Morphoea – lokal sklerodermi

Morphoea er en lokal form for bindevævssygdommen sklerodermi. Bindevævssygdom er et andet ord for autoimmun sygdom, hvor kroppen angriber sine egne væv. Autoimmune reaktioner kan udløses af mange ting, blandt andet betændelser, men oftest ligger der en dårlig fordøjelse og utæt tarmslimhinde bag det.

Man kan læse mere om sklerodermi, autoimmune sygdomme og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk og læse mere om fordøjelsen og immunsystemet mm. i min bog "Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund" (Gads forlag).

Ved morphoea er der afgrænsede, aragtige, glatte og gullige områder på huden. Musklerne nedenunder området kan skrumpe. I ansigtet kan det ligne følger efter et sabelhug.

Der findes en tilstand, som kan ligne forandringerne meget. Den kaldes acrodermatitis atrophicans, som er et sent optrædende symptom efter bid af en skovflåt med Borrelia. Det er derfor bedst at undersøge blodet for antistof mod Borrelia.

Man kan i tidlige stadier af morphoea lægeligt behandle med stærke cremer med binyrebarkhormon. Virkningen af cremerne forstærkes, hvis man lægger et plag plastic ovenpå stedet, hvor man har smurt cremen på. Man kan også sprøjte binyrebarkhormon ind på stederne.

Er der udbredte hudændringer, kan man forsøge med  lægemidlet penicillamin (har ikke noget med penicillin at gøre).

Er der skrumpninger i huden over led, kan en fysioterapeut hjælpe med at modvirke, at leddene bliver stive.

Det er vigtigt med en sund, økologisk, uraffineret kost uden sukker og hvedemel for at forebygge overvækst af candidasvampe i tarmkanalen, hvilket kan føre til og vedligeholde en utæt tarm, der er et af de grundlæggende problemer ved autoimmune sygdomme. Læs mere om candidasvampe på www.radiodoktoren.dk

Foruden en eller to daglige vitamin-mineraltabletter at tage ekstra C-vitamin, der er vigtigt for bindevævet, fx 750 mg 3 gange dagligt. desuden E-vitamin, fx Natur-E eller Cardi-E, 2 kapsler dagligt og det svovlholdige naturmiddel MSM, som er vigtigt for huden og for tarmslimhindens tæthed. 2 gram 2 gange dagligt. Tag også om aftenen 2 tabl. Bio-selen plus zink. D3-vitamin er også meget vigtigt for immunsystemet. Behovet er 60 mikrogram dagligt, undtagen i juni og juli, hvis man får sol på kroppen.

Gluten fra hvede kan medføre dårlige reaktioner fra immunsystemet, så det kan være godt at undgå mad med indhold af hvede, fx hvidt brød. Proteinet kasein i mælk er der også mange, der ikke tåler.

Det er også vigtigt med et tilskud af sundt fedt i form af fiskeolie eller fed fisk, hørfrøolie og gammalinolensyre (fx som Livets Olie), eller Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Af hensyn til indholdet af kviksølv i fed fisk, bør man ikke spise dette mere end højst to gange om ugen. Sild, der ikke lever så længe, og som derfor ikke ophober så meget kviksølv og andre miljøgifte, må man dog gerne spise hyppigere. I modsætning til det sunde fedt vil mættet fedt kunne forværre den betændelsesagtige tilstand ved autoimmune og andre sygdomme. Det er derfor vigtigt at spare på fedt fra dyr samt mælkefedt, og fra denne gruppe helst bruge smør. Margarine bør helt undgås.

Naturmidlet Boswellia serrata, som stammer fra Indien, har vist sig at kunne hjælpe nogen godt ved autoimmune sygdomme, så det er værd at prøve i nogle måneder for at se, om det hjælper ved sklerodermi.

Tarmbakteriefloraen spiller en vigtig rolle for immunsystemet. Her kan jeg anbefale Vita Biosa, der er effektive og sunde mikroorganismer, mest af mælkesyrebakterieart. De påvirker immunsystemet gunstigt og danner samtidig masser af gode antioxidanter. De balancerer tarmindholdet og modvirker derfor både diaré og forstoppelse. Man kan også få probiotika i form af kapsler, tabletter eller pulver med mælkesyrebakterier. Fx Idoform eller BioGaia.

Følg i øvrigt rådene vedrørende sklerodermi og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Comments are closed.