Grå stær Katarakt

Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.

For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.

Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne  er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et   B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).

Der er meget, der tyder på, at pulserende magnetfeltbehandling (fx VitaLife) kan hjælpe ved grå stær. Blandt andet russiske forsøg. Magnetfelter nedsætter        desuden trykket i øjnene og bedrer overfladesammensætningen af hornhinden (modvirker exfoliering), giver bedre blodgennemstrømning i øjet og virker smertestillende.  Man kan selv læse mere ved at gå på www.google.com ved at skrive  cataract pulsating electromagnetic therapy i søgefeltet.                                      Se på www.vita-life.dk eller www.vita-life-com

Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.

Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler. Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.

Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.

Kommentarer er slået fra.