Piriformis syndrom

Ved piriformis syndrom er iskiasnerven kommet i klemme. Hos nogen går iskiasnerven igennem piriformis musklen, der går fra korsbenet til udvæksten på ydersiden af lårbenet opadtil. Hvis denne muskel bliver stram og spændt, kan den klemme så meget på iskiasnerven, at den ”mister pusten” og funktionen. Der kommer iskiaslignende smerter fra hoften/ballen og ned bag på benet og evt. ud mellem første og anden tå, og kræfterne i benet forsvinder.

Man kan få et indtryk af, om det er denne muskel, det er galt med, ved at spænde den yderligere ved at stå på det modsatte ben, hæve det ramte ben og dreje foden indad. Herved spændes piriformismusklen, og smerterne forværres.

Går smerten længere ned end låret, altså også neden for knæet, er det oftest musklen glutæus minimus, der er overspændt. Den ligger lige over piriformis musklen. Den vil også have gavn af strækøvelser for piriformis, men hvis musklen har været overspændt et stykke tid, har den dannet et aktivt triggerpunkt, og så er det strot set umuligt at strække sig ud af problemet. Så kan man løse problemet ved akupunktur eller ved gua sha, der er en gammel kinesisk form for massage med et særligt redskab. Det gør ondt, men til gengæld er problemet løst i løbet af ganske få behandlinger. Man kan læse mere om denne behandlingsmetode på hjemmesiden www.akuzoneklinik.dk

 Smerter et sted, fx i lænden, kan også medføre, at man spænder i sine muskler i ballen og bækkenet, og derved også får smerter der. Det er en slags overført smerte eller kædereaktion.

Man behandler med udspænding af musklen hos en fysioterapeut, hvis vigtigste opgave er at lære en, hvordan man selv kan spænde musklen ud.

Det er hyppigt mennesker, der sidder meget, fx kontordamer og chauffører, så det er vigtigt, at alle, der arbejder meget siddende, holder pauser og spænder ud indimellem. En kiropraktor vil også kunne hjælpe.

De er typisk, at generne blive mindre, når man er i gang, for så slapper musklen af, og nerven får ”luft”. Det gælder i øvrigt for smerter i ryg og lænd samt andre steder i bevægeapparatet, at når smerterne lindres eller svinder ved bevægelse, så er der næsten altid tale om forkrampede muskler, der skal bringes til at slappe af ved at bruges meget og rigtigt.

Smerter et sted, fx i lænden, kan også medføre, at man spænder i sine muskler i ballen og bækkenet, og derved også får smerter der. Det er en slags overført smerte eller kædereaktion.

Det er vigtigt at stå, gå og sidde med den rette holdning. Der findes en behandlingsform, der hedder posturologi – hvor kropsholdningen bearbejdes til den bliver korrekt. Jeg kan også anbefale læge Flemming Vestbergs meget fine bog: ”Smerter i nakke, ryg og ben kan behandles med statikkorrektion”, som netop handler om dette. Udgivet på Borgens Forlag. Mit eksemplar er fra 1992, men jeg ved, at der er kommet nye udgaver.

Jeg kan også anbefale bogen ”Din ryg længe leve! Morgengymnastik i sengen mod dårlig ryg”, af Erik Breum. Forlaget Columna.

Comments are closed.