Vores psykiske tilstand hænger i høj grad sammen med det, vi spiser, hvordan vi fordøjer og optager det og med mangel på vigtige næringsstoffer. Desværre har lægevidenskaben kun i lille grad beskæftiget sig med disse ting, og der bliver næsten ikke undervist i emnet under lægestudiet. Heldigvis har en del forskere beskæftiget sig med psykens afhængighed af kosten, og dygtige kostvejledere og ernæringsterapeuter har gennem tiden samlet en betydelig viden og erfaring på området.
Børns kost
Hjernens og nervesystemets udvikling hos fostre og børn er afhængig af en tilstrækkelig mængde af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer, især docosahexaensyre, også kaldet DHA, som blandt andet findes i fiskeolie og modermælk. Det er også vist, at hvis man supplerer moderens kost med disse fedtsyrer under svangerskabet og i ammeperioden, øges barnets intelligenskvotient i 4-års alderen. Hjernen består af 60-70 procent fedt.
Der er også en sammenhæng mellem de tilstande, hvor børnene er urolige, uopmærksomme, ikke kan sidde stille, fungerer dårligt socialt og ikke kan lære noget, og mangel på blandt andet de livsvigtige fedtsyrer. Man har flere medicinske navne for disse tilstande, fx DAMP, hyperaktivitet og ADHD.
Der kan være flere årsager til, at børn bliver urolige og vanskelige, men i mange tilfælde kan man finde årsagen i den kost, de får. Allerede for tyve år siden blev der i England peget på, at mangel på visse livsvigtige fede syrer kunne være en faktor, der medvirkede til ADHD. Ved at gennemgå en gruppe hyperaktive børn fandt man en overvægt af drenge, en sammenhæng med astma, eksem og andre allergiske tilstande samt ved håranalyse tegn på zinkmangel. Symptomer som stor tørst, hyppig vandladning, tør hud og tørt hår blev observeret, og dette passer også med mangel på essentielle fedtsyrer EFA).
Det nyeste er Durham undersøgelsen fra England, der klart viser effekt af at give børn tilskud af EyeQ, der er en fiskeolie.
I USA udviklede en børnelæge allerede i 1975 en speciel diæt til hyperaktive børn, hvor visse tilsætningsstoffer og særlige fødeemner blev udelukket. Især frugter, som indeholder naturlige salicylater, der hæmmer omdannelsen af fede syrer til prostaglandiner. Denne kost viste sig at kunne nedsætte symptomerne ved ADHD.
Efterhånden er der fremkommet omfattende beviser for, at manglende reserver og produktion af essentielle fedtsyrer EFA er en af de større medvirkende faktorer til udvikling af en række sammenhængende børnesygdomme, inklusive ADHD, ordblindhed, astma og allergier.
Forskere har gennem deres arbejde fundet, at indholdet af zink i kroppen, indtagelsen af tilsætningsstoffer samt mængden af tungmetaller i kroppen, fx bly, kviksølv og cadmium, har betydning hos børn med ADHD. Det er vist, at hyperaktive børn har klart lavere indhold af zink og jern i blodet, urinen og håret. Ved indtagelse af tartrazin (E 102) eller Sunset Yellow (E 110), der begge er gule, syntetiske tjærefarvestoffer af azotype og bruges udstrakt i fx slik og sodavand, nedsættes zink i blodet og udskillelsen i urinen øges.
Mange hyperaktive børn har et højt indhold af aluminium, cadmium og/eller bly i deres urin og hår. I et studie har man givet grupper af børn med ADHD enten tilskud af mineraler som zink, jern og selen, eller livsvigtige fede syrer (EFA) eller begge dele. Magnesium er også vigtigt. Den mest dramatiske bedring sås i gruppen, der fik både mineraltilskud og EFA. Noget af det nyeste er, at det kraftige antioxidant pycnogenol måske kan hjælpe, men der findes endnu ikke videnskabelige undersøgelser, der kan bevise det.
Børn med ADHD og hyperaktivitet er ofte meget følsomme over for høj indtagelse af sukker. PET scanninger viser, at børnene ikke forbrænder sukker så effektivt, og et højt indtag af især raffineret sukker stimulerer hos disse børn en større frigørelse af kortisol – et af stresshormonerne.
Indtagelse af essentielle, sunde sukkerstoffer kan derimod dæmpe aktiviteten ved ADHD, DAMP og hyperaktivitet. De kan købes i helsekostforretninger som ”De otte sukkerstoffer”, som Ambrotose Complex og som Elephanta Glyconutrients på tlf. 3833 9633.
Læs mere om DAMP / ADHD på www.radiodoktoren.dk
Tvangstanker og tvangshandlinger
Tvangstanker og tvangshandlinger kaldes OCD, der står for Obsessive-Compulsive Disorder. Tvangstanker er tanker, idéer, impulser eller indre billeder, som opleves som påtrængende, evigt tilbagevendende, og som det ikke er muligt at ignorere. Tvangshandlinger er handlinger, man føler, man er tvunget til at udføre. Handlingen skal oftest udføres på en ganske bestemt måde. For eksempel håndvask hver gang, man har rørt ved noget, fx dørhåndtag, på grund af angst for smitte. OCD er en ret hyppig lidelse, både blandt børn og voksne.
Meget tyder på, at der ved OCD er en ændret funktion i visse områder af hjernen. Signalstoffet serotonin spiller sandsynligvis en afgørende rolle ved OCD, formentlig ikke mangel eller overskud af serotonin, men at systemet er kommet ud af balance. Langt det meste serotonin produceres i mave-tarmsystemet, hvor vi har en selvstændig ”Mavehjerne”, der bruger ni tiendedele af den serotonin, der omsættes i kroppen. Man er derfor ved at blive opmærksom på kostens betydning for udvikling af OCD. B6-vitamin er nødvendigt for dannelsen af serotonin. Chokolade og fiskeolie hæver serotoninniveauet, og det gør megen anden sund kost også.
En medvirkende årsag til OCD kan være noget i kosten. Proteinintolerans kan være af betydning. Manglende nedbrydning af æggehvidestof i kosten samt utætte tarme kan tilsammen medføre, at stumper af protein i form af peptider kan gå gennem tarmslimhinden og ind i blodet. Inde i kroppen virker disse peptider som gift for nervesystemet. Man har især opmærksomhed på proteiner fra mælk og hvede (gluten). Den norske overlæge Kalle Reichelt fra Rigshospitalet i Oslo har gennem årene udført et stort arbejde for at bevise dette. Han mener, at proteinintolerans også kan være medvirkende årsag til sygdomme som autisme, DAMP, hyperaktivitet, Tourettes syndrom, spisevægring, sclerose, migræne, søvnproblemer, angst og depression. De giftige peptider kan afsløres i en urinprøve. Den udføres bl.a. hos Nordic Laboratories Services i København. Eller efter henvisning fra en læge, kostvejleder eller ernæringsterapeut.
Unge
Et stort problem hos unge er spiseforstyrrelser, hvor især nervøs spisevægring kan blive livsfarlig. Måske har mangel på zink, selen. E-vitaminer, B-vitaminer og de livsvigtige fede syrer af omega-3 type samt omega-6 syren gammalinolensyre betydning. Under alle omstændigheder vil anoreksi-ramte få mangel på mange vigtige næringsstoffer, men har også brug for psykologstøtte.
Mange unge har angstsymptomer, der for eksempel kan skyldes mangel på jern eller stærkt svingende blodsukker på grund af en meget sukkerholdig og raffineret kost. Der kan fx være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, der udløser psykiske symptomer ved indtagelse af bestemte fødemidler eller tilsætningsstoffer. En kostdagbog kan være en god hjælp. Man skriver i dagbogen, når man har haft angstanfald, og samtidig, hvad man har spist i døgnene inden.
Misbrugsmidler som fx ecstasy kan hos nogen udløse en voldsom angst. Et for stort forbrug af kaffe, thé og andre koffeinholdige ting kan udløse angst. Det samme gælder
ved brug af nikotin, fx cigaretter.
Skizofreni
B3-vitamin (niacin), zink, B6-vitamin og folinsyre (også et B-vitamin) har alle vist sig at være af betydning ved skizofreni, og skizofrene har brug for mere af disse B-vitaminer.
En forsker har vist, at en del skizofrene producerer for meget af stoffet histamin, der har betydning for både hjernens funktion og for kroppens immunreaktioner. Man kan modvirke histaminen ved et tilskud af kalk (calcium) og aminosyren methionin, 500 milligram af hver morgen og aften. Calciumtabletterne skal også indeholde D3-vitamin og magnesium.
D-vitamin har en særlig betydning. Man har mistanke om, at mangel på D-vitamin hos gravide kan påvirke hjernens udvikling og øge risikoen for skizofreni hos barnet senere i livet.. Behovet for D-vitamin i form af det naturlige D3-vitamin er væsentligt større end det officielt anbefalede. Man skal tage mindst 60-70 mikrogram dagligt, og nogen skal op over 100 mikrogram (4.000 enheder) for at få nok.
Der kan ved skizofreni også være tale om, at allergi overfor visse fødemidler kan være af betydning. Der er fx en sammenhæng mellem skizofreni og intolerans overfor gluten – cøliaki. Der er som nævnt meget, der tyder på, at protein intolerans har betydning for udviklingen af bl.a. skizofreni. Blodsukkersvingninger forekommer hos de fleste og kan bidrage til symptomerne ved skizofreni.
Skizofrene har også et meget lavt indhold af den livsvigtige fede syre gammalinolensyre – GLA, der blandt andet findes i kæmpenatlysolie og Livets Olie. GLA har stor betydning for udviklingen af skizofreni.
Depression
Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem depressioner og en nedsat mængde af forskellige budbringer- eller signalstoffer i hjernen og nervesystemet, først og fremmest serotonin og noradrenalin. Produktionen af disse stoffer er blandt andet afhængig af kostens indhold af forskellige næringsstoffer og vitaminer.
Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.
Det andet vigtige budbringerstof, der også har indflydelse på humøret, er noradrenalin, der dannes ud fra L-fenylalanin, en anden livsvigtig aminosyre. Den bliver ved hjælp af B6-vitamin omdannet til fenyletylamin, der findes i mørk chokolade, så det at spise mørk chokolade med mindst 70% kakao kan også modvirke depressioner. B-vitaminet folinsyre har også en indflydelse på tendensen til depression.
Tilskud af selen kan have en positiv indflydelse på depression, især hvis man mangler det. Det sunde fedt, olivenolie og især hørfrøolie og fiskeolie har også en antidepressiv virkning (og anti-manisk). Det vil dog nok være svært at spise sig ud af en depression, men at spise det rigtige kan i hvert fald støtte den øvrige behandling.
Man kan finde en mere detaljeret omtale af de forskellige psykiske sygdomme, proteinintolerans mm. på Internetadressen www.radiodoktoren.dk
Anbefales kan også følgende bøger:
Spis dig til psykisk balance, af Ellen Møller. Klitrose.
Spis dig glad – depression og vinterdepression, af Marianne Fjordgaard. Klitrose.
Depressioner. Naturlig behandling. af Carsten Vagn-Hansen. Hovedland 2006.
Urolige unger og skrantende børn, af Jonna Deibjerg. Borgen.
Sig mig, hvad du spiser. Om madens betydning for sindet, af Jonna Deibjerg. Høst & Søn.
Kost, adfærd og indlæringsevne, af Frede Bräuner. Klim.
Mirakelkost til din hjerne, af Jean Carper. Haase.