Hårtab

Den almindeligste form for hårtab skyldes en arvelig tilbøjelighed kombineret med en øget følsomhed for de naturligt forekommende mandlige hormoner og især en for stor omdannelse af det mandlige hormon testosteron til dihydrotestosteron (DHT). Den ses mest almindeligt hos mænd, der ofte som yngre taber håret fortil i tindingerne og oven på hovedet. Hårtabet udvikles langsomt og ender med skaldethed. Huden er ofte fedtet. Denne form kan forekomme hos kvinder med udtalt arvelig tilbøjelighed, og hos kvinder er det kun på toppen af hovedet, hårtabet sker, ligesom det er sjældent, at de bliver helt skaldede.

Med alderen danner kvinder mindre østrogen, og de producerer også androgener i form af testosteron og dihydroepiandrosteron (DHEA). Ved mangel på enzymet aromatase omdannes testosteron ikke så let til østrogen, hvilket resulterer i, at kvinderne får endnu mere testosteron og dihydrotestosteron i forhold til for lidt østrogen, og derfor lettere får hårtab.

Det er dihydrotestosteron – DHT – der er den største synder, når det gælder hårtab. Omdannelsen af testosteron og DHEA til DHT hæmmes af savpalme frugtekstrakt, der i Danmark bl.a. kan købes som Prostasan eller Cacidin. 1 kapsel dagligt. Hos mænd vil savpalmefrugt også modvirke forstørret prostata og prostatakræft, der begge også har sammenhæng med for meget DHT.

Behandling med binyrebarkhormon i tabletform kan også medføre denne form for hårtab.

Der findes ikke nogen effektiv behandling af mænd. Minoxidil (Regaine R) er det eneste middel, der har dokumenteret effekt, men en synlig stimulering af hårvæksten ses kun hos en fjerdedel, og først efter 3-12 måneders behandling. Og holder man op med behandling forsvinder virkningen. Derfor fravælger de fleste behandlingen, i hvert fald med tiden.

For meget stress, både legemlig og psykisk, kan også medføre et for højt indhold af binyrebarkhormon i blodet og modvirke hårvæksten. Især kronisk stress, hvor der ikke er udsigt til en mindre stresset tilværelse medfører vedvarende for højt indhold af binyrebarkhormonet cortisol i blodet. Det påvirker også blodtrykket, blodsukkerbalancen, knogler, muskler og immunsystemet.

Stress kan modvirkes ved at planlægge ordentligt, så man har fuld oversigt over kalenderen og opgaver, også ved restren af tiden at være, hvor man er, med sin fulde opmærksomhed. Desuden ved at lære at slappe af, fx ved yoga eller meditation, og ved at spise en sund kost med mange grønsager og frugt og ved at tage gode kosttilskud som fx B- og C-vitaminer samt mineraler, der særligt understøtter binyrefunktionen.

Langt bedre er det at bruge naturmedicin i form af græskarkerner og savpalmefrugt.

Græskarkerner påvirker mængden af testosteron i kroppen, især mindskes omdannelsen til DHT.

Savpalmefrugt fremmer hårbundens sundhed og dermed sundt hår.

Græskarkerneekstakt og savpalmefrugt, fx som Curbicin R, anvendes tilsammen også ved forstørrelse af prostata, der har samme baggrund (DHT) som hårtab.

Denne type hårtab hos kvinder kan behandles med cyproteronacetat, der modvirker mandligt hormon, i kombination med østrogen, i form af Diane Mite R. Eller med stoffet spironolacton, der påvirker binyrebarken.

Cyproteron kan medføre leverskader, blodpropper og depression.

Der er dog god grund til at prøve at kontakte Haarklinikken. Tlf. 3311 3610. De kan i nogle tilfælde hjælpe virkelig meget og ved meget, som lægerne ikke ved om hår. Deres hjemmeside er: www.haarklinikken.dk . De har også en afdeling i Århus.

Almindeligt forekommende er et diffust hårtab (telogent defluvium), der skyldes en forbigående ændring af hårcyklus, hvor en større del af hårene på samme tid går i hvilefase (telogenfasen).

Det kan bl.a. ses efter fødsler og svær sygdom, især med feber. Man kan evt samtidig se, at der kommer furer på tværs af neglene. Denne type hårtab kræver ingen særlig behandling, da der vil komme en bedring af sig selv.

Man kan også se diffust hårtab ved andre sygdomme og på grund af medicin. Især kan stofskiftelidelser (for lavt stofskifte), bindevævssygdomme, ondartede sygdomme, sukkersyge og udtalt blodmangel medføre diffust hårtab. Det samme gælder behandling med celledræbende stoffer, da hårsækkene er følsomme for dem, med midler mod malaria, blodfortyndende midler og behandling med stærke A-vitaminlignende midler (retinoider).

Mange hårprodukter indeholder giftige kemikalier, der kan medføre hårtab. For eksempel natrium lauryl sulfat, som findes i mange shampooer. Natrium lauryl sulfat nedbryder hårrødderne og hæmmer hårvæksten. Hårfarver kan foruden at ødelægge håret også påvirke resten af kroppen med risiko for blandt andet udvikling af kræft. Man bør derfor vælge økologiske produkter uden giftige stoffer.

Mange kvinder får i og efter overgangsalderen for lavt stofskifte, og et af symptomerne ved dette er tyndt hår og hårtab. Læs mere om for lavt stofskifte og Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk Hormonal ubalance har en stor indflydelse på hårvæksten.

Kommer hårtabet i pletter – også kaldet pletskaldethed eller alopecia areata – tabes alt håret i skarpt afgrænsede pletter. Der er her tale om en autoimmun reaktion, hvor kroppen angriber sine egne hårsække i områderne, og der kan i nogen tilfælde komme tab af alt håret, også øjenbryn og kropshår. Halvdelen af de ramte får igen behåring af pletterne indefor et år, men det er almindeligt med tilbagefald. Der er ingen sikkert effektiv behandling. Der er dog en række muligheder for behandling, og dem kan man læse om nedenfor.

Visse stoffer har betydning for hårets sundhed, nemlig alle B-vitaminerne, især biotin og inositol,. Biotin understøtter blandt andet bevarelsen af håret. E- og A-vitamin, kalk, magnesium, kisel, svovl, zink, kobber, mangan og essentielle fede syrer som findes i fiskeolieog hørfrøolie (omega-3 fedtsyrer) og kæmpenatlysolie.

Svovl kan fx fås gennem at tage tilskud af MSM (methylsulfonylmethane), som kan købes som pulver eller som kapsler, fx fra Golden Health i Malmø, dansk tlf. 4052 4015.

Aminosyren lysin er også vigtig for hårvæksten. Pollen, Spirulina og Chlorella også.

Hårtab kan også skyldes mangel på D3-vitamin, der er vigtigt for de fleste af kroppens væv og celler, ikke mindst for immunsystemet og for udviklingen af mange sygdomme. Se senere under pletskaldethed.

Et rigtig godt middel mod hårtab er serien af hårmidler Arcon Tisane Plus.

Bukkehornsfrø (Trigonella foenum graecum L.) har kombineret med mikronæringstoffer

i form af produktet Arcon Tisane Plus en klar virkning på let til moderat hårtab, da det modvirker inflammation (betændelsesagtige tilstande) i hårsækkene og hårbunden samt styrker hårvæksten. Det findes i form af kapsler, hårtinktur og shampoo med protein.

Grøn te modvirker også hårtab, blandt andet ved at bedre blodgennemstrømningen i hårbunden.

Stress kan have indflydelse på hårvæksten.

Pletskaldethed – alopecia areata

Ved pletskaldethed er det bedst at bede en hudlæge om at se på det, da der kan være tale om en svamp i pletten, der har skadet hårvæksten.

Pletskaldethed – alopecia areata – skyldes en autoimmun reaktion, hvor immunsystemet angriber egne hårsække og forhindrer, at håret vokser normalt ud. Der er nogle antigener i hårsækkene, som normal ikke angribes af cellerne fra immunsystemet, men i nogle tilfælde gør de det alligevel. Der er en arvelig tendens til sygdommen, som dog også kan have andre årsager. Kronisk stress eller voldsom, akut stress kan udløse, og det kan skader også. Virus, allergi og kemiske stoffer kan være medvirkende. Ændringer i hormonerne kan også spille en rolle, da pletskaldethed hos kvinder oftest ses i begyndelsen af puberteten og i forbindelse med overgangsalderen. Der er en større tendens ved eksemlidelser.

Den til grund liggende årsag til autoimmune reaktioner og sygdomme er oftest en utæt tarm, hvor man så kan optage småstumper af ikke helt nedbrudt føde. Årsagen til den utætte tarm kan være en overvækst af trøskesvampen Candida albicans i tarmkanalen, hvor den så danner mycelium og klistrer sig til tarmvæggen, der bliver utæt. samtidig danner candida gift, som påvirker alment. Når ikke helet nedbrudt føde optages gennem den utætte tarm, aktiveres og overstimuleres immunforsvaret, med allergi til følge og på længere sigt autoimmune sygdomme. Læse mere om autoimmune sygdomme og om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk og i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Pletskaldethed kan vise sig ved en enkelt plet, flere pletter eller evt. ved at alt håret falder af, inklusive øjenhår – alopecia totalis.

En dårlig kost kan også spille ind. Specielt har man set sammenhæng med mangel på protein (æggehvidestof), zinkmangel og jernmangel. Mange teenagepiger har jernmangel, og mange har spiseforstyrrelser. Også mindre børn kan have jernmangel.

Mangel på selen, som mange har, har betydning for udviklingen af autoimmune sygdomme, og det samme gælder for mangel på D3-vitamin. De fleste danskere mangler begge dele, så jeg vil anbefale at tage 200 mikrogram Seleno Precise hver dag.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de tre sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt, gerne 100 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Melatonin er at naturligt signalstof, der produceres i hjernens koglekirtel (pinealkirtlen), der styrer både nervesystemet, hormonsystemt og immunsystemet. Det er samtidig vores stærkeste selvlavede antioxidant. Der er derfor god grund til at tage et tilskud af melatonin på fx 3 mg ved sengetid.

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Et melatonin analog kan fås på recept som Circadin, men det har ikke den helt rigtige virkning. Det bedste er at få melatonin som sugetablet (resoriblet). Elphantas melatonin kan fås fra England via e-mailen silentherbs@gmail.com Man skal tage 3 mg ved sengetid. Melatonin tabletter kan bestilles på www.pharmaviva.com eller www.strohmedico.com

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Svovl har stor betydning for hårvæksten, og mange mangler svovl, da de opvarmer det meste af deres mad, hvorved svovl bliver luftformigt og forsvinder. Det kan derfor være en meget god idé at tage tilskud af MSM (methylsulfonylmethane), der er et naturligt og meget ugiftigt stoif, To gram to gange dagligt. Kan købes som pulver hos Matas og i helsekostforretninger (det billigste. Må gerne indtages, sevom der står noget andet på dåsen) eller som kapsler fra Golden Health i Malmø, dansk tlf. 4052 4015, eller fra England via e-mailen silentherbs@gmail.com

Ved behandling bliver hårvæksten normal hos ca 75% i løbet af et år. Har tilstanden varet i længere tid, er chancen for succes kun omkring 40%, men der er selv efter mange år mulighed for at få en normal hårvækst, selvom der også er mulighed for tilbagefald af sygdommen.

De accepterede lægelige behandling består normalt i lokalbehandling med stærke binyrebarkhormoner for at undertrykke immuncellerne lokalt. Der bruges også bløde røntgenstråler (Buckystråler), frysning med kulsyresne og lokalbehandling med stoffet dithranol, men ingen af behandlingerne er særlig effektive. Med disse behandlinger forsøger man at irritere hårbunden for på den måde at engagere immuncellerne i kampen mod det irriterende, så påvirkningen af hårcellerne bliver mindre.

Er forandringerne mere udbredt, kan man forsøge med lysbehandling (PUVA) efter øgning af lysfølsomheden med et psoralen. Der er flere behandlinger på vej, som sigter mod at undertrykke immunsystemets angreb på hårcellerne lokalt, fx med stoffet tacrolimus, der kun virker lokalt, og celledræbende stoffer, som man prøver på at få til kun at virke lokalt.

Af alternative muligheder er der set virkning af akupunktur og stress-nedsættelse. Kosten spiller også en rolle. Man kan fx give et vitamintilskud i form af en almindelig vitamin- mineraltablet. Er der jernmangel og mangel på zink, kan man give et tilskud af disse mineraler. Zink har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Men man må ikke overdrive med zink, da man så kan se nedsat optagelse af kobber og jern. Derfor anbefales kun 20-30 milligram zink dagligt. Hvis tabletten ikke smager af noget særligt, er det tegn på zinkmangel.

Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er

kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise.

Dr. Marstrand har tlf. 4919 0320 og har gode erfaringer med behandling af leddegigt med sit kompleks. .

Mangel på kobber og mangan er almindeligt ved hårtab, så der kan være god grund til at tage et tilskud af disse to mineraler. Fx kobber 4-10 mg dagligt i en periode, og derefter 2 mg dagligt. Skal helst tages på et andet fidspunkt af dagen end zink og den almindelige vitaminpille. Nogen får farve i håret igen, når kobbermanglen er ophævet.

Mangan kan man også tage 10 mg dagligt af i en periode, og så 5 mg dagligt. Det er også med til at igangsætte dannelse af hormoner, især stofskiftehormonet thyroxin.

Også fiskeolie og gammalinolensyre (fx kæmpenatlysolie) virker på immunsystemet og er værd at prøve. De sunde fedtsyrer er meget vigtige for sundheden.

Aloe vera modvirker den betændelsesagtige proces i hårsækkene samt gør immunsystemets virkning mere normal. Det er stoffet kvælstofoxid i Aloe vera samt det vigtige enzym superoxiddismutase, som også indeholder zink, der virker.

Superoxiddismutase beskytter blandt andet cellerne mod frie iltradikaler, der skader cellernes ”kraftværker”. Sollys kan give bedring. Man kan købe det som Glisodin R.

I Aloe vera finder der også nogle livsvigtige sukkerstoffer, som vi ikke selv kan danne, og som er nødvendige for, at vores celler kan kommunikere med hinanden og hele kroppen fungere ordentligt. De kaldes glykonutrienter, og der er otte af dem. De af dem, som man ikke kan få med almindelig indtagelse af mad (også fordi så få spiser de 600 gram grønt og frugt hver dag og får frugt, der er modnet naturligt på træerne). Man kan købe de otte sukkerstoffer (glyko-ernæring) i helsekostforretninger eller som Ambrotose fra udlandet. Læs om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk

En dobbeltblind undersøgelse, der har været publiceret i lægetidsskriftet Archives of Dermatology, har vist, at aromaterapi kan hjælpe mod pletskaldethed. I undersøgelsen brugte man følgende opskrift:

2 dråber timianolie

3 dråber lavendelolie

3 dråber rosmarinolie

2 dråber cedertræsolie

opblandet i 3 milliliter Jojobaolie og 20 milliliter vindruekerneolie.

I undersøgelsen fik 86 personer med pletskaldethed masseret hårbunden i mindst to minutter hver aften med blandingen eller kun med Jojobaolie plus vindruekernolie. Efter massagen fik de et varmt håndklæde om håret for at bedre optagelsen af olien i hårbunden.

I kontrolgruppen fik kun 15% hårvæksten tilbage, men der i den gruppe, der fik opskriften med de æteriske olier, har 44%, der fik hårvæksten i gang igen. Det konkluderes af forskerne, at behandlingen er sikker og effektiv.

Homøpati kan også være en mulighed, selvom der mangler videnskabelige beviser. Her skal man konsultere en klassisk homøopat.

Det kan være svært for især teenagere at leve med pletskaldethed. De er i gang med deres personlige udvikling og tåler dårligt at være anderledes. Der kan komme usikkerhed, dårligt selvværd, skamfølelse, vrede, psykiske smerter, angst og isolation. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne ved, hvad det drejer sig om, også lærere og kammerater. Masser af sport og fritidsinteresser hjælper, og det gør gode venner også. Forældrenes kærlige støtte er meget vigtig.

Alopecia Areata Foreningen

Hjemmeside: www.alopecia.dk

Kommentarer er slået fra.