Hvide fingre – Raynauds fænomen

Hvide fingre eller tendensen til dette kaldes for Raynauds fænomen. Det skyldes episoder, hvor der løber for lidt blod gennem fingrene, der først bliver hvide, senere blålige, for til sidst at blive røde og varme, når man kommer ind i varmen. Det samme kan ske i tæerne. Det optræder typisk ved udsættelse for kulde, men kan også udløses af følelsesmæssig stress.

Når fingrene er hvide eller blå, er der ofte snurren, kuldefornemmelse og følelsesløshed i fingrene, mens der ofte kommer dunkende smerter under opvarmningsfasen, hvor kramperne i de små pulsårer løser sig, og der løber masser af blod igennem fingrene igen. Årsagen er en overreaktion fra det ubevidste, sympatiske nervesystem, der normalt trækker pulsårerne i huden sammen for at spare på varmen, når det er koldt.

En bidragende mekanisme til at forkrampe de små pulsårer, er udluftning af for meget kultveilte (kuldioxid) gennem lungerne. For lidt kuldioxid i blodet medfører sammentrækning af de ubevidste muskler i væggen af pulsårerne og i bronkierne, hvilket kan føre til hoste og astma, for højt blodtryk mm. Mange mennesker trækker vejret for meget med en udluftning af lungerne på op til 12-15 liter i minutter i hvile, hvor vi normalt kun skal udlufte 4-6 liter. Stress fører for eksempel ofte til, at man ubevidst trækker vejret for meget. Man får ikke mere ilt i blodet ved at trække vejret mere, end man behøver.

Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk under Buteykoterapi

Man taler om Raynauds sygdom, når man har udelukket andre årsager til lidelsen. Kvinder rammes oftere af Raynauds sygdom, der kan findes samtidig med migrænetendens og tendens til hjertekrampe. Ofte findes der dog intet unormalt ved undersøgelsen.

Af andre årsager til Raynauds fænomen kan nævnes bindevævslidelser (sklerodermi og SLE), åreforkalkning, sygdomme i nervesystemet, visse blodsygdomme samt adskillige former for medicin, først og fremmest migrænemedicin, beta-blokkere og midler til kemoterapi. Det ses også hos mennesker, der arbejder med vibrerende håndværktøj, hos pianister og ved megen brug af skrivemaskine. Elektriske stød og forfrysninger kan også udløse lidelsen.

De fleste med Raynauds fænomen har kun milde symptomer og ikke hele tiden. De bør undgå unødvendig udsættelse for kulde og rådes til at klæde sig varmt på og bruge handsker. Hovedet og fødderne bør også holdes varme. Tobaksrygning skal helt undgås, da det trækker pulsårerne stærkt sammen. Er der fundet en årsag til lidelsen, skal denne selvfølgelig forsøges fjernet.

Man kan købe små puder, fx OBH Nordica Handy Heat, med et indhold der aktiveres, når man bøjer en lille chip i puden. derved udløses en krystallisation og varmedannelse. Puden kan genbruges ved, at man koger den, hvorved indholdet igen bliver geléagtigt.

I svære tilfælde vil man behandle med medicin. Man kan forsøge med et af stofferne nifedipin, diltiazem eller prazozin, doxazosin eller terazosin, der alle er på recept og kan have betydelige bivirkninger. Af og til kan et kirurgisk indgreb på centre i det ubevidste nervesystem (sympatektomi) overvejes, hvis intet andet hjælper, men virkningen er ofte forbigående. Men først må man forsøge med naturlige midler.

Akupunktur kan være en god hjælp, og inden for naturmedicinen er der en mulighed for, at Gingko biloba præparater og det tibetanske urtepræparat Padma Plus kan anvendes, da de begge har positive virkninger på kredsløbet.

Det er godt at tage et tilskud af calcium (kalk), magnesium (citrat) og D3 vitamin dagligt, fx som OsteoRemin Forte, eller Osforte. D3-vitamin skal være i en dosis på mindst 60-70 mikrogram, gerne 100 mikrogram (øverste grænse er helt oppe på 250 mikrogram). Desuden E-vitamin 1.000 enheder dagligt (1 stærk E-vitaminkapsel 2 gange dagligt). Krydderier kan også øge kredsløbet. Man skal altid tage tilskud af K2-vitamin sammen med kalk og magnesium, dels for at optage kalken og dels for at kalken ikke havner i pulsårerne i stedet for i knoglerne.  D3-vitamin, K2-vitamin og E-vitamin skal tages til et fedtholdigt måltid for at blive optaget godt.

Krydderier kan også øge kredsløbet.

Nogen har haft meget fin virkning af pulserende magnetfeltterapi. For eksempel på en energimedicinsk klinik. Man kan også forsøge med magneter, som kan bruges som magnetarmbånd eller sættes på begge side af hænderne, og ved en topmadras med magneter til brug i sengen. Firmaerne Vello, Ecoflow og Nikken sælger sådanne magnet-produkter.

Når blodet løber under magneter, bliver alle blodlegemer plus-ladede og frastøder derfor hinanden, så der ikke opstår pengerulledannelse med deraf følgende kredsløbsproblemer. Blodlegemerne vil også frastødes fra årehinderne, der også er positivt ladede.

I nogle tilfælde med hvide fingre kan der være tale om et såkaldt carpal tunnel syndrom, hvor håndledsbåndet, der går fra roden af tommelfingerballen til roden af lillefingerballen, forsnævrer den kanal, som fører sener, nerver og blodkar ned til hånd og fingre. Der kan også være tale om en hævelse af seneskederne på grund af overbelastning, så pladsforholdene bliver for snævre af den grund. Hvis man banker på dette håndledsbånd med en finger, og kan mærke snurren ud i fingrene fra dette, er det er tegn på, at det er det, der er galt. Man kan bede sin læge om at undersøge det og evt. komme til en speciallæge i neurologi for at få diagnosen bekræftet. Smerter og snurren er ved carpal tunnel syndrom ofte værst om natten, hvor hånden holdes i ro. Behandlingen ved carpal tunnel syndrom er at skære det lille håndledsbånd over ved en lille operation, så der igen bliver plads til nerver, sener og blodkar.

En medvirkende årsag til Raynauds syndrom kan være tungmetalforgiftning, for eksempel fra bly eller kviksølv. En ortomolekylær tandlæge eller læge kan medvirke til opklaring af eventuel tungmetalforgiftning og udrensning.

Comments are closed.