Basedows (Graves) sygdom – højt stofskifte med øjenproblemer

Basedow’s sygdom er den hyppigste variant af for højt stofskifte, hvor der kommer en hævelse af vævet omkring og bag øjnene, således at øjnene bliver mere fremstående med større øjenspalte. Øjnene buler altså frem og bliver stirrende, I nogle tilfælde hurtigt og betydeligt. Det er dog ikke altid, at øjensymptomerne er fremtrædende.

Årsagen til Basedows sygdom (på engelsk Graves disease) er skjoldbruskkirtelstimulerende immunstoffer (thyreoideastimulerende immunglobulin), som aktiverer de steder i skjoldbruskkirtlen, hvor det skjoldbruskkirtelstimulerende hormon TSH virker (receptoren for TSH). Årsagen til de fremstående øjne er, at bindevævet bag øjnene, i huden og i øjenmusklerne også bliver stimuleret af immunsystemet, med ophobning af specielle sukkerstoffer (glukosaminoglykaner), som suger vand til sig, så vævene hæver. Der er altså tale om en autoimmun reaktion med antistofdannelse.

Det er derfor vigtigt at måle antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, nemlig anti-TPO, anti-Tg (anti-thyroglobulin), TRab (thyrotropin receptor antistof) og den vigtigste ved Graves, nemlig TSI (thyroid stimulating antibody). TSI er den mest specifikke ved Graves. Målet er blandt andet at udelukke en betændelsestilstand (inflammation. subakut thyreoiditis) i skjoldbruskkirtlen, da den med tiden vil brænde ud, og stofskiftet blive for lavt.

Der er ved Basedows sygdom de typiske tegn på for højt stofskifte med vægttab trods øget appetit, hyperaktivitet, irrritabilitet, varmefølelse og sved, rysten, træthed, diaré, menstruationsproblemer. Der er hurtig puls, hos ældre evt. uregelmæssig (atrieflimren), svedig hud og muskelsvækkelse. Der er struma og mænd kan få vækst af brysterne. Blodprøver vil afsløre, hvad der er galt.

I sværere tilfælde var der tidligere risiko for at dø af sygdommen, hvis den ikke blev behandlet. I milde tilfælde kan sygdommen komme og gå.

Øjenforandringerne følger ikke sygdommen. Typisk bliver øjensymptomerne forværret de første 3-6 måneder, holder sig så nogenlunde konstante i de næste 12-18 måneder for så at bedres, især i de bløde væv. Hos op til fem procent kan forløbet være mere voldsomt, så der kan komme tryk på synsnerven eller sår på hornhinderne. Der kan komme dobbeltsyn på grund af bindevævsdannelse i musklerne uden på øjnene.

Nogen undersøgelser tyder på, at behandling med radioaktivt jod forværrer øjenlidelsen hos en lille del af de ramte, især hos rygere. Behandling af det høje stofskifte med tabletter eller fjernelse af en del af skjoldbruskkirtlen har ingen negativ effekt på øjenforandringerne.

Behandlingen af øjenlidelsen er i milde tilfælde ikke nødvendig, men det er vigtigt at holde kontrol med mængden af stofskiftehormon i blodet og at undlade at ryge. Man kan behandle med vanddrivende midler og beskytte øjnene mod sol, vind og fremmedlegemer med solbriller med sideafskærmning. Er der hævelse omkring øjnene, kan det hjælpe at sove i mere opret, halvsiddende stilling. Nogen har det værst om morgenen, når de har ligget ned om natten.

Lithium, der er et lægemiddel, kan i relativt høj dosis klart og hurtigt nedsætte stofskiftet. (Mayo Clin Proc 1972; 47: 872). Dosis er 1-2 kapsler af lithiumkarbonat tre gange dagligt. I den store dosis er der risiko for forgiftning, så der bør tages blodprøver til kontrol hver anden dag i begyndelsen. Der bør være under 1,0 mmol/l i blodserum.

Der kan være samspil med visse lægemidler, som kan øge risikoen for ophobning af lithium i blodet med forgiftning til følge (fx ACE-hæmmere, NSAID-stoffer (gigttabl.), metronidazol. Carbamazepin og visse calciumblokkere (diltiazem, verapamil) kan øge risikoen for giftvirkning på nerverne. Litium må ikke gives til mennesker med dårlige nyrer og dårligt hjerte samt med forstyrrelser i saltbalancen. Saltfattig kost kan også føre til forgiftning med lithium.

Forgiftningssymptomer kan være sløvhed, søvninghed, grov rysten, utydelig tale, usikker gang, småsammentrækninger i musklerne, evt. opkastning og diaré.

Risikoen for forgiftning med lithium kan nedsættes ved at tage en spiseskefuld hørfrøolie to gange dagligt, evt. kombineret hørfrøolie med kæmpenatlysolie i form af Livets Olie, samt 400 enheder E-vitamin dagligt. Er der opstået bivirkninger, kan man, til de er væk, tage en spiseskefuld hørfrøolie tre gange dagligt og blandede E-vitaminer. Ved bivirkninger SKAL der dog tages blodprøver for serum-lithium.

I svære tilfælde giver man binyrebarkhormon. Behandling skal altid ske i samarbejde med en øjenlæge. Hvis øjnene ikke kan lukkes om natten, må man dryppe med noget, der holde hornhinden fugtig, evt. amerikansk olie, og evt bruge et hudvenligt plaster til at holde øjnene lukket med.

Ved dobbeltsyn i mindre grad kan man korrigere det med prismer på brillerne.

I svære tilfælde kan man nedsætte trykket bag øjnene ved at fjerne noget af knoglevæggen i øjenhulerne.

Man kan evt. have øjensygdommen igennem mange år, men den kan så blive forværret ved opblussen af for højt stofskifte. Tobaksrygningen kan medvirke til dette, så rygning må frarådes.

Læs mere om autoimmune sygdomme og reaktioner på www.radiodoktoren.dk

Baggrunden for autoimmune sygdomme er oftest en utæt tarm, der ofte skyldes en overvækst af candidasvampe i mave-tarmkanalen på grund af en for sød og raffineret kost. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Comments are closed.