Prurigo nodularis Hyde

Prurigo nodularis Hyde er en mærkelig sygdom, hvor der kommer stærkt kløende små knuder i huden, især på strækkesiderne af arme og ben. De er mørke eller røde og kan være fra 3 mm til 20 mm, i reglen på begge arme eller ben, de er faste og skaller lidt. Der kan være fra 1-2 og op til hundredevis. Ofte er knuderne præget af kradsen på grund af kløen, og huden bliver fortykket.. Det er ofte midaldrende eller ældre, der får lidelsen, men den kan forekomme i alle aldre.

Sygdommen blev opdaget i 1909, men man har stadig ikke fundet årsagen til den.

I huden ser man flere følenerver end normalt af typen, der føler berøring, temperatur, smerte og kløe. Der er også flere af de celler, der har forbindelse med bl.a. allergi, nemlig mastceller og eosinofile celler.

Da immunsystemet ser ud til at være involveret, kan der være tale om en autoimmun reaktion. Den hænger ofte sammen med en for sød, raffineret og rigelig kost med overvækst af candidasvampe og deraf følgende utæt tarm, samt i høj grad med en forkert sammensætning af tarmbakterierne. Læs mere om dette og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Man har set forbindelse mellem hepatitis C, mycobakterier, helicobacter pylori og trådormen strongyloides stercoralis, der særlig findes i de varme lande.

Det kan derfor være værd at tage et tilskud af D3-vitamin (det naturlige) på mindst 60-70 mikrogram dagligt, gerne mindst 100 mikrogram, hvilket alle har brug for, undtagen i sommermånederne, hvor man danner nok D-vitamin i huden, hvis man får sol på den.

Det vil også være værd at prøve at tage melatonin, 3 eller 6 mg ved sengetid.

Det kan være nødvendigt at tage en knude ud til undersøgelse for af være sikker på diagnosen og udelukke fx hudkræft og andre ting.

I behandlingen har man forsøgt mange ting. De sædvanlige binyrebarkhormon cremer har ofte ingen virkning. Lokalt han man brugt forskellige lokalbedøvende eller lokalirriterende ting, fx menthol (Mentholatum R) og capsaicincreme. Man kan lægge noget over området for ikke at komme til at klø så kraftigt på det. Lysbehandling kan hos nogen dæmpe den kraftige kløe, men der kan være langtidsvirkninger af lysbehandlingen, som fx hudkræft.

Mellissas Citronmelisse creme er meget beroligende på huden.

Mod kløen bruger man antihistaminer, beroligende nervemedicin eller Thalidomid, der har vist sig at kunne hjælpe mod forskellige svære hudsygdomme, inklusive prurigo nodularis Hyde. Kvinder i fødedygtig alder skal have effektiv anticonception, da

Thalidomid kan medføre svære misdannelser hos barnet. Thalidomid kan også, som hos lytteren, give problemer med træthed og koncentration, og det kan give nervebetændelse i fødder og hænder (perifer neuropati) på grund af nerveskader.

Kryoterapi, hvor man fryser de enkelte knuder, kan hjælpe til at nedsætte kløen og afflade knuderne. Der kan dog komme ardannelse og ændringer i pigmenteringen af huden, især hos mørkhudede. Man kan også sprøjte binyrebarkhormon ind i knuderne.

Det syntetiske psoriasismiddel calcipotriol – Daivonex R – som regulerer hudens produktion af hudceller og hudens udvikling, kan i et tyndt lag hjælpe. Man skal stoppe med det, hvis huden bliver irriteret, og bruges det i store mængder, skal man følge kalkinholdet i blodet da stoffet er et syntetisk D-vitamin.

Blandt antihistaminerne er hydroxyzine – Atarax R – et godt valg. Det påvirker histamin-1 receptorer i huden og er også lidt beroligende. Kan sløve. Mavesårsmidlet cimetidin er en Histamin-2 receptor og kan bruges sammen med Atarax, men jeg vil anbefale, at man forsøger med det antidepressive middel doxepin – Sinquan R – der påvirker både histamin-1 og histamin-2 receptorer og derfor virker meget fint på svær kløe. Det er altså ikke den antidepressive effekt, der har betydning, og man behøver kun en lille dosis for at opnår virkning, fx 10-25 mg en time før sengetid, hvor man mod depression skal helt op på 150 mg i døgnet.

Jeg vil også anbefale indtagelse af essentielle fedtsyrer i form af fiskeolie, hørfrøolie og

natlysolie. De sidste to fx som ”Livets Olie). Denne olie har en meget høj kvalitet og er samtidig den billigste på markedet. En anden god olie er Udo’s Choice.

Det er vigtigt at undgå at spise ret meget mættet fedt (fedt fra ikke økologiske dyr, mælkefedt) og transfedt. Undgå margarine. Brug olivenolie til at stege i, evt med lidt smør tilsat. Til længere tids stegning ved høj temperatur er det bedst at bruge kokosolie af god kvalitet, fx Coconut Oil of Life eller Cocosa.

Det kan være godt at få foretaget en test for eventuelle mangler på mineraler (zink mm.), fx på Institut for Ortomolekylær Medicin i Lyngby (tlf. 4588 0900), eller Århus Privatklinik v. Dr. Bruce Kyle, tlf. 8628 9688, Dr. Anna Iben Hollensberg, Vestergade 38, 8600 Silkeborg. tlf. 6063 3338, eller hos lægerne Helene og Søren Flytlie, Silkeborgvej 2, 8000 Århus C. Tlf. 5382 7083.

Er der tale om allergitendens eller autoimmunitet kan jeg anbefale SensiStop, der købes direkte hos producenten, Lars Rudbeck,på tlf. 2511 9090. Det er homøopatisk og  optages gennem mundslimhinden og påvirker immunsystemet meget positivt. Det bliver ligesom ”banket på plads”. Se på www.sensistop.dk  Dryppes i munden tre gange dagligt.

Der er ingen tvivl om, at sammensætningen af vores tarmbakterier er af største betydning for alt, inkl. vores immunsystemet og huden. Det kan på det bedste anbefales at læse bogen “Hjernens nye Liv” af Dr. David Perlmutter.

Comments are closed.