra hvede og andre kornsorter. Samtidig vil der være intolerans eller allergi mod disse ting.
Man kan undersøge for disse peptider i urinen (Nordic Laboratories Services, København. Tlf. 3393 2019).
Behandlingen er at undgå de ting, man ikke kan tåle, og at tage tilskud af enzymer, der kan hjælpe med nedbrydningen af proteinerne.
Desuden er det vigtigt at skabe en god bakterieflora i tarmene, da fx mælkesyrebakterierne danner antioxidanter og andre gavnlige ting, samt bedrer fordøjelsen. En god måde at skabe en meget fin tarmflora på er at tage tilskud af probiotika (mælkesyrebakterier).
Essentielle (livsvigtige) fede syrer har også stor betydning. De arbejder sammen med proteiner i overførslen af elektroner og energi i biologiske systemer og er af stor betydning for cellernes vægge (cellemembranen) og isoleringen af nervecellerne mm. Man får disse fede syrer fra først og fremmest fiskeolie, sælolie, krillolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie.
Man kan vælge at få en idéel sammensætning af livsvigtige fede syrer i fx Nutridan Strong citron (helsekostforr.), UDO’s Choice DHA (Matas og helsekostforr.), Livets Olie, (Matas og helseskot) eller Essential Needs (Golden Health, tlf. 4052 4015).
Man kan læse mere om betydningen af essentielle fede syrer i bogen ”Sundt fedt & dræberfedt”af Udo Erasmus. Det er bedst at undgå at spise for meget mættet fedt (fedt fra ikke økologiske dyr, mælkefedt) og fedt, der er gjort fast (margarine), da der dels er mange mættede fede syrer og dels transfedtsyrer i disse produkter, og de er dårlige for kroppen samt får betændelseslignende forandringer (inflammation) til at blusse op.
De fedtstoffer, der hedder fosfolipider, har stor betydning for blandt andet cellevæggene og hjernen. På en konference i USA (ACAM – American Academy of Alternative Medicine) blev det nævnt, at indsprøjtning af phosphatidylcholin samt glutathion (Phosphatidylcholine exchange) kunne hjælpe meget ved ALS.
Der er meget, der tyder på, at tungmetaller, især kviksølv (amalgam i tandplomber, fisk mm.) og bly som nævnt har betydning for lidelser som ALS. I hvert fald dannes der massevis af frie radikaler, når der er kviksølv i kroppen, og nogen er mere følsomme end andre. Der kan derfor være god grund til at forsøge at rense kroppen for kviksølv. Det betyder fjernelse af amalgamplomber, men det skal foregå hos en tandlæge med speciel indsigt i, hvordan det skal gøres (ortomolekylære tandlæger). Ellers kan sygdomssymptomer forværres betydeligt.
Man kan fx kontakte et af de følgende steder for at få undersøgt og behandlet for kviksølvbelastningen:
Læge Villy Lade
Græsvangen 16 B, st.
9800 Hjørring Tlf. 9892 8464
Læge Birgit Aalborg Funch
Åløkken 36
5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)
Læge Knut Flytlie
Gludsmindevej 39
7100 Vejle. Tlf. 7572 6090
Læge Claus Hancke m.fl.
Institut for Ortomolekylær Medicin
Lyngby Hovedgade 37
2800 Kgs. Lyngby Tlf 4588 0900
Læge Helge Volkmann
Kongelundsvej 434
2770 Kastrup Tlf. 3253 0998
Læge Aage Winther Nielsen
Puggårdsgade 7
1573 København V Tlf. 7025 1205
Læge Bruce Phillip Kyle
Stautrupvej 7 A
8260 Viby J Tlf. 8628 9688
Jævnlig fysioterapi er en gavnlig ting. Fysioterapeuten kan bevæge de svage muskler og stive led samt vejlede om aktive øvelser, åndedrætsøvelser og om hvilestillinger. En diætist eller kostterapeut kan vejlede om en kost, der er let at synke, og en ergoterapeut om hjælpemidler.
Det er en god idé at blive medlem af Muskelsvindfonden. Kongsvang Allé 23, 8000 Århus C, tlf. 8949 2222.
Det er vigtigt at bevæge musklerne, da det stimulerer nerveaktiviteten og hjerneaktiviteten samt blodgennemstrømningen. Når det kniber med selv at bevæge sig, for eksempel at træne på en motionscykel, så findes der en træningscykel med hjælpemotor, hvor man kan sidde eller ligge, mens benene bevæges. Se på www.lemco.dk
Lettere motion er gavnlig, mens anstrengede motion skal undgås, da den er skadelig ved ALS.
Forlaget Munksgaard har udgivet en bog af Ole Gredal, Merete Karlsborg og Lene Werdelin om ALS.
Der er mange varianter af ALS, og optræder sygdommen hos unge og yngre, kan man leve længere og bedre med den. De fleste dør dog inden for fem år, men der er nogen, der lever længere. Hos nogen udvikler sygdommen sig meget langsomt, også hos mennesker, der får sygdommen i 50-erne eller 60-erne. Den kendte engelske fysiker og kosmolog Stephen Hawking fra Cambridge University har overlevet i næsten 50 år og er fornylig fyldt 70 år.
Han mener, at det er hans daglige vitamintilskud og kost, der er grunden til, at han har levet så længe. Han tager dagligt vitamin-mineraltabletter, zink, fiskeolie, vitamin B komplex, vitamin B12, vitamin C og E. Han spiser en glutenfri kost, undgår vegetabilsk olie og junk-food. (Se British Medical Journal 22 june 2002. Vol 324; p 1478).
En gruppe japanske forskere har konstateret, at methylcobalamin, der er en form for B12-vitamin, kan hæmme ALS og forlænge livet hos svært angrebne ALS-ramte.
Det drejer sig om en forskergruppe, der ledes af Ryuji Kaji, professor i neurologi ved University of Tokushima, som vil præsentere resultaterne ved et møde i The Japanese Society of Neurology in Yokohama i maj måned 2003.
Forskerne indsprøjtede en stor mængde methylcobalamin i 18 ALS-ramte, der levede væsentligt længere end 16 andre ALS-ramte, der ikke fik B12-vitamin.
Som altid mener forskerne, at der er tale om foreløbige resultater, der bør kontrolleres ved større undersøgelser.
Professor Shigeki Kuzuhara, der er professor i neurologi ved University of Mie, har udtalt, at studiet er godt nyt for svært ramte med ALS, som udvikles hurtigt. Behandling med methylcobalamin har få bivirkninger.
Man kan købe methylcobalamin i Danmark som Mecobalamin, der produceres på Skanderborg Apotek i ampuller (til indsprøjtning). Meget tyder som ovenfor nævnt på, at denne form virker bedre end den form for B12-vitamin, der normalt anvendes i Danmark. B12-vitamin optages fint gennem mundslimhinden fra sugetabletter med methylcobalamin.
I februar 2008 blev der i det medicinske tidsskrift Proceedings of the Royal Academy of Sciences offentliggjort et italiensk studie fra universitetet i Pisa, der viste, at mineralet lithium klart kan forsinke udviklingen af ALS. Lithium virker beskyttende på hjerne- og nerveceller. I studiet fulgte man 48 ALS-ramte, hvoraf 16 fik både lægemidlet Rilutek og et tilskud af lithium, mens 32 kun fik Rilutek. Efter 15 måneder var næsten en trediedel af dem, der kun fik Rilutek, døde, og resten havde fået det værre. I gruppen der både fik Rilutek og lithium, var der ingen døde, og deltagerne i denne gruppe havde ikke fået det væsentligt værre. Otte af de 16 havde en særlig slem form for ALS (bulbære form), og man havde forventet, at de ville dø hurtigere. To år senere var der kun to i lithium-gruppen, der var døde, den ene på grund af en blodprop i hjertet og den anden på grund af ALS i den bulbære form. Resten var stabiliseret uden yderligere udvikling af sygdommen. Der bliver nu gennemført en større multicenter undersøgelse i USA af lithiums virkning mod ALS.
Den amerikanske læge Dr. Wright anbefaler 10-20 milligram elementært lithium (som aspartat eller orotat) dagligt. Han anbefaler også, at man samtidig tager et par teskefulde hørfrøolie, da det har vist sig at modvirke skadelige virkninger af lithium, som dog normalt først optræder ved
langt højere doser. Dr. Wright anbefaler også, at man tager 400 enheder
E-vitamin dagligt i form af blandede tokoferoler.
Et kontrolforsøg i Canada har desværre vist sig ikke at kunne bekræfte den positive virkning af at kombinere Rilutek med lithium, men der vil formentlig blive forsket videre i det, og indtil der kommer yderligere resultater sker der ikke noget ved at give lithium i de anførte doser. Se nedenfor.
I et italiensk forsøg har man brugt 150 mg litium
carbonat 2 gange dagligt med positivt resultat. Se nederst.
Lithium er brugt som stabiliserende middel mod manio-depressiv sygdom, og lithiums virkning ved andre neurologiske sygdomme er også demonstreret. Blandt andet har det vist sig, at manio-depressive patienter, der får lithium, har en seks gange mindre risiko for at udvikle Alzheimers demens.
Jeg kan anbefale, at man sideløbende med anden behandling konsulterer en læge med speciale i ortomolekylær medin. Se ovenfor.
Det er muligt, at energimedicinsk behandling kan være et godt supplement til behandlingen af ALS. For eksempel eMRS behandling (elektro-magnetisk-resonans-system), som blandt andet kan fås på energimedicinske klinikker. Se www.vita-life.com eller www.vita-life.dk
Ved fremskreden ALS kommer der problemer med at trække vejret, da åndedrætsmusklerne efterhånden kan blive påvirket. Det kan betyde, at man skal have hjælp til at trække vejret (assisteret ventilation) ved hjælp af en respirator til hjemmebrug.
Wed Sep 23, 2009
From ALS Canada:
In February 2008, Dr. Francesco Fornai and colleagues at the University of Pisa, Italy, reported in a pilot study that lithium carbonate at dosages of 300-450 mg daily (titrated to a plasma level of 0.4-0.8 mEq/liter) combined with riluzole showed a large positive effect in people with ALS (Fornai, F., et al., Lithium delays progression of amyotrophic lateral sclerosis. PNAS, 2008.105(6): p. 2052-2057).
To further investigate lithium carbonate as a possible treatment for ALS, a randomized, blinded, multicenter trial of lithium carbonate with riluzole versus placebo with riluzole was conducted in people with ALS in the U.S. and Canada. The study used similar dosing to the Italian study. The study was conducted by the Northeast ALS (NEALS) and Canadian ALS (CALS) Consortia and was sponsored by the National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS) of the National Institutes of Health, the ALS Association and the ALS Society of Canada. This unique collaboration between investigators and funding organizations resulted in a novel study design and expeditious execution of the trial to efficiently answer a critically important clinical question. Study leaders included Drs. Swati Aggarwal, Lorne Zinman, Jeremy Shefner and Merit Cudkowicz.
An interim analysis was conducted after enrollment of the 84th subject and presented to the NINDS Data and Safety Monitoring Board in September 2009. Based on the interim analysis the trial was stopped for futility. This study did not show the same beneficial effect of lithium carbonate on the progression of ALS as the prior pilot study conducted in Italy.
Although the results are disappointing, it was very important for the ALS community to quickly and efficiently determine if the large benefit first observed for lithium could be replicated in a well controlled trial. With the ongoing assistance and commitment of patient volunteers, researchers can now focus on other promising therapeutics for patients with ALS.
For more information, please contact Bobbi Greenberg, director of communications at the ALS Society of Canada, at 1-800-267-4257 x 208 or bg@als.ca.
Last Edited: Wed Sep 23, 2009