Tietzes syndrom

Ved Tietzes’s syndrom er der en smertefuld fortykkelse af ribbensbruskene inde ved brystbenet, især fra 1. til 4. ribben. Ofte kun ved brusken mellem 1. og 2. ribben og brystbenet. Hos de fleste er det kun et enkelt led, der er ramt. Det er en betændelsesagtig reaktion (inflammation), ikke med bakterier, men formentlig på grund af immunsystemets overreaktion på et eller andet. Altså en autoimmun reaktion.

Symptomernerne starter oftest gradvist. Smerten kan stråle ud mod skulder og arm, og den bliver forværret ved nysen, hosten, dybe åndrag og drejninger af brystkassen. Der kan være rødme, varme og ømhed på stedet, men der behøver ikke at være hævelse.

Er man over 40, er der oftest tale om en en betændelsestilstand (inflammation) mellem ribben og brusk, oftest ved 3., 4. og 5. ribbensbrusk inde ved brystbenet. Det kaldes så costochondritis.

Forekommer lidt hyppigere hos kvinder og kan forekomme allerede i tidlig barnealder. Begynder hyppigst før 40 års alderen.

Man kan behandle med midler, der kan undertrykke inflammationen. I nogle tilfælde gør eman dette ved at sprøjte binyrebarkhomon ind på stedet.

Sygdommen forsvinder oftest af sig selv.

Følgende øger inflammationen

• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3. Undgå margarine

• Stegning

• Transfedtsyrer

• Sukker, insulin

• Homocystein

• Tobaksrøg

• Kunstige kemiske stoffer

Følgende modvirker inflammation:

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.

• E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt

• Fiskeolie, bedst det flydende Eskimo-3, en barneskefuld dagligt

• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein

• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).

• Olivenolie, omega-3 fedtsyrer

• Policosanol

• Pycnogenol

• Curcumin (fx Turmeric eller Curcuma longa), krydderier

• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)

• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)

Lokalt kan man bruge gigtcremer af forskellig art, fx MSM creme med glukosamin

Læs mere om inflammation, autoimmune sygdomme og om utæt tarm, der ofte er den til grund liggende årsag, i min (Carsten Vagn-Hansen) bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag). Eller i enkeltartikler på www.radiodoktoren.dk

Comments are closed.