Mangel på blodplader kan skyldes tre ting. Der kan være:
achalasi, synkestop.txt achalasi, synkestop.utf acne.utf Addison.utf ADHD hos voksne.txt ADHD hos voksne.utf akillessene betændelse.txt akillessene betændelse.utf Alkoholtrang.txt Alkoholtrang.utf allergitest.txt allergitest.utf ALS.txt ALS.utf altecanc.txt altecanc.utf amalgam.txt amalgam.utf AMD.txt AMD.utf angina pectoris.txt angina pectoris.utf angst.txt angst.utf ansigtsnervelammelse.txt ansigtsnervelammelse.utf Antibiotika alternativer.txt Antibiotika alternativer.utf Aortaaneurisme.txt Aortaaneurisme.utf appelsinhud.txt appelsinhud.utf arteritis temporalis.txt arteritis temporalis.utf Aspergers syndrom.txt Aspergers syndrom.utf astma og allergi.txt astma og allergi.utf astmatisk bronkitis.txt astmatisk bronkitis.utf Astma.txt Astma.utf atrieflimren.txt atrieflimren.utf Autoimmune sygdomme.txt Autoimmune sygdomme.utf Baker’s cyste.txt Baker’s cyste.utf Basedow.txt Basedow.utf Bechterews sygdom.txt Bechterews sygdom.utf bihulebet.txt bihulebet.utf binswanger’s sygdom.txt binswanger’s sygdom.utf Biskjoldbruskkirtelhormon.txt Biskjoldbruskkirtelhormon.utf blærecancer.txt blærecancer.utf blistmun.txt blistmun.utf blodfortynding.txt blodfortynding.utf Blodplademangel.txt Blodplademangel.utf blodtryk-for højt.txt boerneks.txt borreliose.txt brændende mund.txt Bronchiectasier.txt brune pletter.txt brystkræftvit.txt buteykoterapi.txt bylder.txt candidasvampe.txt charcot-marie-tooth.txt colitis ulcerosa start.txt colitulc.txt conv.sh CROHNBEH.txt Cystisk fibrose.txt DAMP..txt dårlig ånde og kropslugt.txt dermatomyositis.txt det sunde fedt.txt diabetes og kosttilskud.txt diaré tynd mave.txt diskusdegnakke.txt DONE EDTA-behandling.txt ehlers-danlos.txt Ekstrasystoler.txt el-følsomhed brev.txt endometriose.txt eosinofile sygdomme.txt Epilepsimedicin.txt facetsyndrom.txt fødemiddelintolerans.txt fejl fibromya.txt fistel.txt galdesten.txt genoptræning af hjernen.txt gigtsygd.txt glomerulonephritis.txt glukosaminogMSM.txt granuloma annulare.txt Graviditetskløe.txt haartab.txt hæmning af kræft.txt hæmokromatose.txt hårvækst uønsket.txt Hashimotos sygdom.tilskud.txt Hashimoto.txt hedeture.txt Helicobacter pylori.txt Helvedesild.txt hepatit autoim.txt herniation pit.txt hikke.txt Histamin intolerans.txt hjernerystelse.txt Hjerneskade kost mm..txt Hjernesvind.txt hjertebanken.txt hjertesvigt.txt Hovedpine og migræne.txt HPV vaccination.Livmoderhalskræft.txt idiop pulm fibr.txt immusvae.txt importfil1.csv importfil2.csv importfil.csv inklusionslegeme myositis IBM.txt kæbeled.txt kløe.txt kløe ved endetarm.txt knuderosen.txt Kolesteatom – benæder.txt kolesterol.txt kollagen colitis.txt KOL.txt kondylomer.txt kost og psyke.txt Kramper i endetarmen.txt kronisk træthedssyndrom.txt kropslugt og dårlig ånde.txt krystalgigt.txt Lavt blodsukker.txt Lebers syndrom.txt leddegigt hos børn.txt leddegigt.txt ledhinder og seneskeder.txt ledstivh.txt Lichen ruber.txt lichscler.txt Livmoderhalsen celleforandringer.txt lungecancer.txt lungekræft generel kostvejledning.txt lupus eryth LED.txt Magnetfeltbehandling.2010.txt Mavesyre, for lidt.txt mavesyre og mavesår.txt MCS.txt ME.CFS.txt melatonin.txt meniére.txt Mensesblødninger, kraftige.txt morphoea.txt muskelsvind.txt Myasthenia gravis.txt myelodysplasi.txt myelomatose.txt næseblødning.txt næseslimhinder.txt nattetisseri.txt neuropati-alm.txt neuropati.råd og kosttilskud..txt NEUROPAT.txt nikkelallergi.txt operation, kosttilskud, naturmedicin.txt osteoporose2.txt pancreatitischron.txt Paradentose.txt parapsoriasis.txt parkinson.txt pemfigoid.txt Pericarditis.txt piskesmaeld.txt pletskaldet.txt polycytaemia vera.txt Polymyalgia reumatica start.txt polymyalgia.txt polyneuropati.txt post-polio syndrom.txt Prostatacancer.txt protein intolerans.txt prurigonoduhyde.txt Psoriasisgigt.txt psoriasis.txt pulmonal hypertension.txt pustpalm.txt pyoderma gangrænosum.txt raynaud.txt reaktiv arthritis.txt regnbuehindebetændelse.txt retinitis pigmentosa.txt rosacea.txt rosen.txt rysten opå hænderne.txt Sårheling.txt Sarkoidose.txt søvngængeri.txt søvn.txt Schønlein Henoch.txt sclerose.txt senehæfter mm..txt sjoegren.txt skizofrenibeh.txt sklerodermi.txt skulderen.txt slidgigt.txt slimsæk betændelse.txt smerter.txt spinalstenose.txt spiserørskræft.txt Sport og diabetes 1.txt stofskifte – for højt.txt stofskifte – for lavt.txt struma.txt svamp.txt Syre-base balancen.Naturli.txt syre-basebalancen.txt syringomyeli.txt tamoxifen.txt Tåreflåd.txt tørmund.txt Tørre øjne.txt tør skede.txt tennisalbue.txt Tietze’s syndrom.txt tinnitus.txt tobaksafvænning.txt tobaksophør.txt Tourette.txt trigeminus.txt udflåd.txt urinsyregigt.txt væskeunderøjnene.txt Vejledning i brug af magneter.txt vindueskiggersyge.txt Vitiligo.txt Vokseværk.txt vorter.txt Waldenstrøm.txt wegegran.txt nedsat produktion af blodplader i knoglemarven
achalasi, synkestop.txt achalasi, synkestop.utf acne.utf Addison.utf ADHD hos voksne.txt ADHD hos voksne.utf akillessene betændelse.txt akillessene betændelse.utf Alkoholtrang.txt Alkoholtrang.utf allergitest.txt allergitest.utf ALS.txt ALS.utf altecanc.txt altecanc.utf amalgam.txt amalgam.utf AMD.txt AMD.utf angina pectoris.txt angina pectoris.utf angst.txt angst.utf ansigtsnervelammelse.txt ansigtsnervelammelse.utf Antibiotika alternativer.txt Antibiotika alternativer.utf Aortaaneurisme.txt Aortaaneurisme.utf appelsinhud.txt appelsinhud.utf arteritis temporalis.txt arteritis temporalis.utf Aspergers syndrom.txt Aspergers syndrom.utf astma og allergi.txt astma og allergi.utf astmatisk bronkitis.txt astmatisk bronkitis.utf Astma.txt Astma.utf atrieflimren.txt atrieflimren.utf Autoimmune sygdomme.txt Autoimmune sygdomme.utf Baker’s cyste.txt Baker’s cyste.utf Basedow.txt Basedow.utf Bechterews sygdom.txt Bechterews sygdom.utf bihulebet.txt bihulebet.utf binswanger’s sygdom.txt binswanger’s sygdom.utf Biskjoldbruskkirtelhormon.txt Biskjoldbruskkirtelhormon.utf blærecancer.txt blærecancer.utf blistmun.txt blistmun.utf blodfortynding.txt blodfortynding.utf Blodplademangel.txt Blodplademangel.utf blodtryk-for højt.txt boerneks.txt borreliose.txt brændende mund.txt Bronchiectasier.txt brune pletter.txt brystkræftvit.txt buteykoterapi.txt bylder.txt candidasvampe.txt charcot-marie-tooth.txt colitis ulcerosa start.txt colitulc.txt conv.sh CROHNBEH.txt Cystisk fibrose.txt DAMP..txt dårlig ånde og kropslugt.txt dermatomyositis.txt det sunde fedt.txt diabetes og kosttilskud.txt diaré tynd mave.txt diskusdegnakke.txt DONE EDTA-behandling.txt ehlers-danlos.txt Ekstrasystoler.txt el-følsomhed brev.txt endometriose.txt eosinofile sygdomme.txt Epilepsimedicin.txt facetsyndrom.txt fødemiddelintolerans.txt fejl fibromya.txt fistel.txt galdesten.txt genoptræning af hjernen.txt gigtsygd.txt glomerulonephritis.txt glukosaminogMSM.txt granuloma annulare.txt Graviditetskløe.txt haartab.txt hæmning af kræft.txt hæmokromatose.txt hårvækst uønsket.txt Hashimotos sygdom.tilskud.txt Hashimoto.txt hedeture.txt Helicobacter pylori.txt Helvedesild.txt hepatit autoim.txt herniation pit.txt hikke.txt Histamin intolerans.txt hjernerystelse.txt Hjerneskade kost mm..txt Hjernesvind.txt hjertebanken.txt hjertesvigt.txt Hovedpine og migræne.txt HPV vaccination.Livmoderhalskræft.txt idiop pulm fibr.txt immusvae.txt importfil1.csv importfil2.csv importfil.csv inklusionslegeme myositis IBM.txt kæbeled.txt kløe.txt kløe ved endetarm.txt knuderosen.txt Kolesteatom – benæder.txt kolesterol.txt kollagen colitis.txt KOL.txt kondylomer.txt kost og psyke.txt Kramper i endetarmen.txt kronisk træthedssyndrom.txt kropslugt og dårlig ånde.txt krystalgigt.txt Lavt blodsukker.txt Lebers syndrom.txt leddegigt hos børn.txt leddegigt.txt ledhinder og seneskeder.txt ledstivh.txt Lichen ruber.txt lichscler.txt Livmoderhalsen celleforandringer.txt lungecancer.txt lungekræft generel kostvejledning.txt lupus eryth LED.txt Magnetfeltbehandling.2010.txt Mavesyre, for lidt.txt mavesyre og mavesår.txt MCS.txt ME.CFS.txt melatonin.txt meniére.txt Mensesblødninger, kraftige.txt morphoea.txt muskelsvind.txt Myasthenia gravis.txt myelodysplasi.txt myelomatose.txt næseblødning.txt næseslimhinder.txt nattetisseri.txt neuropati-alm.txt neuropati.råd og kosttilskud..txt NEUROPAT.txt nikkelallergi.txt operation, kosttilskud, naturmedicin.txt osteoporose2.txt pancreatitischron.txt Paradentose.txt parapsoriasis.txt parkinson.txt pemfigoid.txt Pericarditis.txt piskesmaeld.txt pletskaldet.txt polycytaemia vera.txt Polymyalgia reumatica start.txt polymyalgia.txt polyneuropati.txt post-polio syndrom.txt Prostatacancer.txt protein intolerans.txt prurigonoduhyde.txt Psoriasisgigt.txt psoriasis.txt pulmonal hypertension.txt pustpalm.txt pyoderma gangrænosum.txt raynaud.txt reaktiv arthritis.txt regnbuehindebetændelse.txt retinitis pigmentosa.txt rosacea.txt rosen.txt rysten opå hænderne.txt Sårheling.txt Sarkoidose.txt søvngængeri.txt søvn.txt Schønlein Henoch.txt sclerose.txt senehæfter mm..txt sjoegren.txt skizofrenibeh.txt sklerodermi.txt skulderen.txt slidgigt.txt slimsæk betændelse.txt smerter.txt spinalstenose.txt spiserørskræft.txt Sport og diabetes 1.txt stofskifte – for højt.txt stofskifte – for lavt.txt struma.txt svamp.txt Syre-base balancen.Naturli.txt syre-basebalancen.txt syringomyeli.txt tamoxifen.txt Tåreflåd.txt tørmund.txt Tørre øjne.txt tør skede.txt tennisalbue.txt Tietze’s syndrom.txt tinnitus.txt tobaksafvænning.txt tobaksophør.txt Tourette.txt trigeminus.txt udflåd.txt urinsyregigt.txt væskeunderøjnene.txt Vejledning i brug af magneter.txt vindueskiggersyge.txt Vitiligo.txt Vokseværk.txt vorter.txt Waldenstrøm.txt wegegran.txt øget destruktion af blodplader i milten eller
achalasi, synkestop.txt achalasi, synkestop.utf acne.utf Addison.utf ADHD hos voksne.txt ADHD hos voksne.utf akillessene betændelse.txt akillessene betændelse.utf Alkoholtrang.txt Alkoholtrang.utf allergitest.txt allergitest.utf ALS.txt ALS.utf altecanc.txt altecanc.utf amalgam.txt amalgam.utf AMD.txt AMD.utf angina pectoris.txt angina pectoris.utf angst.txt angst.utf ansigtsnervelammelse.txt ansigtsnervelammelse.utf Antibiotika alternativer.txt Antibiotika alternativer.utf Aortaaneurisme.txt Aortaaneurisme.utf appelsinhud.txt appelsinhud.utf arteritis temporalis.txt arteritis temporalis.utf Aspergers syndrom.txt Aspergers syndrom.utf astma og allergi.txt astma og allergi.utf astmatisk bronkitis.txt astmatisk bronkitis.utf Astma.txt Astma.utf atrieflimren.txt atrieflimren.utf Autoimmune sygdomme.txt Autoimmune sygdomme.utf Baker’s cyste.txt Baker’s cyste.utf Basedow.txt Basedow.utf Bechterews sygdom.txt Bechterews sygdom.utf bihulebet.txt bihulebet.utf binswanger’s sygdom.txt binswanger’s sygdom.utf Biskjoldbruskkirtelhormon.txt Biskjoldbruskkirtelhormon.utf blærecancer.txt blærecancer.utf blistmun.txt blistmun.utf blodfortynding.txt blodfortynding.utf Blodplademangel.txt Blodplademangel.utf blodtryk-for højt.txt boerneks.txt borreliose.txt brændende mund.txt Bronchiectasier.txt brune pletter.txt brystkræftvit.txt buteykoterapi.txt bylder.txt candidasvampe.txt charcot-marie-tooth.txt colitis ulcerosa start.txt colitulc.txt conv.sh CROHNBEH.txt Cystisk fibrose.txt DAMP..txt dårlig ånde og kropslugt.txt dermatomyositis.txt det sunde fedt.txt diabetes og kosttilskud.txt diaré tynd mave.txt diskusdegnakke.txt DONE EDTA-behandling.txt ehlers-danlos.txt Ekstrasystoler.txt el-følsomhed brev.txt endometriose.txt eosinofile sygdomme.txt Epilepsimedicin.txt facetsyndrom.txt fødemiddelintolerans.txt fejl fibromya.txt fistel.txt galdesten.txt genoptræning af hjernen.txt gigtsygd.txt glomerulonephritis.txt glukosaminogMSM.txt granuloma annulare.txt Graviditetskløe.txt haartab.txt hæmning af kræft.txt hæmokromatose.txt hårvækst uønsket.txt Hashimotos sygdom.tilskud.txt Hashimoto.txt hedeture.txt Helicobacter pylori.txt Helvedesild.txt hepatit autoim.txt herniation pit.txt hikke.txt Histamin intolerans.txt hjernerystelse.txt Hjerneskade kost mm..txt Hjernesvind.txt hjertebanken.txt hjertesvigt.txt Hovedpine og migræne.txt HPV vaccination.Livmoderhalskræft.txt idiop pulm fibr.txt immusvae.txt importfil1.csv importfil2.csv importfil.csv inklusionslegeme myositis IBM.txt kæbeled.txt kløe.txt kløe ved endetarm.txt knuderosen.txt Kolesteatom – benæder.txt kolesterol.txt kollagen colitis.txt KOL.txt kondylomer.txt kost og psyke.txt Kramper i endetarmen.txt kronisk træthedssyndrom.txt kropslugt og dårlig ånde.txt krystalgigt.txt Lavt blodsukker.txt Lebers syndrom.txt leddegigt hos børn.txt leddegigt.txt ledhinder og seneskeder.txt ledstivh.txt Lichen ruber.txt lichscler.txt Livmoderhalsen celleforandringer.txt lungecancer.txt lungekræft generel kostvejledning.txt lupus eryth LED.txt Magnetfeltbehandling.2010.txt Mavesyre, for lidt.txt mavesyre og mavesår.txt MCS.txt ME.CFS.txt melatonin.txt meniére.txt Mensesblødninger, kraftige.txt morphoea.txt muskelsvind.txt Myasthenia gravis.txt myelodysplasi.txt myelomatose.txt næseblødning.txt næseslimhinder.txt nattetisseri.txt neuropati-alm.txt neuropati.råd og kosttilskud..txt NEUROPAT.txt nikkelallergi.txt operation, kosttilskud, naturmedicin.txt osteoporose2.txt pancreatitischron.txt Paradentose.txt parapsoriasis.txt parkinson.txt pemfigoid.txt Pericarditis.txt piskesmaeld.txt pletskaldet.txt polycytaemia vera.txt Polymyalgia reumatica start.txt polymyalgia.txt polyneuropati.txt post-polio syndrom.txt Prostatacancer.txt protein intolerans.txt prurigonoduhyde.txt Psoriasisgigt.txt psoriasis.txt pulmonal hypertension.txt pustpalm.txt pyoderma gangrænosum.txt raynaud.txt reaktiv arthritis.txt regnbuehindebetændelse.txt retinitis pigmentosa.txt rosacea.txt rosen.txt rysten opå hænderne.txt Sårheling.txt Sarkoidose.txt søvngængeri.txt søvn.txt Schønlein Henoch.txt sclerose.txt senehæfter mm..txt sjoegren.txt skizofrenibeh.txt sklerodermi.txt skulderen.txt slidgigt.txt slimsæk betændelse.txt smerter.txt spinalstenose.txt spiserørskræft.txt Sport og diabetes 1.txt stofskifte – for højt.txt stofskifte – for lavt.txt struma.txt svamp.txt Syre-base balancen.Naturli.txt syre-basebalancen.txt syringomyeli.txt tamoxifen.txt Tåreflåd.txt tørmund.txt Tørre øjne.txt tør skede.txt tennisalbue.txt Tietze’s syndrom.txt tinnitus.txt tobaksafvænning.txt tobaksophør.txt Tourette.txt trigeminus.txt udflåd.txt urinsyregigt.txt væskeunderøjnene.txt Vejledning i brug af magneter.txt vindueskiggersyge.txt Vitiligo.txt Vokseværk.txt vorter.txt Waldenstrøm.txt wegegran.txt en for hurtig nedbrydning af de dannede blodplader.
Kan man ikke finde årsagen, kalder man det for idiopatisk trombocytopeni – ITP.
Er det knoglemarven, det er galt med, vil der oftest også være mangel på røde og hvide blodlegemer samtidig med blodmangel og tilbøjelighed til betændelser.
En trediedel af de nydannede blodplader bliver ødelagt med det samme i milten, mens resten normalt cirkulerer rundt i 7-10 dage. Ved at fjerne milten vil antallet af blodplader derfor kunne øges med knapt en trediedel. Er milten for stor, som det bla. kan ses ved leverlidelse og lymfesygdomme, vil der oftest komme nedsættelse af antallet af blodplader.
En øget ødelæggelse af blodpladerne kan også ses ved øget dannelse af småblodpropper i kroppen og ved kunstige hjerteklapper.
Desuden ved ændringer i immunsystemet, hvor blodpladerne kan blive dækket med stoffer fra immunsystemet, hvorefter milten og hvide blodlegemer andre steder i kroppen så hurtigt optager og ødelægger dem. De hyppigste grunde hertil er betændelser med virus eller bakterier, behandling med lægemidler og ved en speciel autoimmun sygdom, hvor der kommer blødninger i huden (idiopatisk trombocytopenisk purpura – ITP).
Mange almindelige lægemidler kan medføre blodplademangel, fx også acetylsalicylsyre, gigttabletter, vanddrivende midler af thiazidtypen og østrogen samt sulfastoffer og antibiotika, sovemidler og beroligende midler. Det kan bedst afsløres ved, at man med lægens hjælp tager et lægemiddel fra ad gangen. Stiger blodpladetallet hurtigt efter stop med et lægemiddel, har man fundet synderen. Selv bittesmå mængder af dette lægemiddel vil så kunne udløse ny mangel på blodplader.
Alkohol kan iøvrigt også undertrykke blodpladeproduktionen, og bønner kan indeholde stoffer, der kan udløse sygdommen.
Risikoen ved at have for få blodplader er en øget blødningstendens, ikke kun i huden og fra næsen, men også indre blødninger samt stærke mensesblødninger. Gigttabletter af typen NSAID, for eksempel acetylsalicylsyre og ibuprofen m.fl. øger tendensen til blødninger.
Ved idiopatisk trombocytopenisk purpura – ITP – er der tale om en immunologisk efterreaktion på oftest virusinfektioner. Den kan opstå hurtigt efter infektionen, oftest hos børn, og hos de fleste forsvinder sygdommen igen hurtigt (hos 60% efter 4-6 uger, og hos mere end 90% efter 3-6 måneder. Man kan også se forbigående tilfælde af sygdommen efter mononucleose (kyssesyge), toxoplasmose eller cytomegalvirusinfektioner, og det kan ses i startfasen af virusbetinget leverbetændelse eller i de tidlige stadier af HIV-infektion.
Hos voksne ses idiopatisk thromobocytopenisk purpura i en mere kronisk form, som ikke opstår så pludseligt. Sygdommen kan så vare i mange år. Den rammer mest kvinder i 20-40 år alderen ( tre gange så hyppigt som mænd). Før sygdommen kommer, har de ofte haft let til blå mærker og har haft kraftige blødninger og menstruationer. Der er her tale om en ægte autoimmun lidelse, hvor kroppen angriber sine egne blodplader, sætter sig på dem, hvorefter blodpladerne bliver optaget og ødelagt af hvide blodlegemer (ædeceller). Antistofferne kan også påvirke blodpladernes funktion.
Man kan se et lavt antal blodplader være starten til den autoimmune sygdom systemisk lupus erythematosus – SLE, LED – eller det første tegn på en blodsygdom. Derfor skal man have taget en prøve af knoglemarven og have undersøgt antistofferne i blodet. Er der forstørrelse af leveren eller milten, atypiske lymfocytter eller hævede lymfekirtler, skal man undersøges for leverbetændelses virus, cytomegalovirus, Ebstein-Barr virus og toksoplasmose. Desuden for HIV.
Ved lave blodpladetal kan det blive nødvendigt med behandling med binyrebarkhormon. Hjælper dette ikke i løbet af 2-3 uger, vil man normalt fjerne milten.
Hjælper det heller ikke, vil man forsøge med celledræbende stoffer og evt stoffet Danazol, der har en vis androgen virkning. Da der kan være ret kraftige bivirkninger af disse former for medicin, vil man normalt være tilbageholdende med behandling, hvis blodpladetallet ikke ligger under 20, da mange med kronisk blodplademangel har levet i både 20 og 30 år med deres sygdom.
Da immunsystemet ofte er involveret, er det ekstra vigtigt at få en sund og varieret kost, så kroppen får alle de ting, den har brug for. Især er det vigtigt med mange grønsager, frugter og krydderier, der indeholder en masse naturlige antioxidanter. Det er bedst
med en naturlig, grov kost, og at undgå hvidt sukker, slik og andet sukkerholdigt, for eksempel sodavand og cola (drik naturlig saft i stedet, fx Aroniasaft).
Nogen kan være allergiske eller intolerante overfor visse fødevarer. For eksempel mælk, hvedemel, nødder, æg.
Det er også vigtigt så vidt muligt at undgå for mange unaturlige kemiske stoffer, fx farvestoffer, tilsætningsstoffer, sprøjtemidler etc. Så lav maden fra grunden af ud fra sunde, gerne økologiske fødevarer, men undgå bønner. Det er også godt at fortsætte med motion.
Vigtige for immunforsvaret og immunsystemet er det at have nok af otte essentielle
sukkerstoffer. Man kan læse mere om disse i hæftet ”Mirakelsukkere” af Rita Elkins.
Det kan købes via e-mail: tyoko@post6.tele.dk
De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).
Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud.
Læs mere om glykoernæring – ”det sunde sukker” på www.radiodoktoren.dk
Man kan til en vis grad ”udmatte” det overaktive og fejlreagerende immunforsvar ved at tage Life Spice Vital, der også findes i flydende form, og ved at bruge Oralmat dråber, der dryppes i munden tre gange dagligt. Begge dele kan købes hos Matas eller i en helsekostforretning.
Milten har bl.a. betydning for immunforsvaret, så man anbefaler alle, der har fået fjernet milten, at blive vaccineret mod pneumokokker, da infektioner med dem er væsentligt hyppigere, hvis man har fået sin milt fjernet. Der ser ikke ud til at være øget risiko for virusinfektioner. Milten fungerer normalt som fjerner af blodlegemer med unormal form og størrelse samt rester af cellekerner, så blodet indeholder fremover lidt af disse, hvilket ikke betyder noget.
Mennesker, der har fået fjernet milten, kan blive syge af Babesia-parasitter, som man kan få gennem flåter af en type, som findes hos kvæg og hjorte samt gnavere. Babesiose kan behandles med antibiotika. Symptomerne på babesiose giver feber, kulderystelser, muskelsmerter, sved og træthed, der kan fortsætte i uger og måneder.
Læs mere om immunsystemet og autoimmune sygdomme, candidasvampe og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk samt i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).