Endometriose « Radiodoktoren

Endometriose

Endometriose er en relativt godartet sygdom, hvor der findes slimhinde fra livmoderen andre steder, end den burde være. Slimhinden i livmoderen hedder på latin endometriet. Deraf navnet. Man forestiller sig, at årsagen er, at celler fra slimhinden i livmoderen på en eller anden måde går ud gennem æggelederne og sætter sig fast på fx æggestokkene eller på bughinden mellem livmoderen og endetarmen. Man kan dog også se, at der kan opstå endometriose i lungerne, navlen eller i tarmen. Det er i reglen tilfældet, når den ramte bløder ud af endetarmen ved menstruationen.

Hos kvinder med endometriose er der en øget forekomst af autoimmune sygdomme af foskellig art, blandt andet lupus erythematosus (SLE), sclerose, Hashimotos sygdom (for lavt stofskifte) og leddegigt. Læs mere om autoimmune sygdomme og deres baggrund på www.radiodoktoren.dk

Æggestokkene kan blive forstørrede af endometriosen, der er mest almindelig i aldersgruppen 30-40 år og findes tilfældigt ved en femtedel af alle gynækologiske operationer.

En nordamerikansk undersøgelse fra 1998 med 4000 deltagende kvinder har vist, at 66% af kvinder, der får stillet diagnosen endometriose, har symptomer, før de er 20 år, og 8% før de er 15 år. At mange først får stillet deres diagnose, når de er mellem 30 og 40 år, hænger sammen med, at der gennemsnitligt går over ni år, før diagnosen stilles.

Hyppigheden og sværhedsgraden af symptomerne ved sygdommen hænger dårligt sammen med, hvor meget endometriosevæv, der findes. Man regner med, at 2-4% af alle kvinder har sygdommen. Det svarer til ca. 85.000 kvinder i Danmark.

De almindeligste symptomer er smerter i underlivet, især ved menstruationen og ægløsningen. En væsentlig årsag til dette er, at endometriosevævet bløder under menstruationen ligesom slimhinden inde i livmoderen. Kvinden kan også have smerter ved samleje og ved afføring, og der kan være problemer med at blive gravid. Ved en underlivs- og endetarmsundersøgelse finder man ofte små ømme knuder, at livmoderen sidder fast bagtil, eller at æggestokkene er forstørrede. Man kan kun stille diagnosen ved en direkte undersøgelse, oftest gennem en kikkert.

Hyppigheden af symptomer er følgende:

achalasi, synkestop.txt achalasi, synkestop.utf acne.utf Addison.utf ADHD hos voksne.txt ADHD hos voksne.utf akillessene betændelse.txt akillessene betændelse.utf Alkoholtrang.txt Alkoholtrang.utf allergitest.txt allergitest.utf ALS.txt ALS.utf altecanc.txt altecanc.utf amalgam.txt amalgam.utf AMD.txt AMD.utf angina pectoris.txt angina pectoris.utf angst.txt angst.utf ansigtsnervelammelse.txt ansigtsnervelammelse.utf Antibiotika alternativer.txt Antibiotika alternativer.utf Aortaaneurisme.txt Aortaaneurisme.utf appelsinhud.txt appelsinhud.utf arteritis temporalis.txt arteritis temporalis.utf Aspergers syndrom.txt Aspergers syndrom.utf astma og allergi.txt astma og allergi.utf astmatisk bronkitis.txt astmatisk bronkitis.utf Astma.txt Astma.utf atrieflimren.txt atrieflimren.utf Autoimmune sygdomme.txt Autoimmune sygdomme.utf Baker’s cyste.txt Baker’s cyste.utf Basedow.txt Basedow.utf Bechterews sygdom.txt Bechterews sygdom.utf bihulebet.txt bihulebet.utf binswanger’s sygdom.txt binswanger’s sygdom.utf Biskjoldbruskkirtelhormon.txt Biskjoldbruskkirtelhormon.utf blærecancer.txt blærecancer.utf blistmun.txt blistmun.utf blodfortynding.txt blodfortynding.utf Blodplademangel.txt Blodplademangel.utf blodtryk-for højt.txt blodtryk-for højt.utf boerneks.txt boerneks.utf borreliose.txt borreliose.utf brændende mund.txt brændende mund.utf Bronchiectasier.txt Bronchiectasier.utf brune pletter.txt brune pletter.utf brystkræftvit.txt brystkræftvit.utf buteykoterapi.txt buteykoterapi.utf bylder.txt bylder.utf candidasvampe.txt candidasvampe.utf charcot-marie-tooth.txt charcot-marie-tooth.utf colitis ulcerosa start.txt colitis ulcerosa start.utf colitulc.txt colitulc.utf conv.sh CROHNBEH.txt CROHNBEH.utf Cystisk fibrose.txt Cystisk fibrose.utf DAMP..txt DAMP..utf dårlig ånde og kropslugt.txt dårlig ånde og kropslugt.utf dermatomyositis.txt dermatomyositis.utf det sunde fedt.txt det sunde fedt.utf diabetes og kosttilskud.txt diabetes og kosttilskud.utf diaré tynd mave.txt diaré tynd mave.utf diskusdegnakke.txt diskusdegnakke.utf DONE EDTA-behandling.txt EDTA-behandling.utf ehlers-danlos.txt ehlers-danlos.utf Ekstrasystoler.txt Ekstrasystoler.utf el-følsomhed brev.txt el-følsomhed brev.utf endometriose.txt endometriose.utf eosinofile sygdomme.txt Epilepsimedicin.txt facetsyndrom.txt fødemiddelintolerans.txt fejl fibromya.txt fistel.txt galdesten.txt genoptræning af hjernen.txt gigtsygd.txt glomerulonephritis.txt glukosaminogMSM.txt granuloma annulare.txt Graviditetskløe.txt haartab.txt hæmning af kræft.txt hæmokromatose.txt hårvækst uønsket.txt Hashimotos sygdom.tilskud.txt Hashimoto.txt hedeture.txt Helicobacter pylori.txt Helvedesild.txt hepatit autoim.txt herniation pit.txt hikke.txt Histamin intolerans.txt hjernerystelse.txt Hjerneskade kost mm..txt Hjernesvind.txt hjertebanken.txt hjertesvigt.txt Hovedpine og migræne.txt HPV vaccination.Livmoderhalskræft.txt idiop pulm fibr.txt immusvae.txt importfil1.csv importfil2.csv importfil.csv inklusionslegeme myositis IBM.txt kæbeled.txt kløe.txt kløe ved endetarm.txt knuderosen.txt Kolesteatom – benæder.txt kolesterol.txt kollagen colitis.txt KOL.txt kondylomer.txt kost og psyke.txt Kramper i endetarmen.txt kronisk træthedssyndrom.txt kropslugt og dårlig ånde.txt krystalgigt.txt Lavt blodsukker.txt Lebers syndrom.txt leddegigt hos børn.txt leddegigt.txt ledhinder og seneskeder.txt ledstivh.txt Lichen ruber.txt lichscler.txt Livmoderhalsen celleforandringer.txt lungecancer.txt lungekræft generel kostvejledning.txt lupus eryth LED.txt Magnetfeltbehandling.2010.txt Mavesyre, for lidt.txt mavesyre og mavesår.txt MCS.txt ME.CFS.txt melatonin.txt meniére.txt Mensesblødninger, kraftige.txt morphoea.txt muskelsvind.txt Myasthenia gravis.txt myelodysplasi.txt myelomatose.txt næseblødning.txt næseslimhinder.txt nattetisseri.txt neuropati-alm.txt neuropati.råd og kosttilskud..txt NEUROPAT.txt nikkelallergi.txt operation, kosttilskud, naturmedicin.txt osteoporose2.txt pancreatitischron.txt Paradentose.txt parapsoriasis.txt parkinson.txt pemfigoid.txt Pericarditis.txt piskesmaeld.txt pletskaldet.txt polycytaemia vera.txt Polymyalgia reumatica start.txt polymyalgia.txt polyneuropati.txt post-polio syndrom.txt Prostatacancer.txt protein intolerans.txt prurigonoduhyde.txt Psoriasisgigt.txt psoriasis.txt pulmonal hypertension.txt pustpalm.txt pyoderma gangrænosum.txt raynaud.txt reaktiv arthritis.txt regnbuehindebetændelse.txt retinitis pigmentosa.txt rosacea.txt rosen.txt rysten opå hænderne.txt Sårheling.txt Sarkoidose.txt søvngængeri.txt søvn.txt Schønlein Henoch.txt sclerose.txt senehæfter mm..txt sjoegren.txt skizofrenibeh.txt sklerodermi.txt skulderen.txt slidgigt.txt slimsæk betændelse.txt smerter.txt spinalstenose.txt spiserørskræft.txt Sport og diabetes 1.txt stofskifte – for højt.txt stofskifte – for lavt.txt struma.txt svamp.txt Syre-base balancen.Naturli.txt syre-basebalancen.txt syringomyeli.txt tamoxifen.txt Tåreflåd.txt tørmund.txt Tørre øjne.txt tør skede.txt tennisalbue.txt Tietze’s syndrom.txt tinnitus.txt tobaksafvænning.txt tobaksophør.txt Tourette.txt trigeminus.txt udflåd.txt urinsyregigt.txt væskeunderøjnene.txt Vejledning i brug af magneter.txt vindueskiggersyge.txt Vitiligo.txt Vokseværk.txt vorter.txt Waldenstrøm.txt wegegran.txt Smerter, også i forbindelse med menstruation og ægløsning 95%

achalasi, synkestop.txt achalasi, synkestop.utf acne.utf Addison.utf ADHD hos voksne.txt ADHD hos voksne.utf akillessene betændelse.txt akillessene betændelse.utf Alkoholtrang.txt Alkoholtrang.utf allergitest.txt allergitest.utf ALS.txt ALS.utf altecanc.txt altecanc.utf amalgam.txt amalgam.utf AMD.txt AMD.utf angina pectoris.txt angina pectoris.utf angst.txt angst.utf ansigtsnervelammelse.txt ansigtsnervelammelse.utf Antibiotika alternativer.txt Antibiotika alternativer.utf Aortaaneurisme.txt Aortaaneurisme.utf appelsinhud.txt appelsinhud.utf arteritis temporalis.txt arteritis temporalis.utf Aspergers syndrom.txt Aspergers syndrom.utf astma og allergi.txt astma og allergi.utf astmatisk bronkitis.txt astmatisk bronkitis.utf Astma.txt Astma.utf atrieflimren.txt atrieflimren.utf Autoimmune sygdomme.txt Autoimmune sygdomme.utf Baker’s cyste.txt Baker’s cyste.utf Basedow.txt Basedow.utf Bechterews sygdom.txt Bechterews sygdom.utf bihulebet.txt bihulebet.utf binswanger’s sygdom.txt binswanger’s sygdom.utf Biskjoldbruskkirtelhormon.txt Biskjoldbruskkirtelhormon.utf blærecancer.txt blærecancer.utf blistmun.txt blistmun.utf blodfortynding.txt blodfortynding.utf Blodplademangel.txt Blodplademangel.utf blodtryk-for højt.txt blodtryk-for højt.utf boerneks.txt boerneks.utf borreliose.txt borreliose.utf brændende mund.txt brændende mund.utf Bronchiectasier.txt Bronchiectasier.utf brune pletter.txt brune pletter.utf brystkræftvit.txt brystkræftvit.utf buteykoterapi.txt buteykoterapi.utf bylder.txt bylder.utf candidasvampe.txt candidasvampe.utf charcot-marie-tooth.txt charcot-marie-tooth.utf colitis ulcerosa start.txt colitis ulcerosa start.utf colitulc.txt colitulc.utf conv.sh CROHNBEH.txt CROHNBEH.utf Cystisk fibrose.txt Cystisk fibrose.utf DAMP..txt DAMP..utf dårlig ånde og kropslugt.txt dårlig ånde og kropslugt.utf dermatomyositis.txt dermatomyositis.utf det sunde fedt.txt det sunde fedt.utf diabetes og kosttilskud.txt diabetes og kosttilskud.utf diaré tynd mave.txt diaré tynd mave.utf diskusdegnakke.txt diskusdegnakke.utf DONE EDTA-behandling.txt EDTA-behandling.utf ehlers-danlos.txt ehlers-danlos.utf Ekstrasystoler.txt Ekstrasystoler.utf el-følsomhed brev.txt el-følsomhed brev.utf endometriose.txt endometriose.utf eosinofile sygdomme.txt Epilepsimedicin.txt facetsyndrom.txt fødemiddelintolerans.txt fejl fibromya.txt fistel.txt galdesten.txt genoptræning af hjernen.txt gigtsygd.txt glomerulonephritis.txt glukosaminogMSM.txt granuloma annulare.txt Graviditetskløe.txt haartab.txt hæmning af kræft.txt hæmokromatose.txt hårvækst uønsket.txt Hashimotos sygdom.tilskud.txt Hashimoto.txt hedeture.txt Helicobacter pylori.txt Helvedesild.txt hepatit autoim.txt herniation pit.txt hikke.txt Histamin intolerans.txt hjernerystelse.txt Hjerneskade kost mm..txt Hjernesvind.txt hjertebanken.txt hjertesvigt.txt Hovedpine og migræne.txt HPV vaccination.Livmoderhalskræft.txt idiop pulm fibr.txt immusvae.txt importfil1.csv importfil2.csv importfil.csv inklusionslegeme myositis IBM.txt kæbeled.txt kløe.txt kløe ved endetarm.txt knuderosen.txt Kolesteatom – benæder.txt kolesterol.txt kollagen colitis.txt KOL.txt kondylomer.txt kost og psyke.txt Kramper i endetarmen.txt kronisk træthedssyndrom.txt kropslugt og dårlig ånde.txt krystalgigt.txt Lavt blodsukker.txt Lebers syndrom.txt leddegigt hos børn.txt leddegigt.txt ledhinder og seneskeder.txt ledstivh.txt Lichen ruber.txt lichscler.txt Livmoderhalsen celleforandringer.txt lungecancer.txt lungekræft generel kostvejledning.txt lupus eryth LED.txt Magnetfeltbehandling.2010.txt Mavesyre, for lidt.txt mavesyre og mavesår.txt MCS.txt ME.CFS.txt melatonin.txt meniére.txt Mensesblødninger, kraftige.txt morphoea.txt muskelsvind.txt Myasthenia gravis.txt myelodysplasi.txt myelomatose.txt næseblødning.txt næseslimhinder.txt nattetisseri.txt neuropati-alm.txt neuropati.råd og kosttilskud..txt NEUROPAT.txt nikkelallergi.txt operation, kosttilskud, naturmedicin.txt osteoporose2.txt pancreatitischron.txt Paradentose.txt parapsoriasis.txt parkinson.txt pemfigoid.txt Pericarditis.txt piskesmaeld.txt pletskaldet.txt polycytaemia vera.txt Polymyalgia reumatica start.txt polymyalgia.txt polyneuropati.txt post-polio syndrom.txt Prostatacancer.txt protein intolerans.txt prurigonoduhyde.txt Psoriasisgigt.txt psoriasis.txt pulmonal hypertension.txt pustpalm.txt pyoderma gangrænosum.txt raynaud.txt reaktiv arthritis.txt regnbuehindebetændelse.txt retinitis pigmentosa.txt rosacea.txt rosen.txt rysten opå hænderne.txt Sårheling.txt Sarkoidose.txt søvngængeri.txt søvn.txt Schønlein Henoch.txt sclerose.txt senehæfter mm..txt sjoegren.txt skizofrenibeh.txt sklerodermi.txt skulderen.txt slidgigt.txt slimsæk betændelse.txt smerter.txt spinalstenose.txt spiserørskræft.txt Sport og diabetes 1.txt stofskifte – for højt.txt stofskifte – for lavt.txt struma.txt svamp.txt Syre-base balancen.Naturli.txt syre-basebalancen.txt syringomyeli.txt tamoxifen.txt Tåreflåd.txt tørmund.txt Tørre øjne.txt tør skede.txt tennisalbue.txt Tietze’s syndrom.txt tinnitus.txt tobaksafvænning.txt tobaksophør.txt Tourette.txt trigeminus.txt udflåd.txt urinsyregigt.txt væskeunderøjnene.txt Vejledning i brug af magneter.txt vindueskiggersyge.txt Vitiligo.txt Vokseværk.txt vorter.txt Waldenstrøm.txt wegegran.txt Svimmelhed, hovedpine ved menstr. eller ved smerter 63%

(Fra The Endometriosis Association Research Registry)

Det har vist sig, at tilskud af E-vitamin (400-1.000 enheder), 200 mikrogram selengær (fx Seleno Precise) og 400-800 mikrogram folinsyre både kan forebygge og behandle ved endometriose (P-piller medfører mangel på folinsyre). Mangel på selen og folinsyre er også kendt for at være årsag til endometriose hos køer.

Det kan også anbefales at tage tilskud af C-vitamin, fx Ester-C 500 mg x 2 og et B-complex. Magnesium er også vigtigt, og mange mennesker mangler magnesium.

En undersøgelse har vist, at ekstra B1-vitamin, fx 300 mg dagligt, samt magnesium, fx Magnesium Forte 300 mg, 1-2 om aftenen, eller magnesium citrat kan hjælp mod menstruationssmerter ved endometriose.

I kinesisk medicin sammenkædes ophobning af affaldsstoffer i leveren med endometriose. Derfor kan det anbefales med en lever udrensning, fx med Elixir

eller Marietidsel.

Behandlingen afhænger af, hvor store gener sygdommen giver. Er sygdommen mild, uden smerter og problemer med barnløshed, vil man oftest nøjes med at give hormonbehandling for at hæmme eller standse blødningerne. Er der mange gener, og ønsker kvinden at blive gravid, vil man forsøge at operere så skånsomt som muligt, bl.a. med laser, for at bevare chancen for graviditet, men det er umuligt at sige, hvor stor chancen er. Ved svær sygdom kan der blive tale om at fjerne livmoderen, æggelederne og æggestokkene. Oftest starter man dog med en kikkertoperation.

I nogle tilfælde behandler man med p-piller uden pause, hvorved man i det store og hele undgår at bløde og derved undgår menstruationssmerter. Endometriose er også sjælden efter menopausen, hvor menstruationerne hører op.

Det er vigtigt, når man har smerter, at undgå at spise margarine, transfedt, mælkefedt og mættet fedt (undtagen økologisk smør, kokosfedt og økologisk kød), da de dårlige fedtsyrer får smerter til at blusse op. Mættede fede syrer, især arachidonsyre, øger dannelsen af prostaglandin 2, der fremmer inflammation – betændelsesagtige reaktioner i vævene, der er årsag til smerterne. De livsvigtige – essentielle – fedtsyrer fra fx hørfrøolie, fiskeolie og kæmpenatlysolie samt avocado, mandler, nødder og olivenolie dæmper derimod smerterne ved at fremme dannelsen af prostaglandin 1 og dæmpe prostaglandin 2. Der findes også hormoner i dyrefedt og mælkefedt, som kan stimulere endometriosevævet. Om fiskeolies positive virkning ved endometriose kan man læse i bogen ”Omega-6 Essential Fatty Acids – Pathophysiology and Roles in Clinical Medicine”, editor D.F. Horrobin. Wiley Liss, New York 1990.

Man kan til en vis grad undertrykke virkningen af det østrogene hormon ved at blokere modtagestederne – receptorerne – på cellerne ved hjælp af phyto-østrogener, der virker de samme steder og blokerer for det rigtige østrogene hormon. Derved gør man endometriosevævet mindre aktivt. Man kan fx bruge gærede sojaprodukter (ikke GMO-soja), bønner, hørfrø, lucernespirer og peanuts. Frisk frugtjuice, især grape, mango, papaya og ananasjuice skulle også kunne hjælpe.

Mod smerterne kan det an befales at bruge curcumin (det gule i gurkemeje og karry), da det virker antiinflammatorisk og derfor smertestillende. Fx Curcumin Forte, 2-3 kapsler

2-3 gange dagligt. Curcumin findes også i mange andre former, fx Curcumin (tlf. 5932 1074, det billigste og stærkeste), Turmeric, Curcur, Curcuma Longa.

Transkutan nervestimulation – TENS – kan også hjælpe. Det samme gælder for zoneterapi, akupunktur og visse former for kinesisk medicin samt homøopati-

Magnetfelt behandling med stærke magneter på huden ud for underlivet kan virke betydeligt smertestillende.

Veksel-sædebade tre gange om ugen skulle også kunne modvirke generne ved endometriose ved at nedsætte smerter og irritation. Man skal sidde med sædet i en balje varmt vand i 3-4 minutter, og derefter i en balje med koldt vand i et halvt til et minut. Det gentages 3-5 gange og man skal slutte med det kolde vand. Hydroterapi, som fx denne, bruges alt for lidt. De kan hjælpe på utroligt mange ting.

Der findes en forening for endometrioseramte: Endometriose Foreningen,

www.endo.dk

Dette indlæg blev sidst rettet on onsdag, oktober 20th, 2010 kl. 03:00 .

Kommentarer er slået fra.