Tennisalbue 2-12-2011
Ved tennisalbue er der udtalt ømhed der, hvor strækkemusklerne (der bøjer hånden bagover) sætter sig fast på ydersiden af albueleddet. Årsagen er overbelastning af strækkemusklerne og senerne, ofte ved ensidigt gentaget arbejde, fx snitteri på slagteri.
Når man skal holde hårdt om noget under arbejdet, eller klippe i noget tykt, vil de samme muskler blive brugt meget og derved hive i knoglehinden på overarmsknoglen ved ydersiden af albueleddet.
I behandlingen drejer det sig om at give ro det sted, hvor strækkemusklerne fæster sig, og hvor der er stærkt irriterende, betændelsesagtige forandringer. Det betyder oftest en sygemelding nogle uger.
Blokader et par gange kan forsøges. Man bruger her binyrebarkhormon opløst i noget lokalbedøvende, og det kan i nogle tilfælde virke fint. Men er det forsøgt et par gange uden held, er der ikke noget vundet ved at blive ved. Oven i købet kan der i uheldige tilfælde komme afkalkning af knoglen ved flere blokader.
Ultralyd kan også forsøges, og fysioterapeuten kan forsøge med tværmassage, og langsomme stræk på den rigtige måde kan også hjælpe.
En god metode til at aflaste albuen er at sætte en tennis-albuebandage om det tykke på underarmen, altså lige under albueleddet. Man kan købe sig sådanne bandager, der er forsynet med ”ritsj-ratsj” lukke, eller man kan bruge gammeldags gazebind, der ikke giver sig. Det må ikke sættes så stramt på, at hånden hæver, men skal sidde godt fast. Når man forsøger at knytte hånden med et sådant bind på, skal man kunne føle, at man ikke kan tage hårdt fat på noget, fordi musklerne ikke kan trække sig ordentligt sammen.
Kroppen udsender varme, og denne infrarøde varmestråling kan kastes tilbage til vævene ved hjælp af bandager med indvævet keramik. Cellerne får tilbageført energi, hvilket øger cellefunktionen og helbredelsen. Varmen mindsker også spændinger og ømhed samt øger blodgennemstrømningen. Bandagerne, der også kan fås til håndled og andre led, hedder Back on Track og forhandles af Kirsten Mathiesen, Fårupvej 81, 8741 Sabro. Tlf. 8624 2349. E-mail: mathiesen@it.dk
Det nyeste er infrared sauna, hvor varmen kommer dybt ned i vævene.
Det er godt med udspænding af underarmens bøjemuskler. Det kan man fx gøre ved at tage en livrem og spænde den i en løkke omkring et bordben eller et gelænder, og så lægge en knyttet hånd i løkken og hænge bagud i strakt arm med håndfladesiden nedad. Det skal gøres tre gange efter hinanden i mere end 15 sekunder og gerne tre gange dagligt.
Mod smerterne kan man have god hjælp af transkutan nervestimulation med Pain Gone R, hvor spidsen sættes mod det ømme sted, og man trykker i den anden ende, hvorved der udløses elektriske stød (ikke ubehagelige), hvilket dæmper smerten og øger helingen.
En meget effektiv behandling er elektromagnetisk chokbølgebehandling med kortvarige kraftige lydimpulser ind i et afgrænset område. det bedrer blodgennemstrømningen og helingsprocessen.
RelaXavit muskelsalve og –plaster kan være en god behandling, der slapper musklerne af, øger blodgennemstrømningen og giver ro i armen.
Min favoritbehandling af tennisalbue er øreakupunktur. Jeg har flere gange set utrolig fin effekt af denne. Nålen skal sættes i det fjernpunkt på øret, der svarer til albuen, og ofte gør det ondt i albuen, når nålen sættes det rigtige sted.
Læs mere om transkutan nervestimulation, TNS eller TENS, på www.radiodoktoren.dk
Generne fra tennisalbue kan i de sværeste tilfælde blive permanente og nedsætte erhvervsevnen. Derfor bør tennisalbue anmeldes som en arbejdsbetinget lidelse.
Golfalbue
Golfalbue skyldes en spændt og øm indvendig (når man står med håndfladen fremefter) muskelgruppe på især højre underarm. Den opstår af en vedligeholdt og kraftig spænding i bøjemusklerne under hele køllesvingets nedslag, samtidig med at underarmen drejes (proneres) og man bøjer (flektorer) i håndleddet. Det kan give vedvarende spænding i bøjemuskelgruppen og medføre smerter og en snurrende fornemmelse fra albuen og ned til ringfingeren og lillefingeren. Nogen kan også få problemer med strækkemusklerne (tennisalbue), men det er mest ved dårlig svingteknik.
Opstår det hurtigt, kan man lægge en ispakning opadtil på bøjemusklerne neden for albuen (husk et viskestykke mellem ispakningen og huden) i højst tyve minutter ad gangen og en stram forbinding eller tape rundt om det tykke opadtil på underarmen (husk at der ikke må komme hævelse af håndled og hånd).
RelaXavit muskelsalve og –plaster kan være en god behandling, der slapper musklerne af, øger blodgennemstrømningen og giver ro i armen.
Det er godt med udspænding af underarmens bøjemuskler. Det kan man fx gøre ved at tage en livrem og spænde den i en løkke omkring et bordben eller et gelænder, og så lægge en knyttet hånd i løkken og hænge bagud i strakt arm med håndfladesiden opad. Det skal gøres tre gange efter hinanden i mere end 15 sekunder og gerne tre gange dagligt.
Ved golfalbue kan man også stå ved fx et skrivebord med strakte arme og håndfladerne nedad på bordet med fingrene pegende bagud. Man læner sig så langsomt tilbage og skal føle strækket ved albuen så længe, man kan holde det ud, helst mere end 15 sekunder.
Man kan også ved golfalbue strække armen og bøje i håndleddet, evt lave et modtryk mod det bøjede håndled med den anden hånd. Det gentages også tre gange efter hinanden og gerne nogle gange i løbet af dagen.
En meget effektiv behandling er elektromagnetisk chokbølgebehandling med kortvarige kraftige lydimpulser ind i et afgrænset område. det bedrer blodgennemstrømningen og helingsprocessen.
Efter min erfaring er akupunktur en udmærket behandling af både tennis- og golfalbue.
Det er meget vigtigt at lære at bruge sin krop og arme rigtigt af en dygtig golftræner, og at varme op og spænde ud før og efter golfmatchen. Under golfspillet kan man bruge en albue-aflaster, også kaldet tennis-elbow brace eller tennis-albue bandage.
Smerterne ved tennis- og golfalbue skylds grundlæggende en over- og fejlbelastning, med efterfølgende inflammation – betændelsesagtige forandringer på stedet. Læs mere om inflammation, og hvad man kan gøre mod den, på www.dsgnet.dk
Læserråd:
I november skrev en læser, at der i et indlæg af mig om bukkehornsfrø manglede en ret vigtig side af frøenes egenskaber, som læseren har gode erfaringer med, nemlig brugen af knust bukkehornsfrø, anvendt som grødomslag mod seneskedebetændelse. Han har anbefalet det til adskillige, som havde haft konstante smerter i ugevis, og som blev meget forbavsede, når betændelsen forsvandt på rekordtid.
Han skrev: Vi ved jo, at seneskedebetændelse kan være svær at få bugt med. Jeg har haft det periodevis i begge arme, men lægen havde ikke andet end binyrebarkhormon at byde på. Et godt eksempel på frøenes effektivitet fik jeg for et par år siden. Jeg kunne ikke bevæge venstre arm i skulderleddet, men nok i albue og håndled. Lægen kaldte det en frossen skulder og forklarede mig samtidig, at der var betændelse i seneskederne. Jeg lagde bukkehornsomslag på fem gange om dagen, og lod sidste omslag blive på om natten. Kun 3½ døgn senere var jeg fuldstændig rask. På det tidspunkt var jeg knap 80 år. Jeg kan forestille mig, at det også vil være et udmærket middel mod podagra, men kender ingen konkrete eksempler herpå.
Grøden fremstiller jeg af 3-5 teskefulde knuste bukkehornsfrø, som jeg tilsætter så meget vand, at det kan dampe væk på ca. to minutter under omrøring og ikke for heftig varme. Jeg anbringer det så i en linnedklud og lægger det på, når det ikke brænder mere. Efterfølgende dækkes med et håndklæde og evt. plastic for at undgå skader på tøjet.
Ud fra viden om indholdet af stoffer i bukkehornsfrø er der også god grund til at forsøge dette.