Krystalgigt krystalsynovitis pseudo-urinsyregigt

Krystalgigt er en gigtlidelse, hvor der ophobes kystaller af calcium pyrofosfat i ledbrusk og vævene omkring leddene. Kaldes også chondrocalcinosis.

Den kan have sammenhæng med forskellige stofskiftelidelser (fx forhøjet mængde biskjoldbruskkirtelhormon, for lavt stofskifte), men i nogle tilfælde kan man ikke pege på en bestemt årsag. Man kalder det så for idiopatisk. Ellers kaldes sygdommen ofte for pseudo-urinsyregigt.

Det er vigtigt, at man ikke har for meget jern i kroppen, og det har mænd ofte. Jern fremmer dannelsen af krystaller. Man skal i hvert fald ikke tage noget med jern i, og spare på rødt kød, da blodet i kødet jo indeholder jern. Man kan evt. få sin læge til at undersøge, om der er for meget jern i kroppen (serum-ferritin). For meget kobber, som mange af os får gennem maden, især svinekød, kan også give problemer. For lidt fosfor kan modvirke nedbrydningen af pyrofosfat.

Magnesium hæmmer dannelsen af krystaller, så man kan med fordel tage et tilskud af magnesium, fx 500 eller 600 mg dagligt som magnesium citrat. Bivirkninger er sjældne ved tilskud på under 2.000 mg, der er fire gange så meget, som man normalt anbefaler. Man bør helst tage tilskud af B6-vitamin sammen med magnesium.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Visse sukkerstoffer kan også hæmme krystaldannelsen (proteoglykaner), så jeg kunne råde til at tage et tilskud af ”Glykoernæring”, som du kan købe i helsekostforretninger eller få fra private eller udlandet som Ambrotose, der er originalproduktet. Læs på www.radiodoktoren.dk om det sunde sukker.

Man bør ikke spise margarine og for meget mælkefedt fra ikke økologisk mælk. Smør er ok i moderate mængder. Man skal derimod spise nok af det sunde fedt fra olivenolie, fiskeolie, fed fisk, mandler, nødder, hørfrøolie Nutridan olie og kæmpenatlysolie.

Ting, der kan udløse anfald i leddene, er skader, anden sygdom, operationer, blodtransfusioner og at man bliver sat i behandling med stofskiftehormon.

I behandlingen satser man på at dæmpe symptomerne med gigttabletter, men ellers er der ingen særlig medicinsk behandling. Det er vigtigt at holde leddene i gang, men ikke at overdrive med motion. Vægttab ved overvægt og muskelstyrkende øvelser kan bedre funktionen og modvirke smerterne. Læs mere om naturlig behandling af smerter på www.radiodoktoren.dk

Lægeligt kan man bruge colchicin, som desværre ikke længere findes i Danmark,

1,2 mg dagligt.

I øvrigt gigttabletter som fx ibuprofen, der dog kan have betydelige bivirkninger.

Vedvarende brug frarådes derfor.

Comments are closed.