Glomerulonephritis er en betændelsestilstand i de små blodkarnøgler i nyrerne. Oftest er der tale om en autoimmunt betinget nyrebetændelse efter fx halsbetændelse med dannelse af antistoffer mod dele af de små nøgler af blodkar – glomeruli – som blodet bliver renset igennem. Det sker ved, at noget af blodplasma bliver filtreret ud i rummet omkring blodkarnøglerne og senere delvist suget tilbage i blodet længere nede.
Vi har cirka 1,6 millioner glomeruli i vores to nyrer, og de producerer tilsammen mellem 120 og 180 liter ultrafiltrat dagligt. Filtreringen er afhængig af blodgennemstrømningen i karnøglerne, blodtrykket og den samlede overflade i glomeruli. Det bliver reguleret ved ændringer i sammentrækningen af pulsårerne og sammentrækning af cellerne i filtrationsområdet, og det hele er under indflydelse af en lang række kemiske stoffer og reflekser.
En stor del af nyresygdommene skyldes reaktioner i immunsystemet. Fx i forbindelse med en halsbetændelse med alfa-hæmolytiske streptokokker, hvor immunsystemet danner antistoffer mod de skadelige bakterier. Disse antistoffer kan ligne dele af karnøglerne, så kroppens immunsystem angriber sine egne glomeruli, hvilket fører til en betændelsesreaktion og efterhånden ardannelse med ødelæggelse af glomeruli og aftagende nyrefunktion. Det kaldes en autoimmun reaktion. Der kan også ske det, at cirkulerende antistoffer bundet til antigener fra fx bakterierne i halsen kan blive siet fra i karnøglerne og give anledning til allergisk betændelse her. Der er også andre måder, der kan opstå en allergisk betændelse i nyrernes glomeruli.
Når man taber eller ødelægger sine egne glomeruli, vil de resterende komme på overarbejde for at klare nyrernes arbejde, men med årene kan der komme en slags ardannelse – glomerulosclerose – som viser sig ved æggehvide (protein) i urinen, forhøjet blodtryk og fremadskridende nedsættelse af nyrefunktionen. En kost med lavt indhold af protein og behandling med blodtryksnedsættende ACE-hæmmere kan forsinke denne udvikling. Blodtrykket hænger sammen med nyrefunktionen. Jo højere blodtryk, jo større risiko er der for, at blodtrykket siger og nyrefunktionen falder.
Der er i vor tid meget færre tilfælde af autoimmunt betinget glomerulonephritis, formentlig på grund af den udstrakte brug af antibiotika, men måske også på grund af en større modstandskraft hos børn og voksne. I det akutte stadium sørger man for at udrydde bakterierne med antibiotika, samt for at holde blodtrykket i ave med vanddrivende medicin og blodtryksmedicin.
Bliver sygdommen kronisk, viser det sig ved vedvarende protein i urinen og blod i urinen samt aftagende nyrefunktion igennem årene.
Man forsøger ved behandling at holde blodtrykket nede, både i det store kredsløb og i karnøglerne i nyrerne, normalt med en ACE-hæmmer.
Man holder også øje med væskemængden i kroppen og blodprocenten samt stofskifteforstyrrelser med ophobning af affaldsstoffer. Man bruger til dette vanddrivende midler, hormonet erythropoietin – EPO – der stimulerer dannelsen af røde blodlegemer og normalt dannes i nyrerne, og kostvejledning.
Protein nedbrydes til stoffer, der udskilles gennem nyrerne, og hvis mennesker med dårlige nyrer spiser for meget protein, ophobes der affaldsstoffer, der yderligere også kan forværre nyrefunktionen og forgifte kroppen – uræmi. Ved dårlige nyrer er det derfor meget vigtigt at få vejledning fra en klinisk diætist, der er uddannet til at vejlede syge mennesker i den rigtige kost og samarbejder med lægerne. Der kan også blive tale om at nedsætte mængden af den daglige indtagelse af væske.
Megen medicin udskilles gennem nyrerne og må så gives i mindre mængder eller slet ikke, hvis den kan være nyreskadelig. Med tiden kan der blive tale om dialyse, hvor man filtrerer blodet i et dialyseapparat, eller evt. en nyretransplantation.
Stoffet L-carnitin er vigtigt for reguleringen af fedtomsætningen i kroppen, og fedtsyrerne er hovedkilderne til energiproduktionen i hjertet og kroppens muskler. Mennesker med meget dårlige nyrer har særlig brug for at få tilskud af L-carnitin, der i kosten især findes i rødt kød, især lamme- og oksekød samt i mælkeprodukter. Men her må man tænke på, at disse ting er meget proteinholdige. Der kan derfor være grund til at give det som tilskud.
En anden aminosyre – N-acetylcystein – har vist sig at kunne nedsætte risikoen for stigende indhold af kreatinin i blodet, tegnet på tiltagende nyresvigt, noget som fx ofte forekommer i forbindelse med røntgenundersøgelse af nyrerne med kontrast. (The Lancet Vol 362, august 23 2003: 589-90 og 598-603).
Tobaksrygning er meget dårligt for nyrerne. Alkohol er heller ikke godt for nyrerne. Sygdom tærer på kroppens beholdning af vitaminer og mineraler, så det er vigtigt at få alt det, den har brug for. Først og fremmest gennem maden, men det er ikke nok, ikke mindst fordi appetitten godt kan blive dårlig, hvis man ikke kan udskille affaldsstoffer godt nok. Der må også gives kosttilskud, og her er det vigtigt med tilskud af god kvalitet, så de er lette at optage og indeholder det nødvendige.
Drejer det sig om mineraler, kan en håranalyse hjælpe til at finde frem til under- og overskud. Det kan foretages hos HAIR-Scan i Allerød. Tlf. 4814 1167.
Man skal passe på med kemiske stoffer, og også med visse former for naturmedicin, der også kan indeholde stoffer, der kan irritere nyrerne. Ved udrensningskure udskilles affaldsstofferne oftest gennem nyrerne, og ved dårlig nyrefunktion vil jeg fraråde, at man bruger sådanne kure.
Ved diabetes (sukkersyge) kan der opstå lignende skader på nyrerne efter en årrække, og de første tegn er her også et stigende tab af protein med urinen (albumin). En dansk undersøgelse fra 2001 har vist, at et tilskud af C-vitamin og E-vitamin nedsatte udskillelsen af albumin klart. Da både C-vitamin og E-vitamin er kraftige antioxidanter vil de være gavnlige i alle tilfælde, så jeg vil råde til at tage 1.000 mg C-vitamin to gange dagligt, og blandede E-vitaminer, fx enten Cardi-E eller Natur-E, 2 kapsler dagligt.
Sunde fedtsyrer (essentielle fedtsyrer) modvirker betændelsesagtige forandringer (inflammation) i kroppens væv gennem påvirkning af de hormonlignende stoffer prostaglandinerne, så de ”gode” og betændelseshæmmende kommer til at overveje over de ”dårlige” og betændelses øgende fedtsyrer, der mest kommer fra mættet fedt (fedt kød og mælkefedt), som det er bedst at få så lidt af som muligt. De gode fedtsyrer findes især i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Læs mere om inflammation ppå www.radiodoktoren.dk
De seneste år er man blevet meget opmærksom på en række essentielle sukkerstoffer, der har meget stor betydning for cellernes kommunikation med hinanden i kroppen, og som især er af stor betydning for immunsystemet. Vi får vi vores danske kost alt for lidt af disse sukkerstoffer, der især findes i moden frugt og grønsager. Det meste af den frugt, vi får i Danmark, er plukket grønne og tvangsmodnet efter at have ligget i kølehuse længe. De indeholder så ikke længere alt det, som frugt bør indeholde.
Man kan købe de otte sukkerstoffer sammen som Ambrotose Complex fra private forhandlere. Eller som Glyco Nutrients 8 Complex hos Matas eller i helsekostforretninger. Se mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk .
Glomerulonephritis er altså en autoimmun lidelse, hvor kroppen fejlagtigt angriber sine egne væv. Immunsystemet overreagerer og fejlreagerer. Der er ofte en forbindelse med utæt tarm (leaky gut), hvor tarmen bliver utæt på grund af en usund, raffineret og sukkerfyldt kost samt fremmede kemiske stoffer. Tarmbakteriefloraen ændres, så candidasvampe får overtaget, danner mycelium og klistrer sig til tarmslimhinden, der bliver utæt. Det medfører, at ikke helt nedbrudt føde kan optages i blodet, hvor immunsystemet angriber den, og der udløses allergiske og autoimmune reaktioner. Candidasvampene danner også gift, som svækker med symptomer som træthed, hovedpine, muskelsmerter mm. Læs mere om utæt tarm og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk eller i bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” af Carsten Vagn-Hansen. Gads Forlag.
Der sker en overordnet styring af både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet fra pinealkirtlen – koglekirtlen – der sidder på undersiden af hjernen. Denne lille kirtel er vores ”livs-ur” og producerer blandt andet signalstoffet melatonin (se dette), der blandt andet har en meget positiv indflydelse på immunsystemet. Koglekirtlens funktion påvirkes af lys om dagen, der nedsætter produktionen af melatonin, og mørke om natten.
Man kan selv stimulere produktionen af melatonin ved at få kraftigt dagslys ind gennem øjnene i mindst en time så tidligt på dagen som muligt, og ved at sove i totalt mørke. Man kan evf. en time før sengetid behandle sig selv med lys fra en lampe eller pære med en lyssammensætning, der svarer til dagslyset, eller med ”hvidt lys”. Man skal derefter gå i seng, og der må ikke komme lys ind gennem ruderne.
Der er imidlertid som nævnt gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer.
Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Man skal have næsen lige så meget magnesium som calcium. Ellers risikerer man forkalkninger i kroppen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Det naturlige D3-vitamin har også stor betydning for immunsystemets normale funktion. Næsten samtlige danske mangler D3-vitamin, udover i maj, juni og juli, de tre sommermåneder, hvor solen står højt på himlen og kan komme ind på huden. Det er derfor godt at tage tilskud af D3-vitamin, gerne mindst 60-70 mikrogram dagligt (nogen har brug for mindst 100 mikrogram dagligt for at få nok. Man kan købe kapsler med op til 35 mikrogram hos Matas eller i en helsekostforretning.
Der er ingen fare ved at bruge D3-vitamin i mængder under i hvert fald 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder). Sandsynligvis er der ingen problemer med at tage op til 500 mikrogram. Man danner om sommeren mindst 250 mikrogram D3-vitamin blot ved at være en halv time i solen, hvor man får sol på huden.