Blærekramper

Kramper i blæren skyldes næsten altid en irritation af nervesystemet, enten på grund af en betændelsei blæren, forstoppelseeller følger efter operationer. Der kan også være tale om en reaktion på noget i kosten, som man ikke kan tåle, så man skal være opmærksom på, hvad man har spist i døgnet inden, smerterne bliver forværret.

 Medicinsk har jeg bedst erfaring fra min praksis med at ordinere Urispadol, der virker beroligende på nerverne til blæren. Bivirkningerne kan være mavesymptomer, mundtørhed, svimmelhed og konfusion (især hos ældre). Det samme gælder desværre for andre lignende præparater.

 Der er en mulighed for, at astmamidlerne terbutalin eller salbutamol kan hjælpe, da de virker på beta2-receptorer, hvilket giver en afslappende virkning på muskler, der ikke er under viljens påvirkning, fx musklerne i bronkierne, tarmvæggen eller blæren.

Urispadol og astmamidlerne er alle på recept.

 Der er gode erfaringer med homøopatisk medicind mod blærekramper. Fx med Clematis N Oligoplex og Acidum benzoicum Oligoplex. Fås hos Madaus GmbH. 51101 Köln.Germany, Phone: +49 (0) 22 1 – 89 98 0. Fax: +49 (0) 22 1 – 89 98 70 1

 Det er ikke umuligt, at naturlægemidlet Curbicin kunne have en virkning på kramperne.

 Kramperne og smerterne udløses gennem et system af primitive hormoner – prostaglandinerne (har ikke noget med prostata at gøre). Arten af prostaglandiner har stor betydning for smerteprocessen.

Prostaglandin 1 dæmper smerterne, mens prostaglandin 2 forværrer dem. Prostaglandin 3 forhindrer dannelsen af det smertefremkaldende prostaglandin 2.

Dannelsen af det smertedæmpende prostaglandin 1 fremmes af fedtsyren gammalinolensyre (GLA), der blandt andet findes i kæmpenatlysolie og ”Livets Olie”.

Olier med eicosapentaensyre (EPA) fremmer dannelsen af prostaglandin 3, der også virker beroligende og smertedæmpende. EPA findes først og fremmest i fiskeolie.

 Det smertefremkaldende prostaglandin 2 dannes først og fremmest ud fra mættet fedt, først og fremmest dyrefedt og mælkefedt, så det er bedst at spare meget på den slags fedt. Planteolierne i margarine (kaldes også i handelen for hærdet vegetabilsk fedt) fremmer prostataglandin 2 og dermed smerter.

 Man kan også hæmme dannelsen af det ”dårlige” prostaglandin 2 ved at tage tilskud af ingefær, hvidløg, alm. løg, nellike og gurkemeje.

 Svovl hæmmer på højere niveau dannelsen af fedtsyren arachidonsyre, der er et forstadie til bl.a. prostaglandin 2. Her man kan anvende det totalt ugiftige stof MSM (methylsulfonylmethane), der findes naturligt i kroppen, men oftest i alt for lille mængde. Man kan købe det som pulver og skal tage2 gramto gange dagligt. Man kan købe MSM fra England på internetsiden www.gaya-nutrition.com eller fra Golden Health i Sverige, dansk mobiltlf. 4052 4015.

 Et tilskud af E-vitamin, gerne blandede, kan være gavnligt mod blærekramper, og det gælder også et tilskud af calcium (kalk), fx Calcium Forte der er det bedst optagelige og indeholder D-vitamin, der er nødvendigt for optagelsen af kalk. Man må aldrig tage calcium uden samtidig at tage magnesium. K-vitamin er også nødvendigt for optagelsen af calcium og indbygning i knoglerne, så det ikke aflejres i de bløde væv, fx pulsårer og brusk. K-vitamin findes i grønne grønsager og kan købes som det naturlige K2-vitamin, der kan tages som tilskud. 100 mikrogram dagligt.

 Så godt som alle danskere mangler D-vitamin (udover i maj, juni og juli måned, hvis der kommer sol på kroppen). Jeg vil anbefale mindst 100 mikrogram dagligt.

 Et tilskud af magnesium kan også være gavnligt ved irritation i nervesystemet (ikke Magnesia, der er et afføringsmiddel). For eksempel Magnesium citrat eller Berthelsens Naturlig Magnesium, 600 mg om aftenen sammen med 50 elleer 100 mg B6-vitamin, der er nødvendigt for magnesiums virkning.

 Ananasjuice slapper blæren af, og det gør kamillethé også.

 Akupunktur eller zoneterapi kan også være en god behandling.

Comments are closed.