Retinitis pigmentosa er navnet på en gruppe arvelige, degenerative sygdomme i nethinden. Den er karakteriseret ved et tiltagende tab af synsfeltet, natteblindhed og forandringer i elektroretinogrammet (ERG-test), som tyder på, at en stor del af nethinden er beskadiget.
Retinitis pigmentosa medfører degeneration (tilbagedannelse) af fotoreceptor cellerne (lysmodtagerceller) i nethinden. Der er to typer af disse celler, stave og tappe. Stavene sider i den ydre del af nethinden og er vigtige for vores sidesyn og for synet i mørke eller ved dårlige lysforhold. Tappene sidder i den gule plet – macula – som er ansvarligt for det fine syn, læsesynet. Tappene er også ansvarlige for farvesynet.
Tappene og stavene omdanner lys til elektriske impulser, der sendes til den bagerste del af hjerne, hvor synshjernebarken findes.
Det er generne for særlige proteiner i synscellerne, som kan omdanne lys til elektriske signaler, der ændrer sig. Disse gener kan ændre sig, mutere, hvilket kan medføre, at proteinet ikke kan udføre sig arbejde. Ved retinitis pigmentosa er det særlig lysreceptorproteinet rhodopsin, der ændrer sig og ikke folder sig, som det skal.
Arveligheden af retinitis pimentosa kan være autosomal dominant, autosomal recessiv eller X-bundet. Hver af disse typer arvelighed kan give forskelligt udfald i familien til RP-ramte, så det er vigtigt at tale med en arvebiolog om dette, eventuelt med hjælp fra øjenlægen. Pårørende til RP-ramte bør undersøges hos øjenlæge.
Der er i de tidlige stadier normalt syn, men sygdommen kan så efterhånden skride frem, indtil man ikke kan se. Det er ikke almindeligt, at synet forsvinder helt.
Først svinder sidesynet til alle sider, også op og ned, der kommer natteblindhed og behov for mere lys. Det er svært at vænne sig til mørke omgivelser.
Der kan komme små øer af sidesyn i visse retninger, men nogen udvikler tunnelsyn, når sidesynet er forsvundet helt.
Sygdommen begynder oftest hos børn, teen-agere og unge voksne og udviklingen fortsætter resten af vedkommendes liv i forskellig grad. Øjenlægen har en række måder til at stille diagnosen på.
Risikofaktorer, der kan fremskynde sygdommen, er udsættelse for stærkt sollys uden at bruge solbriller og muligvis graviditet. det er vigtigt at beskytte øjnene med solbriller.
En undersøgelse, der er publiceret i The Journal of Biological Chemistry den 20 august 2004, peger på zinkmangel som en væsentlig faktor for udviklingen af retinitis pigmentosa. Zink er en vigtig del af rhodopsin, og mangel på zink har man vidst har sammenhæng med nervedegeneration i nethinden og natteblindhed. I det nye studie har man fundet, at der ved RP er en samling mutationer der, hvor zink binder sig til rhodopsin. Forskerne har konkluderet, at hvis der ikke er nok zink i kroppen, eller der er en mutation på det sted, hvor zink binder sig til rhodopsin, vil rhodopsin ikke folde sig rigtigt og bryde ned, hvilket udløser celledød, degeneration af nethinden og med tiden blindhed.
Det kan være, at man ved at give tilskud af zink kan fremme bindingen af zink til rhodopsin og derved stabilisere proteinet. Man kan dog ikke regne med, at sygdommen vil blive kureret, men at sikre den nødvendige mængde zink i kroppen kan måske dæmpe udviklingen af sygdommen og forsinke udviklingen af blindhed. Det er bedst at tage zink om aftenen, fx 30-40 mg.
Måske kan zink spille en rolle ved andre neurodegenerative sygdomme.
Forskning har vist, at A-vitamin, helst i form af palmitat, 15.000 enheder dagligt, hæmmer udviklingen af retinitis pigmentosa, så synstabet forsinkes meget. (Archives
of Ophtalmology). Beta-caroten, som er er forstadium til A-vitamin, omdannes ikke
sikkert til A-vitamin, at det er bedst at bruge A-vitamin. Bortset fra under graviditet er der ingen risiko ved at tage A-vitamin i denne dosis. Det har dog vist sig, at store mængde A-vitamin kan hæmme omsætningen af D-vitamin, der er meget vigtigt for alle organer og væv, også immunsystemet som sådan, så det er vigtigt at tage et ekstra stort tilskud af D3-vitamin, hvis man tager større mængder A-vitamin end dem, der findes i en vitamin-mineraltablet.
Undersøgelser har også vist, at tilskud af fiskeolie (især fedtsyren DHA, der findes i fiskeolie) får A-vitamin til at virke hurtigere. Det ser ud til, at indtagelse af fed fisk to gange om ugen, udover fiskeolien, medfører en endnu bedre virkning. En årsag til dette kan være, at det meste fiskeolie har fået ødelagt virkningen ved rensning, raffinering og forharskning (oxidation) på grund af varme, lys og ilt.
Der findes en olie ved navn Udo’s Choice med DHA, som er af god kvalitet. Olierne heri er under alle omstændigheder sunde for alle kroppens funktioner.
Antioxidanterne lutein og zeaxanthin har måske en virkning ved retinitis pigmentosa, da de er god for nethindesundheden. De findes i grønne bladgrønsager samt i fx produktet
iVision+ fra Nordic Pharmaceuticals, hvori der også ern antioxidanter, vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Meget yder på, at aminosyren taurin har stor betydning for nethinden. 750 mg dagligt.
Blåbær er også gode for øjnene. Fx som Blueberry R. 350 mg dagligt.
B-vitaminer har betydning for kroppens enzymaktivitet, og enzymer er livsnødvendige for alt i kroppen. Så et tilskud af stærke B-vitamner er at anbefale.
Elektrisk stimulation med svage elektriske strømme har vist sig at fremme blodcirkulationen i nethinden og derved modvirke aldersbetinget nethindedegeneration, og de er tilfælde, hvor det har hjulpet til at stoppe udviklingen af retinitis pigmentosa.
(J of Orthomolecular Medicine Vol. 13. 1st Quarter 1998. Merrill J. Allen and Raymond W Lowry).
Magnetfeltbehandling kan det samme. Der er en rig udvikling i gang med forsøg med nethindeproteser, hvor man ved hjælp af elektromagnetisk stimulation kan udnytte de resterende nerveceller i nethinden til at sende signaler til syns-hjernebarken.
En særlig god behandling er eMRS, fx Vita Life, hvor man foruden generel behandling på en måtte kan anvende en stav til behandling på siden af øjet. Få mere at vide på hjemmesiden www.vita-life.dk
Ved eMRS systemet (elektro Magnetisk Resonnans System) måles på et apparat kroppens biorytmer fra en fingersensor. Det drejer sig om måling af variationer i hjerterytmen, som hos raske ved samme belastning stadig svinger, hvilket er udtryk for balancen mellem de to dele af det ubevidste nervesystem – det sympatiske og det parasympatiske. Derefter sendes der gennem en applikator, for eksempel en måtte, pude eller stav, pulserende magnetfelter ind i kroppen eller dele af den. Samtidig kan man bruge en farve-lysterapi ved hjælp af en brille, eventuelt også lydbehandling.
På denne måde genopbygges kroppens normale svingninger, funktion, magnetfelt og de selvhelbredende kræfter. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og dermed tilførsel af næringsstoffer til cellerne, nervesystemet afbalanceres, og psyken stabiliseres. Smerter lindres, og muskler afslappes. Søvnen bliver bedre og dybere.
Behandling med dette system, som man har mulighed for at leje eller købe, kan man få hos Vita-Life behandlere, typisk på en energimedicinsk klinik. Se www.vita-life.dk Oplysninger om systemet kan fås på tlf. 4118 0402 eller tlf. 5117 1838.
Da der er tale om en genetisk betinget, arvelig lidelse, kunne der muligvis være en gavnlig virkning af glykonutrienter, sammensatte sukkerstoffer, der er vigtige for cellekommunikationen i kroppen. Der er ingen sikker dokumentation, men mange beretninger om, at glykonutrienter har hjulpet ved en række sygdomme. Læs mere om de sunde sukkerstoffer på fx www.radiodoktoren.dk
Vi har alle sammen nogen sygdomsfremkaldende gener, men gener skal ”slås til” eller ”tændes for”, før sygdommene bryder ud. Det er langt fra altid, man ved, hvad der tænder for generne, eller hvordan man kan slukke for dem igen. Det er formentlig en blanding af forskellige ting, og det er generelt en god ide at leve sundt i bredeste forstand, vælge økologisk mad med 600 gram grønt og frugt hver dag, og undgå så mange kemiske stoffer som muligt samt at få daglig, ikke anstrengende motion.
Det er også en god ide at tage kosttilskud, så man er sikker på, at alle dele af os bliver forsynet med tilstrækkelige mængder af næringsstoffer.