Myasthenia gravis – den erhvervede form

Myasthenia gravis er den mest almindelige forstyrrelse i forbindelsen mellem nerverne og musklerne. Årsagen er oftest en autoimmun forstyrrelse, hvor der dannes antistoffer mod de modtagesteder (receptorer), der findes på muskelcellerne der, hvor nerveenderne mellem nerveenderne sidder. Det er signalstoffet acetylkolin, der sendes fra nerveenderne til muskelcellerne og ikke kan komme til at påvirke receptorerne, fordi de er blokeret af antistoffer. Disse antistoffer øger også nedbrydningen af receptorerne. Resultatet er en svært nedsat mængde virksomme acetylkolin receptorer i forbindelserne mellem nerver og muskler. Der bliver også større afstand mellem nerveenden og muskelcellen.

Normalt vil acetylkolin bindes effektivt til receptorerne på muskelcellen og derved få den til at trække sig sammen. Hvis der ikke bindes nok acetylkolin til muskelcellerne, vil mange af dem ikke kunne trække sig sammen, og der opstår muskelsvaghed. Et af de vigtigste symptomer ved erhvervet (ikke arveligt betinget) myasteni er tiltagende muskelsvækkelse ved muskelarbejde og motion. Dette skyldes, at for hver sammentrækning af muskelcellen bliver der dannet mindre og mindre acetylkolin, hvilket nedsætter chancen for at aktivere muskelcellen igen.

Foruden den erhvervede form for myasteni findes der også nogen, der har sygdommen på grund af arvelige ændringer i nerve-muskelforbindelsen.

Thymuskirtlen kan have betydning for udviklingen af sværhedsgraden af myasteni. Ti procent af myastenikere har en (godartet) svulst i thymus, og 70 procent har øget vækst i thymus af steder, hvor der dannes immunceller som tegn på, at immunsystemet overreagerer. Svulster, som mest findes ved sværere sygdom, kan fjernes ved en operation, men man er stadig ikke helt klar over thymus’ betydning.

Information om fjernelse af thymus ved myasthenia gravis kan få på e-mailen

casew@rcbhsc.wvu.edu (West Virginia University in Morgantown, USA).

En norsk undersøgelse har vist, at fjernelse af thymus hos myastenikere med tidlig debut af sygdommen giver en klar og langvarig bedring, og hos mange går sygdommen i ro (remission).(Tidsskr Nor Lægeforen nr. 6, 2004; 14: 629-31).

Der er altså tale om en autoimmun sygdom, som man efterhånden ved meget om, og hvor der er en række muligheder for behandling. Læs mere om autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Kvinder blive oftere ramt af myasteni, der oftest viser sig hos kvinder i tyverne, mens den oftest optræder senere hos mænd. Det er en sjælden sygdom, men en del kan godt have den uden at vide det.

Det væsentligste symptom er muskelsvaghed, mens der normalt ikke er generel træthed. To trediedele af de ramte har også problemer med at styre øjnene, med fx dobbeltsyn, og de øvre øjenlåg kan hænge. Hos ti procent er der kun symptomer fra øjnene.

Problemer med at tygge, synke eller snakke kan være startsymptomet hos en sjettedel, men kun ti procent starter med svækkelse af arme eller ben. Svækkelsen er oftest svingende gennem dagen, sædvanligvis mindst om morgenen og med forværring i løbet af dagen, især efter længere varende muskelbrug.

Forløbet varierer meget, men sygdommen er almindeligvis fremadskridende, med den mest udtalte muskelsvækkelse de første to år. Der kan ofte kommer en forbedring af sig selv. Efter et aktivt stadium kan der komme en periode, hvor der stadig er vekslende muskelsvækkelse, men det kan ofte henføres til træthed eller anden sygdom. Efter 15-20 år kan svækkelsen blive med vedvarende og ledsages af muskelsvind af de mest ramte muskler. Der er her tale om, at den autoimmune sygdom er ”brændt ud”.

Sygdommen kan forværres af følelsesmæssige belastninger, stress, virussygdomme som fx forkølelser, stofskifteforstyrrelser, graviditet, feber, forværres ved menstruationen eller på grund af en lang række lægemidler, der påvirker forbindelsen mellem nerveender og muskler. Man skal være på vagt over for, hvordan man reagerer ved behandling med nye lægemidler. Pencillamin og interferon skal ubetinget undgås, da man kan se aktivering af lidelsen.

Hos op til fire procent med myasteni er der problemer med stofskiftet, der kan være for højt eller lavt. Så det er vigtigt for myastenikere at holde øje med stofskiftet og symptomer på, at det kan være for højt eller lavt.

Man stiller diagnosen ved en Tensilon test, hvor man indsprøjter edrophonium klorid, der forbedrer overførslen af signaler mellen nerver og muskler. I nogle tilfælde sprøjter man i stedet stoffet neostigmin ind i en muskel, især hos børn. Nogen bedres ved behandling med pyridostigmin (Mestinon). Både neostigmin og pyridostigmin er cholinesterasehæmmere, dvs. de hæmmer nedbrydningen af acetylkolin, hvorved der bliver mere til rådighed i muskel-nerveovergangen.

En del med myasteni har i blodet antistoffer over for acetylkolinreceptoren, men langt fra alle, og man ser øgning af de samme antistoffer ved andre autoimmune sygdomme som fx systemisk lupus (LED), ALS, leddegigtramte der får penicillamin, og hos raske pårørende til myasteniramte.

Elektromyografi, hvor man stimulerer nerverne gentagne gange, kan også bruges til at hjælpe med at fastslå sygdommen. Især EMG af enkelte muskelfibre (SFEMG) er en god test ved myasteni og er unormal hos næsten alle med sygdommen.

Behandlingen sker ud fra en forståelse af årsagen til myastenien og ud fra, hvordan den enkelte reagerer på behandlingen. Det kan være svært at skelne mellem spontan bedring af sygdommen og virkning af behandlingen, især tidligt i sygdomsforløbet.

Kolinesterasehæmmere er den almindeligste form for behandling. Den sker oftest med pyridostigmin (Mestinon) eller med neostigmin. Behandlingen er en specialistopgave (neurolog).

Fjernelse af thymuskirtlen kan som nævnt komme på tale.

Binyrebarkhormon kan give en betydelig bedring hos mere end tre fjerdedele af de ramte, især de første 6-8 uger. Der kommer hos nogen en forværring med yderligere svækkelse, når behandlingen med binyrebarkhormon startes, men den varer oftest kun en uge, og så kommer bedringen.

Der er en række bivirkninger ved brug af binyrebarkhormon, blandet andet psykiske symptomer, mavesår, nedsat modstandskraft mod betændelse og afkalkning af knoglerne. Man bør derfor altid give tilskud af calcium med D3-vitamin som forebyggelse af knogleskørhed.

Behandling med midler, der undertrykker immunforsvaret, fx azathioprin, cyclosporin eller cyclophosphamid (kemoterapi) kan også modvirker symptomerne og kan være alternativer til binyrebarkhormon. De har imidlertid også bivirkninger, blandt andet nedsat modstandskraft mod infektioner og risiko for kræftlidelser senere i livet.

Ved akut opståede forværringer af myasteni kan man udskifte blodplasmaet, hvorved de cirkulerende antistoffer fjernes. Denne teknik kan også bruges til at styrke myastenikere før operationer eller som en hjælp i behandlingen med mellemrum.

For dannelsen af acetylkolin er aminosyren kolin (cholin) nødvendig. Det er råmaterialet. Æggeblommer er en af de bedst kilder til kolin, så det er klogt at spise mange eller æggeblommer. Det er en myte, at æggeblommer får kolesterol til at stige, så man kan roligt spise mange af dem. Kolin findes også i peanuts, hvedekim, lever, kød, fisk, mælk, ost og grønsager (især broccoli, kål og blomkål). Det er også en god ide at tage tilskud af lecithin, hvoraf 20 procent er kolin. Lecithin er meget sikkert, også i høje doser.

Stoffet phosphatidylserine – PS – øger også mængden af acetylkolin, sær soja-PS. Fx som Leci-PS, der kan købes over Internettet. Dosis er 100 mg tre gange dagligt.

Mangel på magnesium er meget almindelig og med til at forværre tilstanden ved myasteni. Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Læs mere om magnesium på www.radiodoktoren.dk

Mangel på mineralet mangan kan føre til myasteni, da det er vigtigt for forbindelsen mellem nerver og muskler samt for nervernes og hjernens funktion. Ved overdosering kan der optræde muskelsvækkelse og spastiske lammelser i benene. Dosis er 10-20 mg dagligt.

Selen er også nødvendigt for musklernes funktion og er et vigtigt antioxidant. Man bør have mindst 200 mikrogram organisk selen, selenomethionin, fx Seleno Precise, dagligt. De fleste danskere har for lidt selen i kroppen, da dansk jord er fattig på selen, og vi spiser ikke nok mad fra havet.

I den traditionelle kinesiske medicin anvendes stoffet huperzin til behandling af myastenia gravis. Det kan købes som Huperzine Complex, der også indeholder Gotu Kola og Gingko biloba. Da Gotu Kola i dyreforsøg har vist sig at kunne undertrykke nerveaktivitet, vil det dog være bedst at få fat i huperzin uden Gotu Kola, fx fra Life Extension i USA, der har et produkt med huperzin og naturligt E-vitamin.

Huperzin modvirker acetylkolinesterase og dermed nedbrydningen af acetylkolin.

Huperzin er uden sværere bivirkninger og er meget ugiftigt.

Docosahexaensyre (DHA) er en vigtig fedtsyre, der øger acetylkolin. DHA findes især i fiskeolie, men vi kan også danne den ud fra hørfrøolie. De livsvigtige fedtsyrer af især omega-3 type er vigtige for mange af kroppens funktioner, da de omdannes til vigtige hormonlignende stoffer – prostaglandiner. Det kan derfor anbefales at tage et dagligt tilskud af dem, fx som fiskeolie, Nutridan Strong, Udo’s Choice eller Livets Olie.

Østrogen øger acetylkolins aktivitet, men da østrogen har vist sig at øge risikoen for brystkræft, hjerte- og kredsløbsproblemer mm. er det vigtigt at få så lidt som muligt, og at det er naturligt østrogen (estriol). Man kan opfylde disse krav ved at bruge østrogenplastre, hvor man kun belaster kroppen med en brøkdel af den mængde, der er nødvendig, hvis man giver østrogen i tabletform. I stedet for plaster kan man bruge østrogen gel, der smøres på fx lår eller maven.

Ved autoimmune sygdomme er immunstemet afsporet, overreagerer og fejlreagerer. Der er mange ting, der kan være involveret i udviklingen af autoimmune sygdomme.

Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen, især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer. Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene. Farvestofferne, pigmenterne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener fx, at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, at man på Kreta lever ca fem år længere end danskerne. Krydderurter har endnu stærkere antioxidant effekt.

Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er Q10 samt ekstrakt af oregano (Andante) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer (ActiVin) gode valg. Q10 er ikke naturmedicin, men et vigtigt hjælpeenzym i vores krop. Det er blandt andet vigtigt for cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne.

Aminosyren carnitin, der fx kan købes som Bio-carnitin, styrker også mitokondrierne,

blandt andet ved at sikre tilførslen af de sunde fedtsyrer til cellerne.

D-vitamin, er ikke kun er et vitamin, men snarere et hormon, er af meget stor betydning for immunsystemets normale funktion. Mangel på D-vitamin kan også gå ud over musklerne med svind af muskelfibre. Det skal tages som det naturlige D3-vitamin, og behovet er mindst 50 mikrogram dagligt (2.000 enheder), gerne 100 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af naturligt D3-vitamin i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder), og grænsen er formentlig endnu højere.

Nogle mennesker har problemer med at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af tilskud af denne. Yoghurt er godt for immunforsvaret. Hvidløg er også godt, og det kan nærmest virke som et naturligt antibiotikum.

Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved autoimmune sygdomme. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt.

Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.

De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice.

De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, fx æbler og grapefrugt.

En god kilde til alle otte essentielle sukkerstoffer er kosttilskuddet Ambrotose Complex,

”Otte sukkerstoffer”, der kan købes i helsekostforretninger, eller Elphanta Glyconutrients, der kan købes på tlf. 3833 9633.

Selen er som nævnt også meget vigtigt for immunsystemet. SelenoPrecise 200 mikrogram dagligt.

Hvis man ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og fx danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.

Mælkesyrebakterier er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier, og endnu bedre er Vita Biosa, de er en samling af sunde bakterier og svampe, især mælkesyrebakterier, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte, og dels danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Se www.biosa-information.dk eller www.biosa.dk Vita Biosa smager ikke særlig godt, men kan tages blandet med fx saft. Man kan også købe probiotika i kapsler, tabletter eller pulver, fx som BioGaia.

Vi har i vores pinealkirtel på undersiden af hjernen et ”livsur” eller et ”tredie øje”, der gennem sin døgnrytme programmerer både sexual- og immunfunktionerne, bl.a. gennem brisselen (thymus). Der foregår en neuro-immun-modulering og overordnet styring af hormonerne, der ændrer sig cyklisk gennem døgnet. Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion.

Immuniteten er vores selv-identitet og forsvar. Aldring er tab af selv-identitet. Hvis vi mister den, vil vi udvikle masser af autoimmune sygdomme (hvor vi angriber egne væv).

Pinealkirtlen er tæt forbundet med det neuro-hormonale system, melatonin, zink, selen, de hormonproducerende kirtler og immuniteten. Det hele hænger sammen. Den livsvigtige aminosyre tryptofan fra kosten bliver omdannet til serotonin, og derfra til melatonin, der er et signalstof og ikke (som man ellers plejer at benævne det) et hormon.

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det mørkt, og det er vigtigt at vedligeholde den natlige stigning. Blandt andet ved at sørge for, at der er ordentligt mørkt i soveværelset. Man kan ”massere” sin pinealkirtel og derved stimulere dens funktion ved at udsætte sig for en times kraftigt lys hver morgen og en time før, man skal sove. Man kan fx gå ud en time, når det er blevet rigtig lyst. Lyset skal have den samme bølgelængde som sollys, så aftenlyset må man have ved hjælp af et særligt lille lysanlæg (fx Daylite 820, som kan købes på tlf. 8660 0023). Man kan også tage et tilskud på 3 milligram melatonin ved sengetid. Ved natarbejde skal man alligevel tage melatonin på det sædvanlige sovetidspunkt (før midnat).

Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx thymus (brisselen), skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.

Den natlige produktion af melatonin genskaber ungdommelige niveauer af det overordnede kønshormon LH hos kvinder i overgangsalderen. Det genskaber også en ungdommelig funktion af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen 42-62 år, inden for seks måneder. Bedst er virkningen hos kvinder med lav natlig produktion af melatonin.

Der er god baggrund for at sammenkæde lav produktion af melatonin med autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtlen), SLE (systemisk lupus erythematosus), colitis ulcerosa, dissemineret sclerose og myastenia gravis. Også med osteoporose, højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause).

Professor Pierpaoli fra Schweiz mener, at der nu er beviser for, at man kan komme sig af sygdom ved at genskabe ”klokken”, også neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimer. Han mener også, at det ikke er sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en ”killer”, der ødelægger immuniteten.

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Det rigtige melatonin kan desværre ikke købes lovligt i Danmark, men kan købes over Internettet lovligt fra andre EU-lande.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Det vigtigt ved myasteni at få regelmæssig motion på en varieret måde for at vedligeholde muskelfunktionen og styrken. Jeg kan anbefale at gå til en fysioterapeut for at få vejledning om dette. Mensendieck gymnastik er også en god måde at lære at bruge sin krop rigtigt på.

Følgende er en oversigt over, hvad der kan forværre en myasteni:

*Alt hvad der belaster følelsesmæssigt og sjæleligt

achalasi, synkestop.txt achalasi, synkestop.utf acne.utf Addison.utf ADHD hos voksne.txt ADHD hos voksne.utf akillessene betændelse.txt akillessene betændelse.utf Alkoholtrang.txt Alkoholtrang.utf allergitest.txt allergitest.utf ALS.txt ALS.utf altecanc.txt altecanc.utf amalgam.txt amalgam.utf AMD.txt AMD.utf angina pectoris.txt angina pectoris.utf angst.txt angst.utf ansigtsnervelammelse.txt ansigtsnervelammelse.utf Antibiotika alternativer.txt Antibiotika alternativer.utf Aortaaneurisme.txt Aortaaneurisme.utf appelsinhud.txt appelsinhud.utf arteritis temporalis.txt arteritis temporalis.utf Aspergers syndrom.txt Aspergers syndrom.utf astma og allergi.txt astma og allergi.utf astmatisk bronkitis.txt astmatisk bronkitis.utf Astma.txt Astma.utf atrieflimren.txt atrieflimren.utf Autoimmune sygdomme.txt Autoimmune sygdomme.utf Baker’s cyste.txt Baker’s cyste.utf Basedow.txt Basedow.utf Bechterews sygdom.txt Bechterews sygdom.utf bihulebet.txt bihulebet.utf binswanger’s sygdom.txt binswanger’s sygdom.utf Biskjoldbruskkirtelhormon.txt Biskjoldbruskkirtelhormon.utf blærecancer.txt blærecancer.utf blistmun.txt blistmun.utf blodfortynding.txt blodfortynding.utf Blodplademangel.txt Blodplademangel.utf blodtryk-for højt.txt blodtryk-for højt.utf boerneks.txt boerneks.utf borreliose.txt borreliose.utf brændende mund.txt brændende mund.utf Bronchiectasier.txt Bronchiectasier.utf brune pletter.txt brune pletter.utf brystkræftvit.txt brystkræftvit.utf buteykoterapi.txt buteykoterapi.utf bylder.txt bylder.utf candidasvampe.txt candidasvampe.utf charcot-marie-tooth.txt charcot-marie-tooth.utf colitis ulcerosa start.txt colitis ulcerosa start.utf colitulc.txt colitulc.utf conv.sh CROHNBEH.txt CROHNBEH.utf Cystisk fibrose.txt Cystisk fibrose.utf DAMP..txt DAMP..utf dårlig ånde og kropslugt.txt dårlig ånde og kropslugt.utf dermatomyositis.txt dermatomyositis.utf det sunde fedt.txt det sunde fedt.utf diabetes og kosttilskud.txt diabetes og kosttilskud.utf diaré tynd mave.txt diaré tynd mave.utf diskusdegnakke.txt diskusdegnakke.utf DONE EDTA-behandling.txt EDTA-behandling.utf ehlers-danlos.txt ehlers-danlos.utf Ekstrasystoler.txt Ekstrasystoler.utf el-følsomhed brev.txt el-følsomhed brev.utf endometriose.txt endometriose.utf eosinofile sygdomme.txt eosinofile sygdomme.utf Epilepsimedicin.txt Epilepsimedicin.utf facetsyndrom.txt facetsyndrom.utf fødemiddelintolerans.txt fødemiddelintolerans.utf fejl fibromya.txt fibromya.utf fistel.txt fistel.utf galdesten.txt galdesten.utf genoptræning af hjernen.txt genoptræning af hjernen.utf gigtsygd.txt gigtsygd.utf glomerulonephritis.txt glomerulonephritis.utf glukosaminogMSM.txt glukosaminogMSM.utf granuloma annulare.txt granuloma annulare.utf Graviditetskløe.txt Graviditetskløe.utf haartab.txt haartab.utf hæmning af kræft.txt hæmning af kræft.utf hæmokromatose.txt hæmokromatose.utf hårvækst uønsket.txt hårvækst uønsket.utf Hashimotos sygdom.tilskud.txt Hashimotos sygdom.tilskud.utf Hashimoto.txt Hashimoto.utf hedeture.txt hedeture.utf Helicobacter pylori.txt Helicobacter pylori.utf Helvedesild.txt Helvedesild.utf hepatit autoim.txt hepatit autoim.utf herniation pit.txt herniation pit.utf hikke.txt hikke.utf Histamin intolerans.txt Histamin intolerans.utf hjernerystelse.txt hjernerystelse.utf Hjerneskade kost mm..txt Hjerneskade kost mm..utf Hjernesvind.txt Hjernesvind.utf hjertebanken.txt hjertebanken.utf hjertesvigt.txt hjertesvigt.utf Hovedpine og migræne.txt Hovedpine og migræne.utf HPV vaccination.Livmoderhalskræft.txt HPV vaccination.Livmoderhalskræft.utf idiop pulm fibr.txt idiop pulm fibr.utf immusvae.txt immusvae.utf importfil1.csv importfil2.csv importfil.csv inklusionslegeme myositis IBM.txt inklusionslegeme myositis IBM.utf kæbeled.txt kæbeled.utf kløe.txt kløe.utf kløe ved endetarm.txt kløe ved endetarm.utf knuderosen.txt knuderosen.utf Kolesteatom – benæder.txt Kolesteatom – benæder.utf kolesterol.txt kolesterol.utf kollagen colitis.txt kollagen colitis.utf KOL.txt KOL.utf kondylomer.txt kondylomer.utf kost og psyke.txt kost og psyke.utf Kramper i endetarmen.txt Kramper i endetarmen.utf kronisk træthedssyndrom.txt kronisk træthedssyndrom.utf kropslugt og dårlig ånde.txt kropslugt og dårlig ånde.utf krystalgigt.txt krystalgigt.utf Lavt blodsukker.txt Lavt blodsukker.utf Lebers syndrom.txt Lebers syndrom.utf leddegigt hos børn.txt leddegigt hos børn.utf leddegigt.txt leddegigt.utf ledhinder og seneskeder.txt ledhinder og seneskeder.utf ledstivh.txt ledstivh.utf Lichen ruber.txt Lichen ruber.utf lichscler.txt lichscler.utf Livmoderhalsen celleforandringer.txt Livmoderhalsen celleforandringer.utf lungecancer.txt lungecancer.utf lungekræft generel kostvejledning.txt lungekræft generel kostvejledning.utf lupus eryth LED.txt lupus eryth LED.utf Magnetfeltbehandling.2010.txt Magnetfeltbehandling.2010.utf Mavesyre, for lidt.txt Mavesyre, for lidt.utf mavesyre og mavesår.txt mavesyre og mavesår.utf MCS.txt MCS.utf ME.CFS.txt ME.CFS.utf melatonin.txt melatonin.utf meniére.txt meniére.utf Mensesblødninger, kraftige.txt Mensesblødninger, kraftige.utf morphoea.txt morphoea.utf muskelsvind.txt muskelsvind.utf Myasthenia gravis.txt Myasthenia gravis.utf myelodysplasi.txt myelomatose.txt næseblødning.txt næseslimhinder.txt nattetisseri.txt neuropati-alm.txt neuropati.råd og kosttilskud..txt NEUROPAT.txt nikkelallergi.txt operation, kosttilskud, naturmedicin.txt osteoporose2.txt pancreatitischron.txt Paradentose.txt parapsoriasis.txt parkinson.txt pemfigoid.txt Pericarditis.txt piskesmaeld.txt pletskaldet.txt polycytaemia vera.txt Polymyalgia reumatica start.txt polymyalgia.txt polyneuropati.txt post-polio syndrom.txt Prostatacancer.txt protein intolerans.txt prurigonoduhyde.txt Psoriasisgigt.txt psoriasis.txt pulmonal hypertension.txt pustpalm.txt pyoderma gangrænosum.txt raynaud.txt reaktiv arthritis.txt regnbuehindebetændelse.txt retinitis pigmentosa.txt rosacea.txt rosen.txt rysten opå hænderne.txt Sårheling.txt Sarkoidose.txt søvngængeri.txt søvn.txt Schønlein Henoch.txt sclerose.txt senehæfter mm..txt sjoegren.txt skizofrenibeh.txt sklerodermi.txt skulderen.txt slidgigt.txt slimsæk betændelse.txt smerter.txt spinalstenose.txt spiserørskræft.txt Sport og diabetes 1.txt stofskifte – for højt.txt stofskifte – for lavt.txt struma.txt svamp.txt Syre-base balancen.Naturli.txt syre-basebalancen.txt syringomyeli.txt tamoxifen.txt Tåreflåd.txt tørmund.txt Tørre øjne.txt tør skede.txt tennisalbue.txt Tietze’s syndrom.txt tinnitus.txt tobaksafvænning.txt tobaksophør.txt Tourette.txt trigeminus.txt udflåd.txt urinsyregigt.txt væskeunderøjnene.txt Vejledning i brug af magneter.txt vindueskiggersyge.txt Vitiligo.txt Vokseværk.txt vorter.txt Waldenstrøm.txt wegegran.txt Stress

Medicin:

Ved enhver behandling med ny medicin skal man være opmærksom på, om de kan forværre myastenien.

Homøopati kan være til stor gavn ved myasteni. Især sammen med rådgivning og psykoterapi, hvor den ramte kan lære at forstå sammenhængen mellem tankerne og adfærden.

This entry was posted on torsdag, oktober 28th, 2010 at 03:00 and is filed under Sygdomme og sundhed. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. Both comments and pings are currently closed.

Comments are closed.