Der er utrolig mange forskellige ting, der kan medføre allergi, både ved kontakt med hud og slimhinder i øjne, næse, hals og i mave-tarmkanalen, hvor allergi eller intolerans for fødemidler og tilsætningsstoffer er meget udbredt.
Ved priktest er det et begrænset udvalg af de ting, der hyppigst giver allergi, man kan teste for, og ved plasterprøver kan man prøve de ting af, man har mistanke om kan være årsagen. Kommer der rødme og eksemlignende forandringer, det er tegn på allergi, men ikke et endeligt bevis.
Det er immunsystemets reaktioner, man kigger efter, og der findes flere slags reaktioner. Type 1 reaktionen kaldes også den IgE-allergiske straksreaktion, fordi den udvikles i løbet af minutter til timer, fordi det, man ikke kan tåle, kommer i kontakt gennem hud og slimhinder til store immunceller, kaldet mastceller. På dem sidder på forhånd følsomme ImmunglobulinE-antistoffer, og ved kontakt mellem dem og allergenet frigøres histamin, der medfører den allergiske reaktion. Forudsætningen er, at man på forhånd har udviklet allergi mod det pågældende allergen, altså det man ikke kan tåle. Der skal ikke ret meget til af dette for at udløse reaktionen. Type 1 reaktioner kan man finde ved hjælp af priktest, der god til at påvise inhalationsallergi over for fx pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampe. Det gælder også den blodprøve, man kalder RAST-test, som er god til at finde inhalationsallergi og visse fødemiddelallergier, man da det kun er en lille del af fødemiddelallergierne, der er af type 1, kan man ikke udelukke fødemiddelallergi, selvom RAST-testen er negativ for det fødemiddel.
Ved type 2 allergi bindes antigenet til celler, og disse dræbes så, når immunglobulin G eller M bindes til antigenet. Man regner med, at mindst tre fjerdedele af fødemiddelreaktionerne følges af celledestruktion. Disse reaktioner kan afsløres ved den såkaldte ELISA-IgG-test, der kan afsløre de provokerende fødemidler. Testen er dog ikke særlig sikker.
Ved type 3 allergi dannes der immunkomplekser, når antigenet bindes til kroppens antistof. De cirkulerer i blodet og fjernes af hvide blodlegemer og leveren. Bliver de ikke fjernet hurtigt nok, hvilket kan ske ved mangel på vigtige vitaminer og mineraler, opstår der vævsskade. Disse reaktioner opstår oftest efter et par timer. Også her kan man bruge ELISA-IgG blodprøven. Der findes også en type 4 reaktion, hvor kroppens hvide blodlegemer ved navn T-celler overreagerer, og der opstår en betændelsesagtig reaktion. Man kan læse mere om alt dette i Eva Lydeking-Olsen bog ”Er du følsom?”. Klitrose.
Der findes også en test ved navn MELISA, som måler tilstedeværelsen af lymfocytter med hukommelse for, hvad man ikke kan tåle. Den er blandt andet meget velegnet til at afsløre overfølsomhed for metaller, fx kviksølv, bly, nikkel og krom. Metalallergi øger risikoen for at blive allergisk over for andre ting. Kig på www.melisa.org
Den allerbedste måde at afsløre allergi eller intolerans på er ved at lave sig en kostdagbog, hvor man hver gang, man har fået symptomer på allergi eller intolerans, skriver alt det ned, man har spist eller drukket. Med tiden vil de samme ting dukke op igen og igen, og man kan så prøve helt at undgå de ting, man reagerer på.
Generelt er baggrunden for allergi og intolerans en utæt tarm, hvor ikke helt nedbrudt føde kan optages i blodet gennem den utætte tarmslimhinde. Immunsystemet vil så reagere med allergiske symptomer og med tiden måske autoimmune sygdomme. Læs på www.radiodoktoren.dk under utæt tarm og autoimmune sygdomme.