Svamp

Svampe er en stor gruppe mikroorganismer, der kan være sygdomsfremkaldende, især hos mennesker, der er svage eller svækkede af sygdom, men hos raske mennesker giver de normalt ikke sygdom. Svampe findes bla. på jord planter, i vand og på fugtige steder som fx rådne vindueskarme og lofter. Det er her, fx skimmelsvampe skal findes. Fodsvamp smitter fx gennem fugtige gulve i baderum. Man kan blive smittet fra dyr.

Gærsvampe findes overalt, og spædbørn får ofte trøskesvamp, Candida svampe, i munden. Alle mennesker har gærsvampe i mave-tarmkanalen, men de holdes nede af en sund tarmbakterieflora, der overvejende består af mælkesyrebakterier. Hvis man spiser for meget sukker og raffinerede fødevarer som fx bagværk af fint hvidt mel, kan gærsvampen candida trives for godt og dominere tarmfloraen, danne gifte, der skader tarmslimhinden og gøre den mere gennemtrængelig for stumper af stoffer fra føden, fx proteiner, og dermed give anledning til allergi og generelle giftvirkninger som fx træthed, hovedpine, muskelsmerter og mavesymptomer.

Se under candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Visse svampegifte er meget farlige, fx aflatoxin fra fx paranødder og andre ting, der er angrebet af mug.

De fleste svampe, der er sygdomsfremkaldende hos mennesker, giver infektion, når luftbårne sporer når til bihulerne, lungerne eller huden og sætter sig fast der. Bortset fra ringorm, der er en svampeinfektion, er det sjældent, at man bliver smittet med svampe ved kontakt med et andet menneske eller et dyr.

Svampe trives bedst i fugt, fx i lysken, i armhuler og under bryster, og hvis man skal af med dem, er det vigtigt, at disse steder holdes tørre ved hjælp af løst tøj, pudder og evt. ved at lægge et lærredsstykke mellem hudfladerne. Er der tale om fodsvamp, skal man bruge pudder og ikke lukke fødderne inde i tætte sko, men helst bruge sandaler.

Heldigvis har vi i dag gode lægemidler mod svampeinfektioner, men man må huske på, at svampeinfektion kan være et symptom på nedsat modstandskraft på grund af anden sygdom. I mange tilfælde kan det første symptom på sukkersyge være svampeinfektioner, der ikke kan holdes nede. Især hvor der kommer sukkerholdig urin til. Svampe elsker sukker, og det giver kløe på stedet. Det er derfor bedst at blive undersøgt for sukkersyge.

Ved HIV-infektion ses fx ofte en lungeinfektion med svampen Pneumocystis carinii, og under behandling med binyrebarkhormon og kemo-midler er modstandskraften mod svamp også nedsat.

Det, man kalder ”ringorm” er en svamp, der breder sig, mens huden i midten somme tider kan hele op. Man bliver oftest smittet fra dyr (kalve, hunde, katte). der er forskellige slags ringorm. Det er ikke altid, at lokal behandling kan klare ringorm, men det er værd at forsøge. Dyrlæger ved oftest mere om denne type svamp end almindelige læger.

Fodsvamp, det man kalder ”Athletes Foot”, kan være meget svær at behandle, og svampen kan komme igen og igen efter behandling, hvis man ikke samtidig tænker på, hvor den kommer fra. For eksempel fra gamle sko. Løbesko er særlig slemme til at bløde huden op på grund af fugt, og så har svampen let ved at komme ind i huden. En meget opblødt hud på grund af lukkede sko kan medføre forandringer, der ligner svamp uden at være det.

Det er en god idé at bruge sandaler, så der kan komme luft til, og strømper, der kan vaske ved en højere temperatur end sædvanligt. Desuden en stump gaze mellem tæerne som væge, så fugt kan trække ud. Behandlingstiden ved svamp er lang, flere mdr.

Man kan behandle svampene lokalt eller indefra med tabletter, der dog kan have bivirkninger, fx fra leveren.

Foruden lægemidler kan man udvortes fx bruge Tea Tree Oil eller Sandeltræsolie, der begge er svampedræbende.

Produkter med Neem er antiseptiske og svampedræbende. De findes i kombination med tea tree olie, aloe vera mm. i form af olie, lotion, fugtighedscreme mm.

Atamon er også svampedræbende. Man kan pensle det på de svamperamte steder og lade det tørre.

Hvidløg er meget effektivt mod svamp i huden. Man kan fx mose hvidløgene i en blender og duppe det på det svamperamte område tre gange om dagen. En kinesisk måde er at bruge olie af knust hvidløg, der har ligget i blød i olivenolie i et par dage. Olien duppes imellem tæerne 1-2 gange dagligt. Man kan også putte nogle fed knust hvidløg i et kar med varmt vand og tage fodbad med dette.

Gurkemejeolie, der skal fortyndes med to dele vand, er også effektivt mod de fleste hudsvampe.

Ingefær er meget effektivt mod svamp. Man kan lave et afkog ved at putte finthakket ingefærrod i en kasserolle med kogende vand. Lad det småsimre i 20 minutter. Køl det af og dup det direkte på huden 1-2 gange dagligt med et lille stykke vat.

Lakrids indeholder en række svampedræbende stoffer. Man kan fx tilsætte hakket lakridsrod til et hvidløgsfodbad. Eller lave et afkog af pulveriseret lakridsrod (5-7 teskefulde til en kop vand), Det skal småkoge i 20 minutter. Duppes på de angrebne steder.

Kamille er også svampedræbende, og kamilleolie kan bruges på samme måde som tea tree olie.

Ved revner i huden kan man smøre E-vitamin (hvedekimolie, fx fra kapsler) direkte på det irriterede sted.

Tarmbakteriefloraen har betydning for modstandskraften mod svampe. Man kan styrke og bedre denne ved at tage tilskud af probiotika, mælkesyrebakterier, gerne af typen acidophilus, morgen og aften på tom mave.

Man kan også gøre det med de effektive mikroorganismer i Vita Biosa, der kan købes i helsekostforretninger eller over

Comments are closed.