Det er desværre ikke så sjældent, at psoriasisramte udvikler leddegigt. Man har ikke fuld klarhed over, hvorfor nogen udvikler psoriasisgigt, men man mener, at det kan skyldes et samspil mellem infektion, skader på leddene og autoimmune reaktioner i immunsystemet. Læs mere om autoimmune sygdomme og deres baggrund på www.radiodoktoren.dk
Der kan også være en øget tendens hos mennesker med visse vævstyper. Sygdommen er lige hyppig hos mænd og kvinder, og de har ofte haft psoriasis i mange år forud.
Der er typisk morgenstivhed, og ofte angribes både fingrenes grundled og yderled med pølseformede fingre, mens håndled, kæbeled, led ved brystbenet, hofteled, knæled og ankelled sjældnere er involveret. De fleste har forandringer af neglene, der bliver prikkede, rillede og kan gå løs. Der er ret typiske røntgenforandringer af fingrene.
De fleste med psoriasisleddegigt får ikke ødelagte led som ved egentlig leddegigt, men en fjerdedel kan dog få den samme udvikling som ved leddegigt, og en trediedel får øjenkomplikationer med bindehindebetændelse og regnbuehindebetændelse. I denne gruppe er øjenforandringer ikke så hyppige. Psoriasisgigt kan også sætte sig i rygsøjlens sideled, oftest hos mænd.
Det er i behandlingen vigtigt at lære den ramte at vedligeholde muskelstyrken samt led og muskelfunktionen, bl.a. ved hjælp af fysio- og ergoterapi.
I øvrigt anvender man de almindelige gigttabletter af NSAID-type, fx ibuprofen, som nedsætter den betændelsesagtige reaktion og smerterne hos de fleste. Der er dog en række betydelige bivirkninger ved brug af disse stoffer. Blandt andet går det ud over tarmene, der ofte i forvejen er utætte på grund af en forkert kost og overvækst af candidasvampe.
Lægeligt modvirkes psoriasis med binyrebarkhormon og andre midler, der undertrykker imunsystemet, men også kan have betydelige bivirkninger med vægtøgning, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker, mavesår, knogleskørhed og grå stær.
I de sværere tilfælde giver man sygdomspåvirkende gigtmidler, de såkaldte DMARD præparater = disease-modifying anti rheumatic drugs, D penicillamin, guldpræparater, malariamidlet hydroxy-klorokin og sulfasalazin, der også bruges mod tarmbetændelser. I de sværeste tilfælde anvender man de immunundertrykkende, cellehæmmende stoffer, oftest methotrexat. Man skal så samtidig give folinsyre.
De er alle behæftet med bivirkninger, så behandlingen skal følges nøje med bl.a. undersøgelse af blod, urin og leverfunktion. Det er svært at vide, hvilket af stofferne, man skal vælge først, og ofte må man prøve sig frem. Methotrexat, der er cellehæmmende og også bruges i kræftbehandling, kan være ret virksomt. Det virker hurtigere end de andre DMARD, men måske undertrykker stoffet bare symptomerne. Man har også brugt andre celledræbende midler, men de har giftige bivirkninger og kan øge risikoen for kræft senere. Målet med DMARD behandlingen er at undertrykke de celler i immunsystemet, der er aktiveret og angriber egne væv, her ledhinderne og knoglerne, og som producerer ødelæggende stoffer ved navn interleukiner og leukotriener.
Et godt middel, der modvirker inflammation, sænker oxidativt stress og bedrer vandindholdet i huden, påvirker immunsystemet positivt, er pycnogenol, der er et ekstrakt af franske pinjetræer ved Middelhavet. Det modvirker også blodpropper og er så godt som fri for bivirkninger. Pycnogenol bedrer også andre midler i behandlingen af psoriasis. Dosis er 40-50 mg pycnogenol 3 gange dagligt.
Et andet godt tilskud, der hjælper immunsystemet til art fungere så godt som muligt, er AHCC, der er et medicinsk ekstrakt af svampe fra Japan. Dosis er 1000 mg tre gange dagligt.
Kosten er af stor betydning ved de fleste sygdomme, også psoriasis. Jeg vil råde til at læse bogen ”Psoriasis. Nej tak”, af ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard og evt. at konsultere en ernæringsterapeut eller diætist.
Vedrørende kosten samt andre ting af betydning for en naturlig, alternativ psoriasisbehandling, kan man læse om den i et hæfte, som kan bestilles på hos Dansk Edgar Cayce Selskab på telefon 5576 3355. Det koster 50 kroner.
Kosten skal være overvejende basisk, hvilket bl.a. kan gøres med frugt (bortset fra ribs, solbær, store svedsker, blommer og blåbær) og ved ikke at spise frugt sammen med anden mad. Desuden ved en kost med mange grønsager, og så skal man ved psoriasis undgå produkter fra natskyggefamilien som tomater, kartofler, peber, paprika, auberginer og tobak.
Kød er ikke godt, da det er syredannende, men fugl, fisk og lam i ikke for store mængder er i orden. Brød skal være groft – ikke hvidt brød. Slik, kager, is, chokolade, fastfood produkter og fødevarer med kunstige tilsætningsstoffer frarådes.
Det kan også anbefales at tage et tilskud af vitaminer, mineraler og ekstra antioxidanter. Jeg kan anbefale C-vitamin, mindst 750 mg 3 gange dagligt. Bioflavonoider forstærker virkningen mange gange, og man kan blandt andet købe C-vitamin som C 500 + Hyben + Bioflavonoider og tage to tabl. 2-3 gange dagligt (Matas elelr helsekost). Det er godt at supplere med E-vitaminm fx Cardi-E eller Natur-E to kapsler dagligt og at tage ekstrakt af olivenblade, fx Olivir. Man skal begynde med 2 tabletter 2 gange dagligt, og kan senere gå ned til en tablet to gange dagligt. Olivenbladsekstrakt, fx Olivir, modvirekr også candidasvampene i tarmkanalen.
Ved psoriasis er der oftest for lidt selen og zink i kroppen, hvorfor tilskud af disse to mineraler tilrådes. Kan fås som Bio-Selen plus zink. 2 kapsler4 om aftenen. Et tilskud af lecithin kan også være gavnligt.
Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved psoriasis, også den svære pustuløse form. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk, fx Seleno Precise). Man kan med fordel tage zink, mangan og selen om aftenen.
Det er også vigtigt at spare på de betændelsesfremmende mættede fede syrer i fedt kød, mælkefedt samt holde op med margarineprodukter, men det er vigtigt at få nok af de livsvigtige fedtsyrer i først og fremmest fiskeolie, fed fisk, hørfrøolie og natlysolie, men også i olivenolie og fx avocado, mandler og nødder. Disse fedtsyrer virker meget dæmpende på den betændelsesagtige reaktion i kroppen (inflammation). Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Af naturlige produkter, der evt. kan hjælpe på psoriasisgigten vil jeg anbefale at prøve med Boswellia serrata, der findes sammen med ingefær, guggul og curcumin som Reumazall R. Boswellia kan også fås for sig selv. Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin Plus, kan også anbefales.
Mod smerterne kan jeg anbefale alt, der modvirker inflammation i kroppen. Læs på www.radiodoktoren.dk om inflammation. Især er curcumin at anbefale. Det findes fx som Fortodol, Gurkedol, Curcumin Forte, Turmeric, Curcuma Longa og Curcur. Tag mindst det dobbelte af den anbefalede dosis. Curcumin optages bedst i kroppen sammen med piperine (fra peber). Kan købes som Økologisk Curcuma Black. CurcuSym Boost optages også bedre end almindeligt curcumin.
L
Læs også om psoriasis og om autoimmune sygdomme samt utæt tarm på www.radiodoktoren.dk