Nyresten

Nyresten er ikke nogen sjælden lidelse. De består oftest af kalk (calciumoxalat eller calciumfosfatsten udgør 75-85% af alle sten), men kan også bestå af urinsyre, cystin eller struvit. Tendensen til at få calciumsten er ofte arvelig, og det er hyppigst mænd, der rammes. Har man en gang fået en nyresten, er risikoen for at få en ny forøget. Det betyder gennemsnitligt en ny sten for hvert andet til tredie år.

Urinsyresten er også hyppigst hos mænd, og halvdelen af dem har urinsyregigt. Cystinsten er sjældne. Struvitsten er hyppige og opstår hyppigst hos kvinder eller patienter, der er nødt at at bruge blærekateter og får blærebetændelse med urease-producerende bakterier, oftest Proteus-bakterier. Disse sten kan blive meget store.

Så længe stenene vokser på nyrens papiller (små forhøjninger inde i nyrebækkenet),

giver de normalt ingen symptomer. Det er, når de river sig løs og går ned i urinlederen fra nyrebækkenet, at de giver smerter og stopper for urinen. Et hyppigt symptom er så blod i urinen, enten mikroskopisk eller synligt.

Sten kan godt passere gennem urinlederen, blæren og urinrøret uden symptomer, men oftest kommer der koliksmerter og blødning. Smerterne begynder oftest gradvist i flanken opadtil (nyrerne sidder meget højere end lænden, cirka en håndsbredde over bæltestedet), og breder sig nedefter og fremefter til lænden, lysken, testiklerne eller skedeindgangen. De kan blive meget stærke. Der er ofte kvalme og opkastning som en reaktion på smerterne. Sidder stenen i allernederste del af urinlederen, inde i blærevæggen, kan der komme hyppig trang til at lade vandet. Blokerer stenene for urinen, kan der opstå betændelse, hvilket kan øge risikoen og gøre behandlingen mere besværlig.

Er stenen mindre end en halv centimeter i diameter, vil den oftest kunne passere af sig selv. Man påviser i dag mest nyresten og sten længere nede ved hjælp af CT-scanning. På den måde undgår man at udsætte folk for risikoen ved at få indsprøjtet stoffer, der ved udskillelsen fra nyrerne kan ses på røntgenbilleder (kontraststoffer), som man kan blive allergisk overfor.

Nyresten og andre sten i urinvejene opstår, når urinen bliver overmættet med uopløselige kemiske stoffer, når der skal udskilles for meget af disse stoffer. Det samme sker, når urinen bliver for koncentreret, fx hvis man ikke drikker nok væske (vand). Der dannes så krystaller, der kan vokse og klistre sig sammen til egentlige sten.

Surhedsgraden i urinen har også betydning. Basisk urin indeholder mere dibasisk fosfat, hvilket fremmer de mest almindelige calciumsten, mens meget sur urin fremmer urinsyrekrystaldannelse. Opløseligheden af calciumoxalat er uafhængig af surhedsgraden i urinen.

Heldigvis indeholder urinen stoffer, der kan hæmme dannelsen og væksten af krystaller og dermed sten. For meget kalk i urinen kan forekomme ved for meget biskjoldbruskkirtelhormon i blodet, eller fx ved at indtage meget store mængder D-vitamin (langt mere end 10.000 enheder D3-vitamin dagligt).

B6-vitamin, 50-100 mg dgl., og magnesium, 250-600 mg dagligt samt calcium med D3-vitamin er godt mod nyresten. For lidt calcium øger risikoen for dannelse af nyresten.

Det er en myte, at C-vitamin øger risikoen for nyresten, og C-vitamin er vigtigt for at bringe calcium i en form, der let kan optages (sammen med magnesium, B6-vitamin og

K-vitamin. Grønne grønsager indeholder meget K-vitamin, og sunde tarmbakterier danner også K-vitamin).

A-vitamin (ikke beta-karoten) fremmer en sund funktion af urinvejene. Mangel på A-vitamin kan øge tendensen til dannelse af nyresten. Prøv med 3.000 mikrogram (9.000 enheder) A-vitamin dagligt. Denne dosis er helt ufarlig. Det er ikke klogt at tage mere end de 10.000 enheder A-vitamin dagligt, da det så kan blokere for D-vitamin.

Forebyggelsen af nye sten består i at gøre en indsats for at finde ud af, hvad stenen består af, og om muligt forhindre, at der dannes nye sten ved at påvirke forholdene omkring dannelsen. Under alle omstændigheder tilrådes det at drikke så meget, at man kan danne mindst to liter urin dagligt.

En god forebyggelse ligger i at indtage citronsyre, for eksempel som juice fra citrusfrugter.

En god opskrift er at lave lemonade af 2 kopper friskpresset citronsaft, 8 kopper vand og to teskefulde flydende Stevia koncentrat eller tilsætte hvidt Steviapulver, der er opløst i lidt varmt vand.

Da de fleste sten er oxalatsten, er det klogt for nyrestendannere at undgå spinat, rabarber, nødder, chokolade, thé, klid, mandler, peanuts og jordbær, der alle øger oxalatoptagelsen og dermed udskillelsen. De nævnte ting må dog godt indtages i moderate mængder en gang imellem. Kaffe og sodavand af alle arter bør også indtages sparsomt.

Sukker og raffinerede kulhydrater (fx hvidt brød, hvid pasta, hvide ris) øger udskillelsen af både calcium og oxalat i urinen, så det er vigtigt at skære ned på disse fødevarer, hvis man har tendens til at danne sten (og i det hele taget).

Udskiller man meget kalk med urinen uden sikker årsag (idiopatisk hypercalcuri) giver man normalt vanddrivende midler af thiazid-type. Er der for meget urinsyre i urinen, kan man ændre på kosten, så der ikke dannes så meget urinsyre, eller give lægemidlet allopurinol. Det er godt at få råd fra speciallæger i urologi og diætister i tilfælde af tilbagevendende sten.

Magnesium hjælper kroppen med at opløse calcium. Mangel på magnesium kan medføre øget risiko for dannelse af nyresten. Forskere på Harvard University har påvist, at indtag af magnesium sammen med B6-vitamin kan reducere dannelsen af oxalat-sten dramatisk. Man kan fx tage 300-600 mg magnesiumcitrat og 100 mg B6-vitamin dagligt. Magnesia dur ikke, da det er svært at optage.

Behandlingen af tilstedeværende sten er dels symptombehandling med smertestillende midler og dels midler, der slapper urinlederne af. Traditionelt giver man stoffer af morfintype ved anfald som indsprøjtning, men men man kan også vælge af give NSAID-gigtmidlet diclofenac (Voltaren R) som stikpiller. Det virker oftest meget effektivt på stensmerter, og man undgår så eventuel afhængighed af morfinstoffer. Man bør dog ikke tage det vedvarende, da gigtmidler af denne type kan give mange bivirkninger.

Grunden til, at man skal give behandlingen enten som indsprøjtning eller som stikpiller er, at der ved stensmerter kommer stop i maven og tarmene, så tabletter ikke kan virke.

Samtidig skal man drikke rigeligt, så urintrykket bag stenen øges. Jeg havde engang en overlæge, Jens Wollesen, der lod sine patienter med urinvejssten sidde i et badekar med varmt vand og drikke den ene øl efter den anden og så bare tisse ud i vandet, indtil stenen kom. Det virkede oftest meget fint.

Kan stenen ikke passere, er man nu i stand til ved hjælp af ultralyd af knuse stenene udefra. Stenen bliver så til pulver. Man kan også føre et stift instrument ind gennem huden til det sted, hvor stenene sidder, og knuse stenen med ultralyd. Eller man kan føre et uroskop – en kikkert – op gennem blæren til urinlederen og fange eller knuse stenen der. Ellers kan det blive nødvendigt med en operation.

Det findes en rigtig god, alternativ kur mod nyresten, som godt nok ikke er gennemprøvet videnskabeligt, men som virker:

Man tager et helt rent og frisk æg og lægger det i bunden af et stort glas. Danske æg indeholder meget sjældent salmonella bakterier.

Derefter presser man saft fra friske, modne citroner, indtil saften dækker ægget. Lad det stå i 12-18 timer, gerne i køleskabet.

Det er ikke nødvendigt at skolde det friske æg. Skulle der være skadelige bakterier på det, vil de dø i citronsaften.

Tag så ægget op og drik saften (ægget kan evt. spejles og spises, men det er

ikke ægget, det gælder). Citronsaften går i forbindelse med kalken fra ægget, og tilsammen får det nyresten til at gå i opløsning – smuldre – og så går resterne ud med urinen som grus. Kuren kan gentages med nogle dages mellemrum, indtil nyrestenen er væk.

Stendannere kan også tage kuren regelmæssigt med ugers til måneders mellemrum.

Man kan også prøve med naturmidlet Resium, der også virker mod galdesten.

Akupunktur og zoneterapi kan også hjælpe.

Fra bruger:

Du havde engang et godt råd (for nogle år siden) i radioen ang. nyresten. Jeg vil bare fortælle dig, at det råd du gav det virker hver gang. Min mand lider i perioder af nyresten og så må jeg lave et æg til ham, efter at have drukket det, så mærker han ikke mere til det. Opskriften var et æg med citronsaft over og det skal stå 12-18 timer, sis og drikkes. Virker hver gang. Tak

Comments are closed.