Wegeners granulomatose er en sjælden sygdom, hvor der kommer betændelsesagtige forandringer i små pulsårer og returårer sammen med dannelse af småknuder, som både kan findes inde i årerne og udenfor dem. Det er typisk, at de øvre luftveje bliver angrebet, og også lungerne og nyrerne angribes ofte, men næsten alle organer kan blive involveret. Der er også almensymptomer som svaghed, appetitløshed og vægttab.
Sygdommen kan forekomme i alle aldre, men er hyppigst i 40-erne og 50-erne. Rammer mænd og kvinder ens. 85% er over 19 år, gennemsnitsalderen 41.
Symptomerne og sværhedsgraden varierer fra den ene ramte til den anden, men de fleste mærker først symptomerne fra luftvejene. Almindeligt er vedvarende ”løbenæse” eller andre forkølelseslignende symptomer, som ikke reagerer på almindelig behandling. Der kan opstå bihulebetændelse, sår i næseslimhinden, ørebetændelse med høreproblemer og hoste.
Andre almindelige symptomer i starten er feber, dårlig tilpashed, appetitløshed, vægttab, ledsmerter, nattesved, svaghed og ændringer i urinens farve. En tredjedel kan have begyndende sygdom uden symptomer.
Det drejer sig om en overreaktion fra immunsystemet eller en overfølsomhedsreaktion, men man ved ikke med sikkerhed, hvad der sætter denne mekanisme igang ved sygdommen. Der er tale om en autoimmun lidelse, og det centrale i Wegener er inflammation – betændelsesagtige forandringer i blodårerne i områder af kroppen. Læs mere om autoimmune sygdomm og om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Man har bla. nævnt parvovirus B 19 (årsagen til ”lussingesyge”) som en årsag, men forbindelsen er usikker. Der dannes ved sygdommen antistoffer mod visse æggehvidestoffer i nogle af de hvide blodlegemer (neutrofile), hvilket er vigtigt for diagnosen, der ellers bedst stilles ved at undersøge en bid af lungevævet. Man kan også scanne bihuler og røntgenfotografere lunger. Blodprøven for ANCA (Anti-Neutrofilocyt-Cytoplasma-Antistof) er i reglen positiv, og man kan følge sygdommens forløb og grad ved hjælp af ANCA blodprøven.
Der kan være blodmangel, forhøjet mængde hvide blodlegemer og blodplader, forhøjet sænkningsreaktion. Urinen undersøges for eventuel påvirkning af nyrefunktionen.
Sygdommen var tidligere dødelig, ofte inden for få måneder efter, at nyrerne blev angrebet. I dag ser man imidlertid meget fin effekt af kemoterapi med stoffet cyklofosfamid (cellegift) og prednisolon (binyrebarkhormon).
Nyere behandlingsmetoder er at give methotrexat (cellegift) i lav dosis en gang om ugen, cyclofosfamid månedligt og immunglobuliner direkte i blodet, og der er set god virkning af dette. Tåles cyclofosfamid ikke, kan man bruge azathioprin.
Derudover anvendes der nogle steder oxypentifyllin i behandlingen af moderat svær blodårebetændelse.
Man kan følge virkningen af behandlingen ved hjælp af ANCA testen, der også kan hjælpe til at finde ud af, om symptomerne skyldes sygdommen eller behandlingen.
Hos 75% går sygdommen i sig selv igen (remission). Der er imidlertid en ret stor risiko for tilbagefald, men fornyet behandling plejer så at hjælpe igen. En del med sygdommen vil dog med tiden blive syge på grund af ubehandlelige følger af sygdommen eller på grund af bivirkninger af behandlingen, fx svær blærebetændelse eller blærekræft.
Der kan være en arvelig tendens til sygdomme af den art (sygdomme i immunsystemet), men selv sygdommen er ikke arvelig.
Da der er tale om en autoimmun sygdom, er det vigtigt at være opmærksom på, om man får den helt rigtige kost og supplerende kosttilskud, blandt andet mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt (undtagen i maj, juni og juli hvis man får meget sol på kroppen), og melatonin 3 mg ved sengetid. Læs meer om melatonin på www.radiodoktoren.dk
Mange autoimmune sygdomme har deres oprindelse i en utæt tarm. Læs mere om utæt tarm, autoimmunitet og immunsystemet i bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag) af Carsten Vagn-Hansen.
Man kan også læse om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk
Læs også om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Man kan finde flere oplysninger på www.wegeners.dk
Eller hos den amerikanske patientforening på www.wgassociation.org