Reaktiv ledbetændelse (tidligere kaldet Reiters syndrom)

Reaktiv ledbetændelse, som det nu kaldes, kan bestå af en kombination af øjenbetændelse, urinrørsbetændelse (eller betændelse i livmoderhalsen hos kvinder), ledbetændelse og nogle karakteristiske hudforandringer i form af mundsår,vableagtigt udslæt, især i håndflader og fodsåler, evt. psoriasis. Alle symptomer behøver ikke at være til stede, og led- og muskelsmerter er de fremherskende symptomer. Der kan fx kun være et enkelt led involveret. Der kommer oftest træthed, dårlig tilpashed feber og vægttab samt smerter i sener og de steder, som senerne hæfter ved.

Årsagen til reaktiv ledbetændelse er ikke sikkert kendt, men 80% af de ramte har vævstypen HLAB27, der disponerer til gigtlidelser. Man har mistanke om, at bakterien Chlamydia trachomatis har noget med Reiter at gøre, da man har fundet bakterien hos op mod 70% af mænd, der havde ubehandlet reaktiv ledbetændelse og urinrørsbetændelse. Man mener nu, at der er tale om en fejlagtig og overdreven reaktion i immunsystemet på Chlamydia infektion hos mennesker, der er disponeret til reaktiv ledbetændelse. Man har også fundet DNA fra Chlamydia i ledvæske hos mennesker med denne sygdom, hvilket understøtter denne opfattelse. Andre bakterier kan dog også udløse lignende symptomer, så Reiters syndrom er i dag inkluderet i sygdomsenheden reaktiv ledbetændelse. Man kan også se betændelse i sideleddene til rygsøjlen samt i leddene mellem korsben og bækken, men dette ses som regel sent i forløbet.

Det er altså immunsystemet, der på baggrund af en infektion fejlreagerer og angriber kroppens egne væv. Man kalder det også for en autoimmun reaktion eller en bindevævslidelse. Disse lidelser har foruden at kunne udløses af infektioner også baggrund i en dårlig kost og fordøjelse med udvikling af utæt tarm. Læs mere om autoimmune lidelser og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk eller læs bogen ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” af Carsten Vagn-Hansen (Gads forlag .

Medicinsk behandling: Ved sygdommens start er der set virkning af antibiotika på Chlamydia infektion i urinrøret, så senere udvikling af reaktiv ledbetændelse kan undgås. Iøvrigt er der ikke vist nogen sikker virkning af antibiotika, heller ikke i længere perioder. Derimod har lægemidlet sulfasalazin (Salazopyrin R) op til 3 gram dagligt fordelt på dagen vist sig at kunne hjælpe nogen med vedvarende reaktiv ledbetændelse.

Det er vigtigt at få genoprettet tarmbakteriefloraen, så den er sund og normal, domineret af mælkesyrebakterier. Det kan man med probiotika, enten i form af kapsler med mælkesyrebakterier eller med Vita Biosa, mindst to spiseskefulde dagligt, evt. både morgen og aften. Se www.biosa.dk

De sunde tarmbakterier er vigtige for tarmsundheden (modvirker utæt tarm), for fordøjelsen, optagelsen af næringsstoffer og for immunforsvaret. De danner også vigtige vitaminer, fx K-vitaminer. En forudsætning for en sund tarmbakterieflora er en sund kost uden sukker, andre søde ting og raffinerede fødevarer (franskbrød mm.). helst økologisk elleer biodynamisk.

De fleste med reaktiv ledbetændelse har i nogen grad hjælp af behandling med NSAID

gigttabletter (fx ibuprofen). Stoffet indomethacin er det bedste at starte med, men man kan også forsøge andre NSAIDstoffer. I svære tilfælde kan man forsøge med cellehæmmende stoffer som fx azathioprin. Det er et problem med bivirkningerne fra alle disse NSAID-stoffer, der kan gå ud over maven og tarmene (sår og blødninger), nyrerne, hjertet, leveren og immunforsvaret.

Det kan derfor være en god idé at forsøge med naturmidlet Boswellia serrata fra Indien. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt. Kan købes i kombination med ingefær, curcumin og guggul som Reumazall R. Med al naturmedicin skal man ikke forvente en hurtig virkning. Man kan først rigtig vurdere, om den hjælper, efter et par måneders forløb. Til gengæld er bivirkninger sjældne.

Glukosamin, der er et komplekst, essentielt sukkerstof, har stor betydning for brusken og modvirker den autoimmune reaktion, også i tarmslimhinden, så det er godt at tage 500 mg tre gange dagligt af glukosamin. Et andet svovlholdigt stof, MSM (methylsulfonylmethane), er meget smertestillende og bidrager også til genopbygning af brusk og til at gøre tarmslimhinden tættere og sundere. MSM modvirker også allergi. Både glukosamin og MSM er naturlige stoffer, der findes i kroppen i forvejen, blot i for små mængder

Glukosamin er blot et af otte essentielle sukkerstoffer, der først og fremmest sikrer kommunikationen mellem kroppens celler, koblet til proteinstoffer og fedtstoffer som glykoproteiner og glykolipider. Det er ikke mindst immunsystemet, der er afhængigt af de esssentielle sukkerstoffer (kaldes populært glyko-ernæring), og derfor er det en god idé at få tilskud af dem ved sygdomme og forstyrrelser i immunsystemet.

De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. Især Aloe vera indeholder stoffet acemannan, der blandt andet modvirker gigtsymptomer ved den autoimmune sygdom leddegigt. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, fx i form af Glykoernæring eller fra udlandet som Ambrotose.

Hos mellem 30 og 60 procent af patienter med reaktiv ledbetændelse består der i længere tid nogen ledsymptomer, og tilbagefald af sygdommen er almindelige. Op mod en fjerdedel bliver så hårdt ramt, at de ikke kan arbejde eller må skifte arbejde på grund af vedvarende ledsymptomer. Kronisk smerte i hælene er ofte et særligt belastende symptom. På langt sigt kan der komme slidgigtforandringer i leddene med nydannelse af knoglevæv som udvækster, og der kan komme afkalkning omkring leddene. I sjældne tilfælde kan der sent optræde symptomer fra hjertet og nervesystemet.

Ved alle sygdomme, hvor immunsystemet er involveret, er det vigtigt med en sund kost med 600 gram økologisk grønt og frugt dagligt og undgåelse af for meget mættet fedt (fra dyr) fede mælkeprodukter, fast fedt som margarine samt olier som majsolie og solsikkeolie. Disse ting indeholder nemlig fedtsyrer, der fremmer den betændelsesagtige tilstand, inflammation, der medfører smerterne. I modsætning hertil er olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder og hørfrøolie med til at dæmpe smerterne. Det samme gælder for kæmpenatlysolie. Hørfrøolie og kæmpenatlysolie kan købes sammen som ”Livets Olie”, der er af meget høj kvalitet. Andre gode olier er Nutridan Strong citron og Udo’s Choice.

En særlig god olie med gode fedtsyrer stammer fra den grønlæbede musling ved New Zealand. Kan købes som Orginal Muslingeolie.

Til at stege i bør man bruge olivenolie og lidt økologisk smør. Rapsolie kan bruges, hvis den er koldpresset og ikke har været varmet op eller udsat for lys, men man bør ikke stege med rapsolie, da der dannes transfedtsyrer og andre nedbrydningsprodukter af fedtsyrerne, hvilket skader kroppen. Til længere tids stegning kan anbefales økologisk kokosolie (kokosfedt).

Da der bag mange sygdomme ligger fødemidler, som man ikke kan tåle, er det en god idé at spise efter sin blodtype (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype. Forlaget L&R).

Derved kan man i mange tilfælde undgå at skade eller overbelaste sit immunsystem, hvorved mange sygdomme kan gå i ro eller forsvinde.

Kender man ikke sin blodtype, kan man selv undersøge den ved hjælp af et blodtypekort, som kan købes på apoteket eller hos Matas.

Det er vigtigt med et tilskud af vitaminer og mineraler samt ekstra antioxidanter, fx ekstra Cvitamin, Evitamin og betakaroten samt andre antioxidanter. Det er meget dårligt at ryge, hvis man har sygdomme af denne art, da det er skadeligt og øger behovet for antioxidanter. Mineralerne selen (200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise) og zink (4o mg om aftenen) har også stor beytnding for immunsystemet og sundheden i øvrigt.

D3-vitamin, der er den naturlige form for D-vitamin, har også stor betydning for immunsystemets normale funktion (modvirker autoimmune reaktioner og sygdomme) og modvirker blandt andet både muskel- og knoglesmerter. Vores reelle behov for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt (2.000-2.400 enheder), gerne 100 mikrogram, undtagen i maj, juni og juli, hvor vi kan danne nok, hvis vi får sol på huden. Nogen har brug for merre end 100 mikrogram for at få nok i blodet. Der er ingen risiko ved at tage D3-vitamin i doser op til 250 mikrogram (10.000 enheder), måske 500 mikrogram D3-vitamin.

Det er vigtigt at holde sig i gang med øvelser, gymnastik, svømning etc., men det er ikke klogt at overbelaste. Bevæge uden at belaste er det bedste.

Den grundlæggende smertegivende proces i kroppen er betændelsesagtige forandringer, som kaldes inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Da reaktiv ledbetændelse er meget knyttet til vævstypen HLAB27, er tilbøjeligheden til at få sygdommen arvelig, men selve sygdommen er ikke arvelig.

Mennesker med denne vævstype har en tilbøjelighed til at få gigtsymptomer som fx hævede led efter infektioner med virus eller bakterier. Fx efter salmonellainfektioner eller yersinia fra svinekød. Men også kraftigere forkølelser kan udløse reaktionerne, der foregår via immunsystemet (autoimmune), hvor antistoffer angriber kroppens egne væv.

Der er flere forskellige kombinationer af gener, der kan give sådanne reaktioner, men den bedst kendte sammenhæng er mellem vævstypen HLAB27 og Bechterews sygdom, der giver betændelse i og efterfølgende stivhed af rygsøjlen, og HLAB27 har også forbindelse til Reaktiv ledbetændelse, psoriasisleddegigt, og ledbetændelse i forbindelse med tarmbetændelser. Man mener, at de grundlæggende mekanisme kan være den samme ved disse sygdomme. Hos hvide nordamerikanere af europæisk herkomst er forekomsten 7 procent.

Generne har altså betydning for immunsystemets evne til at reagere på fx infektioner og for opkomsten af forskellige gigtlidelser. Antigen B27 øger risikoen for forekomst af Bechterewssygdom 69 gange, og mellem 80 og 90 procent af de ramte har vævstypen HLAB27.

Den vigtigste forebyggelse for mennesker med denne vævstype er at leve så sundt som muligt for på den måde at forebygge betændelsestilstande med virus og især bakterier. Det handler om sund og varieret kost, med se(x)ks om dagen  6 x 100 gram grønt, frugt og krydderier, et rimeligt tilskud af vitaminer, mineraler og andre antioxidanter, om at få frisk luft og motion (hærdning), evt vinterbade eller, som man gjorde i gamle dage, at gnide sig med kolde vaskeklude. Man skal passe på ikke at udsætte sig for meget for smitte, vaske sine hænder ofte, og være helt sikker på, at maden bliver ordentligt tilberedt og opbevaret, så der ikke kommer bakterievækst i den. Vil man tage på kurophold, skal det ikke være steder, hvor maveinfektioner er hyppige. Rejser man i fremmede lande, er det vigtigt med god hygiejne og med helt at undlade at spise og drikke noget, der ikke er kogt eller stegt, eller som drikkevarer er i originale flasker.

Det er muligt, at man med tiden kan finde noget, der kan blokere for disse vævstypers negative virkninger. Det er nu blevet meget lettere at konstatere, om man har gener, som kan give sygdom, da man nu på Rigshospitalet ved hjælp af en donation fra Gigtforeningen har fået et apparat med en DNAchip, der kan undersøge flere tusinde gener på få timer. Det betyder et kæmpe skridt frem for forskningen i gigtsygdomme, da det vil kunne hjælpe forskerne med at kortlægge, hvilke gener, der aktiveres eller undertrykkes i forbindelse med gigtsygdomme.

Comments are closed.