Sklerodermi er en bindevævssygdom, som viser sig ved øget bindevævsdannelse i huden, blodkarrene, organerne i bughulen, inklusive mavesækken og tarmene, i lungerne, hjertet og nyrerne. Bindevævssygdomme er et andet ord for autoimmune sygdomme. Det er dog meget forskelligt, hvor udbredt sygdommen er hos den enkelte.
En måde, sygdommen kan vise sig på, er ved en hurtig udvikling af fortykket hud på arme og ben, i ansigtet og på overkroppen. Det medfører, ifølge erfaringen, at der er en større risiko for at få nyreproblemer og andre organproblemer i løbet af sygdommen.
En anden måde er begrænset sklerodermi i huden, hvor hudforandringerne mest forekommer på benene, armene og i ansigtet.
Der kan optræde Raynauds fænomen med hvide fingre og tæer ved kulde, dårlig funktion af spiserøret , stive tæer og fingre, forkalkning i huden og blodsprængninger i huden. Her er der mindre risiko for organforandringer. Læs mere om Raynaud på www.radiodoktoren.dk
Der kan også være fortykkelse af vævene i bughulens organer uden hudforandringer, og der kan være begrænsede forandringer i huden, underhuden og musklerne. To lokaliserede forandringer er dels morphea, som viser sig ved en enkelt eller flere flader med fortykkelse af huden, eller lineær sklerodermi, der fx kan vise sig som et ”sabelhug” med hudforandringer på fx den ene side af panden. Læs mere om morphoea på www.radiodoktoren.dk
Sklerodermi kan også optræde med symptomer som ved andre bindevævslidelser, fx med ledforandringer. Ved bindevævssygdomme er det grundlæggende, at immunsystemet er ændret, så kroppen danner antistoffer mod sine egne væv, autoimmunitet.
Sklerodermi er hyppigst i 30-erne, 40-erne og 50-erne og findes tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Forekomsten er på mellem 19 og 75 for hver 100.000 mennesker. Der er ingen sikker arvelig tendens, selvom der kan optræde flere tilfælde af sygdommen i en familie. Miljøet spiller derimod sikkert en rolle, for sklerodermi er hyppigere hos kulminearbejdere og guldminearbejdere, hvilket peget på, at kiselstøv kan være medvirkende. Stofferne polyvinylklorid og vinylklorid, epoxy, benzen og toluen kan være medvirkende, og i 1981 kom der en ophobning af sklerodermilignende tilfælde i Spanien efter skandalen med rapsolie, der var blevet tilsat mineralolie.
Det, der sker ved sygdommen, er, at der kommer overproduktion af kollagent bindevæv og andre proteiner mellem cellerne i huden og andre organer. Det kommer forandringer i immunsystemet, skade på blodårerne og flere bindevævsceller end normalt. Der kommer kronisk iltmangel og Raynauds fænomen, hvor pulsårerne yderligere trækker sig sammen ved fx udsættelse for kulde, så fingrene bliver hvide og bagefter blå, ømme og hævede. 95% af alle med sklerodermi får Raynauds fænomen. Der er især opsvulmen af fingre og hænder, hvorefter huden bliver fortykket og fast. Fingrene bliver svære at rette ud, og på grund af iltmangel kommer der sår på fingerspidserne. Sygdommen bliver ofte værre og værre i løbet af tre til fem år, og så bedres tilstanden, og huden kan blive blødere igen. Man taler om, at sygdommen kan ”brænde ud”.
Der er hos mere end halvdelen af de ramte smerter, hævelse og stivhed af fingerled og knæled. Fortykkelse af seneskederne kan føre til carpal tunnel syndrom – snævert håndledsbånd – hvor sener, blodkar og nerver til hånden bliver klemt inde, medførende føleforstyrrelser og smerter.
Der kommer ofte en muskelsvækkelse, fordi man ikke kan bruge musklerne ordentligt. Forandringerne i spiserøret viser sig oftest ved svien bag nederste del af brystbenet, trykken her og opstød af maveindhold. Tyndtarmsbevægelserne er nedsatte, så der kan komme smerter og luftophobninger, vægttab og diaré.
To trediedele af de ramte får problemer med lungerne med åndenød ved anstrengelser og tør hoste. Der kan komme hjertesvækkelse og vand i hjertehinderne omkring hjertet. Nyrerne kan blive angrebet, medførende for højt blodtryk, der tidligere førte til fremadskridende nedsættelse af nyrefunktionen, men med de moderne blodtryksmidler er der nu ikke så stor risiko. Der er ofte tørre øjne og mund og ikke sjældent for lavt stofskifte. I blodet er der mangel på blodlegemer, og der findes bl.a. antistoffer mod cellekerner og andre ting, som viser, at immunsystemet er ude af balance.
I behandlingen af sklerodermi vil man behandle symptomerne fra de enkelte organer. Der er ikke fundet nogen specielt virksom behandling af selve grundsygdommen. Stoffet penicillamin kan dog måske nedsætte hudens tykkelse og forhindre udvikling af organforandringer, men har også en del bivirkninger. Er der problemer med hjertet, bruger man ofte binyrebarkhormon, men ellers ikke.
Antimalariamidler kan også anvendes til at undgå opblussen af sygdommen, der ikke sjældent findes sammen med det, der hedder MCTD – mixed connective tissue disease, blandet bindevævssygdom.
Det er en vanskelig og besværlig sygdom, men hos nogen vender tilstanden som nævnt efter nogen år og bedres. Det, man selv kan gøre, er først og fremmest at styrke kroppen med en sund og varieret kost, der gerne må være let fordøjelig, og at tage tilskud i form af en kombineret vitamin-mineral tablet samt ekstra antioxidanter i form af C- og E-vitamin, selen og Astaxanthin.
Gluten fra hvede kan medføre dårlige reaktioner fra immunsystemet, så det kan være godt at undgå mad med indhold af hvede, fx hvidt brød. Protein i mælk er der også mange, der ikke tåler.
Det er også vigtigt med et tilskud af sundt fedt i form af fiskeolie eller fed fisk, hørfrøolie og gammalinolensyre (fx som Livets Olie). Af hensyn til indholdet af kviksølv i fed fisk, bør man ikke spise dette mere end højst to gange om ugen. Sild, der ikke lever så længe, og som derfor ikke ophober så meget kviksølv og andre miljøgifte, må man dog gerne spise hyppigere. I modsætning til det sunde fedt vil mættet fedt kunne forværre den betændelsesagtige tilstand ved autoimmune og andre sygdomme. Det er derfor vigtigt at spare på fedt fra dyr samt mælkefedt, og fra denne gruppe helst bruge smør. Margarine bør helt undgås.
Naturmidlet Boswellia serrata, som stammer fra Indien, har vist sig at kunne hjælpe nogen godt ved autoimmune sygdomme, så det er værd at prøve i nogle måneder for at se, om det hjælper ved sklerodermi.
Tarmbakteriefloraen spiller en vigtig rolle for immunsystemet. Man kan styrke den ved bl.a. at tage Vita Biosa, der er effektive og sunde mikroorganismer, mest af mælkesyrebakterieart. De påvirker immunsystemet gunstigt og danner samtidig masser af gode antioxidanter. De balancerer tarmindholdet og modvirker derfor både diaré og forstoppelse. Man kan også købe probiotika, sunde mælkesyrebakterier som kapsler, pulver eller tabletter. Fx BioGaia.
Aloe vera gel og Tahitian Noni Juice indeholder essentielle sukkerstoffer med stor betydning for blandt andet immunsystemet og kan også være værd at forsøge.
Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion.
De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).
Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud (Glykoernæring).
D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i maj, juni og juli, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne omkring 100 mikrogram. Man kan købe D3-vitamin som D-pearls, der indeholder 38 mikrogram, eller tabletteer eller kapsler i styrken 35 mikrogram (Matas eller helsekostforr.). Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).
B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, fx ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og evt. plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.
Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen – i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.
Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en ”killer”, der ødelægger immunsystemet.
Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Det rigtige melatonin kan desværre ikke købes lovligt i Danmark, men kan købes lovligt fra andre EU-lande via Internettet. Eller fra England via e-mailen silentherbs@gmail.com
Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.
B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Så det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden (sugetabl. resoriblet). Elphanta har en sådan tabletform og deres melatonin kan købes fra England via e-mailen: silentherbs@gmail.com
Et andet naturpræparat – Tahitian Non Juice, oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia, ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter.