De to store betændelsessygdomme i tarmene er Crohn’s sygdom, der kan optræde stedvist i hele tynd- og tyktarmens længde, og colitis ulcerosa – blødende tyktarmsbetændelse, der kun findes i tyktarmen. Læs mere om Crohns sygdom på www.radiodoktoren.dk
Ved colitis ulcerosa er der en betændelse – inflammation, der i det store og hele er begrænset til slimhinden i tyktarmen. I sjældne tilfælde kan der også komme forandringer i allersidste del af tyndtarmen, og det kan være svært at adskille Crohn’s sygdom fra colitis ulcerosa.
Colitis ulcerosa er hyppigere end Crohns sygdom. I Europa er der 6-8 nye tilfælde årligt for hver 100.000 mennesker, mens der er ca 2 pr 100.000 af Crohn’s sygdom.
Sygdommene starter for det meste i alderen mellem 15 og 25 år, og der er lidt flere kvinder end mænd, der får dem.
Der er en arvelig tilbøjelighed til sygdommene, men man har ikke kunnet finde gener for dem. Hvide får sygdommen 2-5 gange hyppigere end mennesker fra Afrika og Asien. Derudover spiller virus og bakterier en rolle for udviklingen, især rotavirus, cytomegalvirus, Epstein-Barr virus og mycobakterier (fx mycobacterium paratuberculosis).
En amerikansk undersøgelse har hos en trediedel af personer med svær tarmbetændelse, der ikke havde hjælp af behandling med binyrebarkhormon, vist, at en trediedel af dem havde Cytomegalvirus (CMV) i tarmslimhinden. Ved behandling forsvandt virus hos fem ud af syv. Man ved dog ikke, om dette vil betyde bedring af de ramtes symptomer. (Am J Gastroenterol 2001; 96: 773-775).
Andre muligheder er pseudomonaslignende organismer, chlamydia bakterier og Yersinia enterocolitica.
Behandling med antibiotika er blevet knyttet sammen med Crohn’s sygdom og måske også colitis ulcerosa.
Der er overvældende beviser, der peger på forstyrrelser i immunsystemet som årsag til begge sygdomme eller en følge af dem. Der er altså tale om en autoimmun sygdom. Læs mere om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk
Kosten har, selvom lægeverdenen i det store og hele ikke har interesseret sig for den, sandsynligvis stor betydning for udvikling af sygdommene, især Crohn’s sygdom, der findes langt hyppigere i lande med vestlig, civiliseret kost, mens den sjældent findes i befolkninger, der spiser en mere primitiv, grøn og fiberholdig kost.
Man har overvejet psykologiske faktorer som årsag, men der er ingen tvivl om, at psykiske faktorer er vigtige for sygdomsforløbet.
Ved sygdommene findes der væsentligt øgede mængder af prostaglandin i tyktarmens slimhinde, i blodet og i afføringen. Prostaglandiner er hormonlignende stoffer, der bliver dannet ud fra essentielle fedtsyrer og styrer mange af kropsfunktionerne, inkl. betændelsesreaktioner i kroppen (inflammation). Jo mere prostaglandin, jo mere inflammation, også selv om der ikke er bakterier indblandet.
Der er imidlertid forskel på prostaglandiner. Prostaglandin 1 og 3 virker dæmpende på de betændelsesreaktioner, man kalder inflammation. Prostaglandin 4 også. Det er prostaglandin 2, der fremmer inflammationen og skal dæmpes. Læs mere om det sunde fedt og om prostaglandiner på www.radiodoktoren.dk
Patienter med tarmbetændelse danner også særlig mange af de betændelsesfremmende stoffer, der kaldes leukotriener. De bliver produceret af neutrofile hvide blodlegemer og forårsager kramper i tarmene og smerter.
Forskning har vist, at patienter med colitis ulcerosa mangler det kemiske stof SAM, (S-Adenosyl-Methionin), der hjælper med at nedbryde svovlholdige stoffer, der optages fra maden. Kan man ikke det, er det med til at få sygdommen til at bryde ud. Man mener, det er en genfejl, der forhindrer kroppen i at danne nok SAM. Stoffet kan købes som SAMe, i hvert fald fra udlandet. Fx via e-mailen silentherbs@gmail.com
På Vejle sygehus har man ved en videnskabelig undersøgelse fundet, at SAMe har en positiv indflydelse ved colitis ulcerosa.
Der sker også en ændring af dannelsen af slimstoffer – glykoproteiner (proteinmolekyler med sukker hægtet på) – i tyktarmen ved colitis ulcerosa. Det er slimsammensætningen og indholdet i tyktarmens slimhinde, der ændrer sig. Der kommer en nedsat slimdannelse, og nedsat dannelse af det vigtigste svovlholdige slimstof. Dette findes ikke ved Crohn’s sygdom.
Bakterierne i afføringen ændrer sig virkelig meget ved begge sygdomme, og det ser ud til, at disse ændringer ikke er forårsaget af sygdommen. Men de forskellige bakteriers ændrede stofskifte og aktivitet mener man er vigtigere end antallet af bakterier. Man mener, at visse dele af bakterierne fremmer ødelæggelsen af tarmcellerne.
Stoffet carrageenan kan, hvis det bliver påvirket af bakterien Bacteroides vulgatus medføre symptomer som ved colitis ulcerosa. Hos mennesker, der ikke har denne organisme i tarmen, sker der ingen skader, men patienter med colitis ulcerosa har seks gange så mange af disse bakteroider i deres afføring, så man fraråder dem at indtage carrageenan, der benyttes i udstrakt grad i industrien til at stabilisere og fylde i madprodukter, fx mælke- og chokoladeprodukter som is, hytteost, mælkechokolade etc.
Symptomerne ved colitis ulcerosa:
Blodige diaréer med krampagtige smerter i nederste del af maven. Ømhed af maven, vægttab, feber. Kigger man op i endetarmen kan man se kraftig rødme, revner, hæmorider, fistler og bylder. Diagnosen bekræftes ved røntgenundersøgelse og ved at kigge op i tyktarmen med et colonoskop (fiberoptisk, bøjeligt rør). Undersøgelsen er ikke så ubehagelig, som de fleste tror.
Nogen har kun forandringer i endetarmen. De fleste af disse får ikke mere udbredt sygdom.
Det er typisk, at sygdommen forløber med remissioner – perioder uden symptomer.
Behandling:
For at nedsætte dannelsen af de betændelsesfremmende prostaglandiner og især leukotriener tilrådes mennesker med colitis ulcerosa at nedsætte deres forbrug eller at ophøre med at spise kød og mælkeprodukter, der indeholder fedtsyrer, som fremmer betændelsen. De er bedst at vælge økologiske eller biodynamiske produkter.
Samtidig er det godt at øge indtagelsen af omega-3 fedtsyrer (N3) ved at spise fed fisk som fx laks, sild, makrel og helleflynder. Grunden til dette er blandt andet, at disse fedtsyrer fremmer dannelsen af en anden slags prostaglandiner, der hæmmer betændelse (Pg1). Det er også en god idé at tage en spiseskefuld hørfrøolie dagligt, da denne olie indeholder alfa-linolensyre, som også er en essentiel omega-3 fedtsyre, som kroppen kan omdanne til EPA – eicosapentaensyre.
Et højt indhold af sundt fedt i kosten modvirker både colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
Læs mere om det sunde fedt på www.radiodoktoren.dk
Nedsæt forbruget af kaffe og undgå hvidt sukker. Brug økologisk, brunt rørsukker i stedet, eller hvid Stevia (ekstrakt af blomsten Stevia rebaudiana).
Man må overveje, om der foreligger nogen former for fødemiddelallergi, fx ved at føre en dagbog, hvor det noteres ned, hvad man har spist før forværring af symptomerne. Tag evt. en snak med en behandler med forstand på dette. Bogen “Er du følsom?” af Eva Lydeking Olsen kan anbefales.
Vita Biosa er en samling meget sunde bakterier og sunde svampe, der danner mængder af antioxidanter, vitaminer mm. Det er rigtig godt for tarmbakteriefloraen, fordøjelsen og sundheden i det hele taget. Det kan købes hos Matas eller i helsekostbutikker, og man kan læse mere om det på Internettet. www.biosa.dk eller www.biosa-information.dk
Sammensætningen af tarmens bakterier er er meget vigtig for madens fordøjelse, dannelsen og optagelsen af vitaminer og mineraler, for tarmslimhindens trivsel og for immunsystemets normale funktion. Det er derfor godt at tage tilskud af probiotika.
En kost med et højt fiberindhold har vist sig at have en positiv indvirkning på forløbet af en colitis ulcerosa. Fibrene medfører bl.a. en mere gunstig bakterieflora. Det samme gælder for det sødende sammensatte sukkerstof fructo-oligo-sakkarid (FOS), der ikke optages i kroppen. Mange uraffinerede kulhydrater som fx grønt og frugt er godt, men man må holde igen med hvede og hvedeklid, der ofte kan være fødemiddelallergener. Man kan også forsøge at spise efter sin blodtype. Bogen om dette er skrevet af Dr. Peter D’Adamo.
Da immunsystemet er involveret og fejlagtigt angriber tyktarmens slimhinde, er det godt at supplere kosten med otte essentielle sukkerstoffer, der er af stor betydning for cellernes kommunikation med hinanden og immunsystemets funktion. De kan købes samlet som Ambrotose Complex, der kan suppleres med PLUS, som indeholder aminosyrer, der er gode for tarmen. Man kan også købe de de sunde sukkerstoffer som De otte sukkerstoffer eller Glykoernæring, eller som Elephanta Glyconutrients. Et af de otte sukkerstoffer er glukosamin, der er kendt for at styrke og opbygge brusk, men også har stor betydning for slimhinderne i tarmene.
Ved både Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa kommer der let mangel på vitaminer og mineraler mm., så det er vigtigt med kosttilskud af høj kvalitet. Det er især stoffer som jern, B12-vitamin, folinsyre, magnesium, kalium, D3-vitamin og zink og kisel samt molybdæn, der kan komme mangel på. For meget jern kan imidlertid fremme inflammation, så det er vigtigt at få kontrolleret jernindholdet i kroppen ved hjælp af serum-ferritin.
Mineralet selen er et kraftigt antioxidant og et centralt stof i mange forbindelse i kroppen. Danmarks jord er fattig på selen, så vores behov er 200 mikrogram selen dagligt, fx som Selen Precise (selenomethionon).
D3-vitamin er af meget stor betydning for immunsystemet og mangel øger risikoen for autoimmune sygdomme som colitis ulcerosa. Det daglige behov for D3-vitamin (det naturlige, der er uden giftvirkninger) er mindst 60-70 mikrogram, men da øverste grænse er helt oppe over 250 mikrogram dagligt, vil jeg anbefale mindst 100 mikrogram dagligt ved colitis. En fjerdedel af alle har brug for mindst 100 mikrogram D3.
Det anbefales at tage ekstra antioxidanter. De vigtigste i kroppen er normalt C-vitamin og E-vitamin. I Encyclopedia of Natural Medicine af Murray and Pizzorno anbefales det at tage 400-800 enheder blandede E-vitaminer og 1-3 gram C-vitamin (C-vitamin i flere doser). Ved akutte anfald kan betændelsesreaktionen dæmpes ved at tage tilskud af Glutathion. Denne aminosyre er et af de mest betændelsesdæmpende midler, der findes. Kan fx fås i form af Glutationkomplex fra Clinic Ischiel, Jönköpingsgatan 80, S-252 50 Helsingborg, Sverige, Tlf. 0046-4221 4320, og betales på en dansk bankkonto. Man skal tage 2 kapsler 2-3 gange dagligt mellem måltiderne.
Melatonin, der dannes i hjernens pinealkirtel, har en positiv indflydelse på autoimmune sygdomme af alle arter, også colitis ulcerosa. Det kan anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Man kan bedre sin pinealkirtelfunktion ved at få kraftigt dagslys eller lys fra en apparat med dagslyskvalitet i en time om morgenen. Der skal så være totalt mørkt i soveværelset. Melatonin fra Elphanta (sugetabletter, så melatoninen optages gennem mundslimhinden) kan købes fra England via e-mailen silentherbs@gmail.com Eller over Internettet på www.PharmaViva.com 3 mg ved sengetid.
Det svovlholdige stof MSM (methylsulfonylmethane), der er fuldstændig ugiftigt, kan virke meget dæmpende på betændelsesforandringerne. 2-5 gram to gange dgl. Kan købes som pulver i Danmark og som kapsler fra fx England via e-mailen silentherbs@gmail.com
Som ovenfor nævnt kan det være godt at tage tilskud af stoffet SAMe, der hjælper til at omsætte svovl i kroppen.
Aloe vera drikke-gel anbefales også mod akutte anfald. I en undersøgelse af virkningen af Aloe vera ved mild til moderat colitis ulcerosa på Royal London Hospital fandtes en klart bedre virkning hos deltagere, der fik Aloe vera, i forhold til uvirksomt stof (placebo) (Aliment Pharmacol Ther 2004; 19: 739-47).
Dr. Even Marstrand, Kystvej 19, 3050 Humlebæk, tlf. 4919 0320, har udviklet et præparat ned navn Titan-kobber-C-vitaminkompleks med meget kraftig antioxidant virkning. Mange med colitis ulcerosa har haft stor glæde af at få dette tilskud, der kun kan købes på Glostrup Apotek og kun mod recept. Komplekset har vist sig at have en meget fin virkning ved colitis ulcerosa.
Dosis ved svære symptomer er 2 tabletter 3 gange dagligt den første måned og derefter 1 tablet 3 gange dagligt. Man bør samtidig om aftenen tage 60 mg zink, 10 mg mangan og 200 mikrogram organisk selen.
Det er muligt, at stoffet titan har den største betydning, og at dette ligger bag viden om, at tobaksrygning kan virke positivt ved colitis ulcerosa. Men da tobaksrygning samtidig øger risikoen for kræft ganske betydeligt, og fremmerbetændelsesforandringerne ( inflammation), må det meget frarådes.
Ekstrakter af bugspytkirtel (enzymer) kan hjælpe med fordøjelsen og samtidig nedsætte noget af betændelsen ved Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa. Man kan også anvende vegetabilske enzymer, fx Udo’s Choice Ultimate Digestive Enzyme Blend, Digest Aide fra Golden Health, (tlf. 4052 4015) eller NOW Super Enzymes fra Silent Herbs.
Af naturmedicin kan nævnes Althea officinalis, der er lindrende og slimdannende.
Klassisk kinesisk akupunktur kan påvirke immunsystemet positivt, og ved denne form for akupunktur benyttes der ikke kun nåle, men der gives bl.a. en vejledning om kost. Det er en helhedsbehandling.
Curcumin, det gule farvestof i gurkemeje og karry, modvirker betændelsestilstande i led og muskler, og en ny undersøgelse tyder på, at curcumin også kan være gavnlig mod tarmbetændelse, både Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa. Curcumin kan blandt andet købes som Curcumin Forte, Curcur, Curcuma kapsler og som Turmeric (Solaray).
Et godt alternativ til lægemidler er naturmedicinen Boswellia serrata, som en indisk undersøgelse har vist er lige så effektivt som 5-aminosalicylaterne, men med langt færre bivirkninger. Det findes bl.a.som Reumazall tabletter, der også indeholder curcumin, ingefær og guggul, som også er godt mod colitis.
Et andet godt middel mod alle katar- og betændelsestilstande i maven og tarmsystemet er det ayur-vediske middel Trifalla. Det bør ikke være Trifalla Special, da det kan virke kraftigt afførende.
Et andet godt middel mod inflammation er det tibetanske urtepræparat Padma 28. 2 tabl. morgen og aften.
Det er vigtigt med en god psykisk og social støtte til mennesker med inflammatoriske o autoimmune sygdomme.
Medicinsk behandling
De almindeligst brugte midler til behandling af colitis ulcerosa er det antiinflammatoriske stof sulfasalazin og lignende lægemidler. Det er stoffet 5-aminosalicylat, der er det virksomme stof.
Desuden anvendes binyrebarkhormon, især i de svære tilfælde. Er det heller ikke nok, kan man anvende immunsystemundertrykkende stoffer som fx azathioprin eller cyclosporin. De kan have betydelige bivirininger.
Komplikationer til colitis ulcerosa
Den mest almindelige komplikation er ledbetændelse, som findes hos ca en fjerdedel af de ramte. Det almindeligste er ledbetændelse i knæ, ankler og håndled. Mindre hyppigt rammer betændelsen rygsøjlen, med lændesmerter, stivhed og eventuelt nedsat bevægelighed.
Ca 15% får hudforandringer (mest ved Crohn’s sygdom).
Leversygdomme er også ret almindelige. Her anbefales Marietidsel (Sílybum Mariánum – på engelsk Silymarin), der ikke kun er forebyggende, men også helbredende, da stoffet sillymarin virker direkte regenererende på levercellerne og samtidig bekæmper levergiftige stoffer.
Colitis ulcerosa kan blive så svær, at man fjerner hele tyktarmen, og så er sygdommen kureret, men prisen er oftest, at man skal leve med stomi til tyndtarmen (pose på maven).
Efter mange års sygdom er der en øget risiko for at udvikle kræft i tyktarmen. Rygere har særlig stor risiko.
Autoimmune sygdomme har dog en tendens til at ”brænde ud” i løbet af nogle år, og gør man en indsats med den rigige kost og de rigtige kosttilskud, er der gode muligheder for at slippe af med colitis ulcerosa.
Læs mere om autoimmune sygdomme og deres årsager, blandt andet utæt tarm, på www.radiodoktoren.dk og i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).