Vitaminer er livsnødvendige næringsstoffer, som vi ikke selv kan danne, eller danne nok af, og har brug for i små mængder.
K-vitamin blev opdaget af den danske biokemiker Henrik Dam i 1934. K-et står for koagulation. Han fik Nobel-prisen for det i 1943.
Der findes følgende K-vitaminer:
K1 vitamin, Fyllokinon. Fedtopløseligt
K2 vitamin, Menakinon. Fedtopløseligt
K3-vitamin, Menadion (kunstigt). Vandopløseligt.
K1-vitamin, fyllokinon, findes i grønne bladgrønsager – broccoli, spinat, salat, persille, alle kålsorter, i ærter, avocado, gulerødder, ost, smør, æg, kartofler samt i frugt og bær. Desuden i olivenolie.sojaolie og rapsolie. Kun 5-10% af K1-vitamin optages i blodet sammen med fedt i maden. Det omdannes fortrinsvis i leveren til K2-vitamin. Denne omdannelse hæmmes betydeligt ved dårlig lever.
K2-vitamin, menakinon, dannes af bakterier i tyktarmen, men i mindre mængder end hidtil troet.
Margarine og andet hærdet vegetabilsk fedt (hydrogeneret olie) kan nedsætte optagelsen og den biologiske virkning af K2. Der er meget i K2-vitamin i Natto (dampede og fermenterede sojabønner), som er traditionel japansk morgenmad og ”samuraimad”, hvilket formentlig er en væsentligt medvirkende årsag til japanernes lange middellevetid. K2 optages 100 procent fra tarmene, og det bliver i blodet i flere dage. Depoterne i kroppen tømmes hurtigt ved manglende tilførsel, men der findes i kroppen en K-vitamin cyklus, der hjælper til genbrug af vitaminet. Denne cyklus hæmmes af den antikoagulerende (”blodfortyndende”) medicin warfarin (Marevan R).
Hvordan virker K2-vitamin?
K-vitamin er nødvendigt for blodets koagulation. Det sker ved enzymreaktioner, blandt andet gamma-carboxylering af koagulationsfaktorer, der så kan binde calcium. Dette er nødvendigt for aktivering af syv K-vitaminafhængige koagulations.faktorer. K2 har blandt andet vist sig at kunne hjælpe ved flere former for kraftige menstruationsblødninger.
K-vitamins funktion i knoglerne sker ved hjælp af følgende K-vitamin-afhængige proteiner:
Osteocalcin, Matrix Gla protein, Protein S og Gas6. Osteocalcin er et protein, som dannes i knogledannende celler – osteoblaster, og er nødvendigt for deres funktion. Det reguleres af D3-vitamin. Osteocalcin findes også i hjernen, og ved mangel i hjernen bliver hjernecellerne mere sårbare over for virkningen af calcium.
Gamma-carboxylering er nødvendig for mineralbindingen – mineraliseringen af knoglerne. Under-carboxylering øger risiko for osteoporose og knoglebrud. K2- og D3-vitamin modvirker under-carboxylering af osteocalciin – ucOC.
Matrix Gla protein – MGP – fremmer knoglevækst og udvikling. MGP forhindrer også aflejring i bløde væv (fx pulsårer med åreforkalkning – arteriosclerose) og brusk (slidgigt). Protein S er et antikoagulant. Det dannes i osteoblaster. Rollen i knoglerne er usikker, men børn med arvelig mangel har tendens til blodpropper og nedsat knogletæthed.
Gas6 er vitamin K afhængigt. Det har betydning for regulationen af cellevækst og udvikling, cellernes sammenhæng (adhæsion) og dermed beskyttelsen mod metastaser af kræft. Gas6 har også betydning for kræftcellers evne til at begå selvmord (apoptose). Proteinet spiller også en rolle i udviklingen af nervesystemet og for det aldrende nervesystem (Nutr Rev 1999. Aug;57(8) : 231-40). Det regulerer også blodpladesignaler og blodkarsundhed.
K2-vitamin, menakinon, optages hurtigt og effektivt (100 procent), og har en lang halveringstid i forhold til K1-vitamin, der er væk på 1½ time. K2-vitamin gen-distribueres af leveren ved hjælp af LDL- og HDL- kolesterol til knogler, pulsårer og kroppens andre væv. K2 nedsætter under-carboxylering meget mere end K1-vtamin.
Mangel på K2-vitamin
Mangel på K-vitamin ses blandt andet hos nyfødte, hvor det kan medføre en øget risiko for hjerneblødning i forbindelse med fødslen. Moderens indtag af både K1 og K2 under raviditeten er derfor vigtigt. Hun bør spise mange grønne grønsager og tage tilskud af K2.
Der er kun lidt K-vitamin i modermælk.
Sult og faste i flere dage kan føre til mangel på K2-vitamin, da der kun er depoter til få dage.
Mangel på probiotika, sunde tarmbakterier, for eksempel ved behandling med antibiotika, nedsætter tarmbakteriernes produktion af K-vitamin. Moderne levevis med dårlig kost kan også medføre mangel på K-vitainin. Det gælder også ved misbrug og ved længere tids brug af lægemidler (bl.a. magnyl).
Betydningen af K-vitamin i forebyggelsen af knoglebrud er blandt andet belyst i Nurses Health Study, hvor man så 30% højere risiko for hoftebrud ved lavt indtag af K1-vitamin. I Framingham undersøgelsen sås der derimod ingen sikker sammenhæng mellem K1 i kosten og knogletæthed (BMD), knoglestyrke og risiko for knoglebrud.
Det er derimod i videnskabelige undersøgelser vist, at K2-vitamin nedsætter risikoen for knogletab og knoglebrud. Især sammen med calcium og D3-vitamin. Der er lav forekomst af knogleskørhed i Japan på grund af K2 i Natto.
Ved forsøg med rotter er der påvist høj koncentration af K-vitamin i bugspytkirtlen, og K-vitamin ser ud til at have en rolle i kontrollen af blodsukker. (Int J Vitam Nutr Res, 1999 Jan; 69(1): 27-31).
K2-vitamin forebygger nyresten ved at normalisere calciumstofskiftet.
Hjertet og kredsløbet
K2-vitamin er ved hjerte- karsygdom meget mere effektivt til at nedsætte risikoen. Der er blandt andet i det berømte Rotterdam studie set en halveret risiko for død af blodpropper. Matrix Gla Protein (MGP) er den stærkest kendte hæmmer af forkalkning i bløde væv og er afhængigt at K2-vitamin. Det beskytter især de elastiske fibre i blodkar mod forkalkning. Nedsættes elasticiteten i pulsårerne øges risikoen for blodtryksforhøjelse.
K2-vitamin kan reducere allerede dannet forkalkning i pulsårerne. Det er også vist, at tilskud af E-vitamin i form af tocotrienol samt hvidløg kan det samme. Magnesium, som mange moderne mennesker mangler, giver problemer med optagelsen af calcium og er, som K2-vitamin, også nødvendigt for indbygningen af calcium i knoglerne og for, at det ikke havner i hjertet og pulsårerne. Det gælder også for D3-vitamin, som de fleste har for lidt af i blodet, især om vinteren.
K-vitamin og kræft
K2 mindsker risikoen for leverkræft ved hepatitis og skrumpelever. Stoffet Geranylgeraniol (sidekæde til K2) fremkalder celledød i kræftceller (apoptose). Der er også vist en omvendt sammenhæng mellem K2-indtag og avanceret prostatacancer.
K2 forbedrer tilstanden ved leukæmi og knoglekræft, og laboratorieforsøg har vist en bremsende ffekt på andre kræftformer. K2 nedsætter generelt risikoen for kræft og kræftdød samt forebygger kræft, blandt andet lymfom, mave-, lunge- og leverkræft.
K2 er et kraftigt antioxidant og modvirker inflammation. For eksempel ved gigtlidelser. Inflammation, der er betændelse og betændelsesagtige forandringer i kroppen, er årsag til eller medvirkende til en mængde forskellige sygdomme, inkl. kræft, og til smerter. I Framingham undersøgelsen påvistes høj indtagelse og blodværdi af K1 (grønsager) at medføre lavere mængder af 14 bio-markører for inflammation.
Behovet for K2-vitamin
Behovet for kvinder angives normalt til 90 mikrogram dagligt, og behovet for mænd til 120 mikrogram. Der er imidlertid ikke set nogen form for giftvirkning eller andre bivirkninger ved indtagelse af K1-vitamin og K2-vitamin i høje doser, op til 135 milligram dagligt, altså 1000 gange større end det anbefalede daglige indtag. Heller ikke øget tendens til dannelse af blodpropper.
Store doser af det syntetiske K3-vitamin (menadion) til nyfødte kan medføre hæmolyse og blodmangel hos nyfødte. Hos voksne kan menadion medføre skader på levercellerne og allergiske reaktioner. Man bør derfor ikke bruge menadion. Gravide bør tage tilskud af K2 i graviditeten.
Det blodfortyndende middel warfarin (Marevan), der blandt andet bruges som rottegift, forhindrer genbrug af K-vitamin (K-vitamin cyklus). Warfarin øger risikoen for åreforkalknng og medfører en betydelig blødningsrisiko. Det er derfor nødvendigt med konstant tilførsel af K-vitamin fra kosten og tilskud af 90-120 mikrogram K2 dagligt. Dette øger ikke risikoen for blodpropper og gør det lettere at styre behandlingen.
Der er gode, naturlige alternativer til forebyggelse af blodpropper. Blandt andet fiskeolie, E-vitamin, hvidløg, ingefær og pycnogenol. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk