I gamle dage lærte man de unge læger, at de skulle have syfilis bag det ene øre og tuberkulose bag det andet. Det var nemlig to sygdomme, hvis symptomer var svære at tyde, hvis an ikke tænkte på dem i uklare tilfælde. I vore dage lærer man lægerne, at de skal have sukkersyge bag det ene øre og for højt blodtryk bag det andet. Det er vor tids folkesygdomme.
På verdensplan er tuberkulose meget udbredt, og man regner med, at der dør mindst tre millioner om året af denne sygdom. På Grønland forekommer tuberkulose ti gange så hyppigt som i Danmark.
Det er sikkert manglen på den gamle lærdom, samt sjældenheden af tuberkulose i dag (selvom den ikke er udryddet), der har medført, at mange læger ikke tænker på tuberkulose som en mulighed ved uklare sygdomsbilleder. Tuberkulose sidder heller ikke kun i lungerne, men kan også sætte sig andre steder, for eksempel i lungehinderne, lymfeknuder, huden, knoglerne, kønsorganerne, tarmen eller urinvejene.
Tuberkulose skyldes tuberkelbakterien Mycobacterium tuberculosis, som er en helt anden end Mycobacterium bovis, som forårsager kvægtuberkulose. Tuberkulose smitter typisk via indånding af små mikroskopiske vanddråber med tuberkelbakterier fra en smittet person. For eksempel ved, at denne hoster. Bakterierne går så ind gennem halsen til lymfeknuder på halsen og ned i lungerne. Smitte kan også ske ved for eksempel at drikke af samme glas eller flaske som en smittet person.
Efter omkring seks uger opstår der en mindre betændelse, en tuberkel, som ofte ikke giver symptomer. Har man et godt immunforsvar, vil betændelsen ofte gå i ro, og bakterierne vil dø eller indkapsle sig. Bliver man på et senere tidspunkt svækket, for eksempel af anden sygdom, dårlig kost og levevis, kan betændelsen blusse op og sprede sig til andre steder i lungerne eller andre organer gennem blodet.
De typiske symptomer ved tuberkulose i lungerne er hoste og opspyt af slim, der kan blive blodig. Der er desuden almensymptomer som træthed, dårlig appetit med vægttab, feber og nattesved. Grundreglen er, at hvis man har haft hoste eller opspyt i mere end tre uger, bør man gå til læge for at blive undersøgt. Der kan foruden tuberkulose hyppigere være tale om lungebetændelse, rygerlunger eller lungekræft.
Lægen vil lytte på lungerne og undersøge kirtlerne samt ofte henvise til røntgenundersøgelse af lungerne. Kan man se noget her, vil lægen sende opspyt til undersøgelse for tuberkulosebakterier på Statens Seruminstitut. I en del smittefarlige tilfælde kan man dog se de typiske syrefaste tuberkelbakterier i et mikroskop. En anden hurtig måde at stille diagnosen på er at bruge en DNA-teknik, for eksempel PCR (polymerase chain reaction). Dyrkning af bakterierne tager 4-8 uger.
Man kan også indsprøjte Tuberkulin i det yderste af huden. Ved denne tuberkulinprøve (Mantoux test) kommer der, hvis der er tale om en aktiv infektion med TB, en hudreaktion med rødme efter 72 timer. Er man Calmettevaccineret (BCG) kan der dog også komme en reaktion.
Finder der en aktiv tuberkulose, for eksempel ved mikroskopi, isoleres patienten på et sygehus i to uger, mens behandlingen påbegyndes.
Behandlingen sker i dag typisk med fire forskellige antibiotika i tre måneder og to i yderligere tre måneder. Dels for at dræbe tuberkelbakterierne, dels for at undgå udvikling af resistens, som er et stort problem på verdensplan.
Der kan være en række bivirkninger ved de forskellige antibiotika, som kan nødvendiggøre ndringer i behandlingsplanen. Tilskud af B6-vitamin kan modvirke bivirkninger af isoniazid. Det er vigtigt at tage medicinen, da risikoen for udvikling af resistens ellers er stor.
Det er vigtigt at forebygge smitte med tuberkulose. Pårørende, venner og bekendte til tuberkuloseramte skal altid undersøges. Man skal ikke dele glas eller drikke af samme falske som, andre.
Rejser man til særligt ramte områder som for eksempel Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, østlige lande i den russiske føderation eller på et længere ophold i Grønland vil det være fornuftigt at blive vaccineret. Vaccinen giver kun moderat beskyttelse, men kan dog til en vis grad beskytte mod tuberkuløs meningitis.
Tuberkulose rammer med mennesker, som er svækket af anden sygdom. Der er for eksempel ofte sammenhæng mellem HIV/AIDS og tuberkulose, men enhver svækkelse af immunforsvaret vil kunne skabe grobund for TB.
Det er derfor grundlæggende vigtigt at søge at øge og styrke sit immunforsvar, sine selvhelbredende kræfter. Først og fremmest er sund kost en forudsætning. Kosten skal indeholde alt det, der er nødvendigt for dig til opbygning af kroppen. Da det er svært at sikre dette fuldt ud gennem kosten, og da de fleste ikke overholder kostrådet om at få 600 gram grønt og frugt af høj kvalitet dagligt, må det anbefales at tage kosttilskud i form af vitaminer og mineraler samt andre antioxidanter. Appetitten og fordøjelsen skal være i orden.
Især D3-vitamin er meget vigtigt, da det får huden og immunforsvaret til at danne antibiotika, blandt andet cathelicidin, der er bakteriedræbende, blandt andet tuberkulose bakterier. Det er baggrunden for, at man tidligere behandlede tuberkulose med lys.
Det er karakteristisk, at TB-ramte har for lidt D-vitamin i blodet. Et studie har vist, at blot en enkelt stor dosis D-vitamin kan blokere for tuberkulosebakteriers vækst i 6 uger.
250 mikrogram D3-vitamin dagligt (10.000 enheder) er nok til at både stoppe og forebygge tuberkulose, og 250 mikrogram er ikke forbundet med skadelige bivirkninger. Normalt vil man dog få nok ved at tage 105 mikrogram D3-vitamin dagligt.
C-vitamin er også vigtigt, da mennesker ikke kan danne C-vitamin selv, og det er vores vigtigste antioxidant. C-vitamin beskytter cellerne mod skadelige frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og angriber cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. De bliver svækket og oxideret (forharsket) ved, at de frie radikaler stjæler elektroner. C-vitamin er vores vigtigste elektrondonor. For at styrke C-vitamins virkning er det godt samtidig at tage tilskud af E-vitamin. Farvestofferne i frugt og grønt – bio-flavonoiderne, selen og zink er også vigtige.
Undersøgelser har vist, at C-vitamin effektivt kan kontrollere symptomerne ved tuberkulose og hæmme væksten af TB-bakterierne, så de går i ro. Selv små doser har vist sig at kunne hæmme bakterierne. Under alle omstændigheder bliver tuberkulose-ramte styrket af et tilskud af C-vitamin. Et studie har blandt andet vist, at blodprocenten (hæmoglobin) og andre blodprøver bedredes betydeligt ved tilskud af C-vitamin. Tuberkulose-ramte har også generelt et lavere indhold af C-vitamin i blodet end normalt.
Det må derfor anbefales at tage C-vitamin i store doser. For eksempel et gram 3 gange dagligt med øgning af dosis, indtil der kommer diaré. Man skal så gå lidt ned igen, indtil diaréen forsvinder. I svære tilfælde kan det måske være gavnligt at give større doser C-vitamin direkte i blodet (intravenøst). Det tåles uden problemer. (”Vitamin C, Infectious Diseases. & Toxins. Cyring the incurable”. by Thomas E. Levy, MD, JD. ).
Se også nedenfor.
Hvidløgskapsler styrker også immunforsvaret og modvirker betændelse. Propolis var en overgang populært mod betændelsestilstande og med god grund. Allerede i 1958 påviste en tysk videnskabsmand, Feuereisl, at et koldtvandsekstrakt af propolis hindrede væksten af tuberkulosebakterier. Især i Sovjetunionen har man set god virkning på tuberkulose af propolis.
Mangler vi bakterier på huden, får vi betændelse og hudsygdomme. Mangler vi bakterier i vores tarmsystem, vil vi ret hurtigt dø af infektioner, da vi mister vores modstandskraft – immunforsvaret, der i høj grad stimuleres af vores tarmbakterieflora.
Hvis vi mangler de sunde mælkesyrebakterier, vil tarmen koloniseres af skadelige svampe og de mange livsfarlige bakterier, som findes i mange af de moderne fødevarer på grund af produktionsmåderne. For eksempel salmonella, yersinia, campylobacter, listeria.
Det er blandt andet derfor, at det er vigtigt at tage et dagligt tilskud af mælkesyrebakterier, når man rejser i fremmede lande med en fremmed samling skadelige bakterier.
Moderne mad er fattig på de sunde bakterier, da vi koger og steger al vores mad, og sjældent som på for eksempel i Tyskland eller Kreta, eller som vegetarer får marinerede og gærede grønsager med mælkesyrekulturer. Spiser folk yoghurt eller andre surmælkskulturer, som i sig selv er sunde, er de ofte fyldt med sukker, der hæmmer eller dræber mælkesyrebakterierne.
Mælkesyrebakterier giver en bedre fordøjelse af laktose – mælkesukker, som de fleste over tre år ikke kan tåle. De producerer værdifulde fordøjelsesenzymer, blandt andet mælkesyre.
De danner folinsyre og andre B-vitaminer, som er vigtige for hele kroppens funktion.
Mavesækken tømmes over en længere periode, så fordøjelsen virker bedre, og næringsstofferne i maden kan optages på en bedre måde. Optagelsen af mineraler forbedres.
Mælkesyrebakterier virker beskyttende over for sygdomsfremkaldende mikroorganismer, bl.a. candidasvampe. De genopretter en sund tarmbakterieflora efter antibiotikabehandling og styrker derved modstandskraften mod nye infektioner.
Styrker slimdannelsen i mavesækken og tarmene og modvirker derfor utæt tarm.
De modvirker dårlig ånde, diaré og forstoppelse.
Når folk ikke har problemer med tarmsystemet og fordøjelsen, og optager næringsstofferne uden problemer, får de en masse energi og holder sig raske.
De selvhelbredende kræfter øges.
Man kan tage tilskud af de sunde bakterier i form af fx yoghurt naturel, Vita Biosa eller probiotika kapsler med mælkesyrebakterier af forskellig art. Under behandling med antibiotika er dette særlig vigtigt, men probiotika skal tages på andre tidspunkter af døgnet end antibiotika tabletterne.
Det kan være meget gavnligt at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til måltiderne. Disse enzymer ødelægges af kogning og stegning.
Pas på med kunstige kemiske stoffer i maden, drikkevarer, på arbejdspladsen og i kosmetik. Forsøg at undgå alle tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, farvestoffer etc. Lav maden fra grunden af sunde økologisk eller biodynamisk dyrkede fødemidler. Undgå så vidt muligt sukker og raffineret kost som for eksempel hvidt brød, da det svækker cellerne.
Undgå at ryge, da det absolut svækker immunforsvaret. Medicin kan også svække immunforsvaret, men medicinen mod tuberkulosen er man selvfølgelig nødt til at tage, og evt anden lægeordineret medicin må man selvfølgelig ikke bare holde op med.
Motion meget styrkende på immunforsvaret, men det må ikke overdrives (som ved konkurrencesport), da det så svækker immunforsvaret. Men man må gerne motionere rigeligt. Det er godt at være ude, da lys er vigtigt for dannelsen af D3-vitamin (om sommeren) og for dannelsen af det vigtige signalstof melatonin i hjernens koglekirtel. Melatonin sikrer en god søvnkvalitet og er et kraftigt antioxidnant, som styrker kroppens selvhelbredende kræfter.
Tænk på de store ånne verandaer, hvor TB‑ramte lå i mange timer hver dag i gamle dage.
Vinterbadning hærder, men man kan også afslutte sit varme brusebad med et koldt.
Ved at koncentrere sig om at tænke på sit immunforsvar (visualisering) kan man også styrke sin modstandskraft mod tuberkelbakterierne. Forestil dig, at dine dræberceller angriber og dræber tuberkulosebakterierne.
Det er vigtigt ikke at mangle søvn. For at modvirke for meget stress bør man ikke påtage sig belastende opgaver eller arbejde for meget. Man skal have en god søvn og gerne i løbet af dagen tage sig nogle pauser til meditation eller en anden form for afspænding. det behøver ikke at være mere end ti minutter ad gangen.
De moderne antibiotika har bestemt ikke overflødiggjort de mange ting, man selv kan gøre for at styrke sig i kampen mod bakterier og anden sygdom. Er man stærk nok, kan det knibe for bakterierne overhovedet at få fodfæste og udløse sygdom. Det er ikke bakterierne, der er farlige. Det er svækkelse hos det enkelte menneske, der medfører, at bakterierne kan gå til angreb.