Melisa-testen – metalallergi

MELISA-testen kan afsløre allergi overfor forskellige metaller. Fx nikkel og kviksølv.

Vera Stejskal, der er professor i immunologi ved Stockholms Universitet.

Det drejer sig om MELISA (Memory Lymphocyte Immuno Stimulation Assay) som påviser tilstedeværelsen af hvide blodlegemer (lymfocytter af typen memory cells – huskeceller), der er blevet sensibiliseret (følsom for) for et eller andet, i dette tilfælde metaller. Testen er udviklet og patenteret i 1990, og er den eneste laboratorietest, der kan påvise både straks-allergi (type 1) og forsinket allergi (type 4). MELISA testen kan påvise den forsinkede type overfølsomhed (type 4) i løbet af 48 timer.

Man kan på denne måde undersøge for skjult allergi, hvilket kan have betydning for forebyggende medicin. Arbejdere i Amerikas krigsindustri bliver fx ret ofte overfølsomme for metallet beryllium og kan med tiden ved fortsat belastning med metallet udvikle svær lungesygdom (sarkoidose). Kan man påvise allergien, inden de bliver syge, kan man forebygge sygdom ved at lade dem arbejde i berylliumfri omgivelser.

Langtidsstudier af sundheden hos patienter, som har fået påvist metalallergi ved en MELISA test, og som har fået erstattet de allergifremkaldende metaller hos specialtandlæger, viser forbedring af sundheden hos de fleste.

Foruden ved kronisk træthedssyndrom (CFS) har man påvist allergi overfor nikkel og metaller, der bruges af tandlæger, ved hudsygdomme som allergi og psoriasis, neurologiske sygdomme som sclerose og amyotrofisk lateral sclerose (ALS) og ved gigtsygdomme som leddegigt, systemisk lupus erythematosus (SLE) og Sjøgrens syndrom. I almindelighed kan sygdomme, der har deres rod i immunsystemet, kompliceres af samtidig tilstedeværende metalallergi.

Det kviksølvholdige stof Thiomersal, der bruges som konserveringsmiddel i nogle vacciner, er stærkt sensibiliserende. I Sverige er der tilfælde, hvor nogen er blevet blinde efter influenzavaccine med thiomersal.

Der er utroligt mange metaller i kosmetik. Fx i øjenskygger, hvor der er bly, kobolt, nikkel, krom og arsen.

Tandplomber er en væsentlig kilde til forurening af vores krop. Man kan fx se eksem forsvinde efter behandling mod metaller, fx fjernelse af tandplomber.

Forgitningen med metaller, fx kviksølv fra amalgam, rammer hele kroppen, fx rygmarven, spytkirtlerne, konskirtlerne og kirtler i øvrigt.

Man ser ofte lichenoide forandringer (hvide pletter) i mundslimhinden på grund af overfølsomhed for amalgam eller guldkroner. Melisa-testen er så positiv.

Der er ofte sammenhæng med dissemineret sclerose (MS).

Metallerne ændrer kroppens genkendelse af egne celler og overstimulerer immunsystemet. Allergi og autoimmunitet er to sider af samme mønt.

Visse muse- og rottearter udviklet immunsygdomme, når de bliver udsat for HgCl2 (kviksølv-klorid).

Systemisk metaloverfølsomhed kan forekomme overalt i kroppen. Tandlægematerialer er kunstigt påførte stressorer (iatrogenic stressors).

MELISA testen kan påvise den forsinkede type overfølsomhed (type 4) i løbet af 48 timer.

Overfølsomhed for metal kan være impliceret i MCS (multiple chemical sensitivity, allergi over for kemiske stoffer, duft- og kemikalieoverfølsomhed), CFS (kronisk træthedssyndrom), fibromyalgi, eksem, astma mm. Hun nævne også Tourettes syndrom, Crohns sygdom og pemfigus.

Guld i tænderne er en blanding af mange metaller. Melisa kan fortælle om det.

Bedst at undersøge, før der kommer symptomer, fx som ved beryllium.

Nikkel er den hyppigste årsag til metalallergi, men der er også mange med overfølsomhed for kviksølv. Derefter kommer bly, guld, palladium og cadmium.

I en undersøgelse af 80 patienter fik 78% det væsentligt bedre efter fjernelse af metallet.

Man kan få oplysninger om testen, hvordan den skal tages og forsendes, på www.melisa.org Testen koster mellem 150 og 400 US dollars, alt efter hvor mange metaller, der skal testes for.

Comments are closed.