Præmenstruelt syndrom – PMS – kvindens ”dårlige” dage

Mange kvinder er mere følsomme i perioden lige før menstruationen og tåler mindre. Der

kan hobe sig væske op i kroppen, oftest på grund af en ændret hormonbalance i løbet af cyklus. I første halvdel af måneden, hvor ægget udvikles, har det østrogene hormon overtaget.

Når ægget kommer ud af æggestokken, vil den hule, det kommer fra, begynde at producere progesteron, gestagent hormon. Dette forbereder slimhinden i livmoderen til det befrugtede æg eller senere menstruationen. Kommer der ingen ægløsning, vil der også komme til at mangle gestagent hormon. Denne mangel vil kunne bidrage til udviklingen af præmenstruelt syndrom ‑ PMS, der oftest forekommer hos kvinder over 30. PMS skyldes dog ikke kun mangel på gestagen. Det er balancen mellem hormonerne, der kan give problemer, foruden mange andre ting.

Der er tale om en ubalance i hormonerne med for lidt progesteron (gestagen) og for meget østrogen i tiden før menstruationen. Man kan måle det i blodet. Progesteron kan få i form af Progesteron creme eller Vild Yams creme, der smøres på huden, der optager det naturlige,

bio-identiske hormon. Kan købes i helsekostforretninger eller over Internettet.

Den overordnede regulering af kønshormonerne spiller også en rolle. Vitex agnus castus – kyskhedsbær, kan her være meget gavnligt i reguleringen af de overordnede hormoner. Adskillige videnskabelige undersøgelser har bekræftet virkningen af Agnus castus. Høje doser er i reglen ikke nødvendige, og der er kun få bivirkninger.

Det bedste er at få målt kønshormonerne i blodet, så man kan se, om balancen er i orden, og så supplere med bio-identiske hormoner (kemisk magen til de de naturlige), da de ikke har de bivirkninger, som kunstige hormoner har (kræft, blodproppeer, demens).

Symptomerne ved PMS

Der er en række symptomer ved PMS, både psykiske, legemlige og sociale. Humøret kan

blive ustabilt og svingende fra tristhed, depression, håbløshed til vrede og irritabilitet. Der kan være angst, nervøs spænding og følelse af overbelastning, hurtig udtrætning, mangel på energi, nedsat interesse for arbejde, familie, venner og fritidsinteresser samt en fornemmelse af ikke at kunne koncentrere sig. Der kan også komme ændringer i spisevaner med fx øget appetit og trang til søde ting. Der kan være søvnløshed eller trang til at sove mere. Legemlige symptome kan være ømme bryster, følelse af oppustethed, led‑ og muskelsmerter samt vægtøgning.

Symptomerne er åbenbare, både for kvinden og omgivelserne.

Undgå at spise for meget salt. Pas på kaffe, te og cola. Jo mere, du drikker af det, jo

større risiko for PMS. Det er koffeinen, der er synderen. Den får blodtryk og puls til at gå op,

musklerne til at spænde, adrenalinen til at pumpe ud (kamphormonet), så du bliver slidt op.

Koffein er vanddrivende og skyller vigtige næringsstoffer ud af kroppen. Koffein giver også

tilvænning og abstinenser, hvis du pludselig holder op med det. Alkohol kan forværre PMS.

Hvad kan man gøre?

Mange kvinder lider i stilhed ‑ og deres mænd måske også. Men der er gode muligheder for at hjælpe sig selv. Der har været stor diskussion, om PMS kan kaldes sygdom eller ej, eller om det er noget normalt, der hænger sammen med det at være kvinde. Har man den opfattelse, så vil det i hvert fald være klogt at indrette sin kalender, så man ikke udsættes for stress eller anden belastning i denne periode.

Foruden hormonbehandling findes der mange naturlige måder at forbedre eller modvirke

PMS på. Spis flere kulhydrater (fuldkornsprodukter, fx pasta og brød, ris, rørsukker), men pas på, at der ikke sniger sig for meget af det dårlige fedt ind sammen med kulhydraterne. Rødt kød, æg og mælkeprodukter er fyldt med mættede fedtstoffer, der øger risikoen for PMS. Undgå også margarine.

Essentielle fedtsyrer, derimod, specielt kæmpenatlysolie, der bl.a. indeholder gammalinolensyre, hjælper i 60‑70 procent af tilfældene. Fiskeolien indeholder også vigtige fedtsyrer, men kan også fås ved nogle få dagen om ugen at spise laks, makrel, sardiner, helleflynder eller ørred.

A‑vitamin kan være effektivt mod PMS, men i for store doser kan der være bivirkninger. Spis hellere gulerødder, der indeholder naturligt betacaroten, der er forstadium til A‑vitamin.

A-vitamin i for store mængder giver problemer med omsætningen af D3-vitamin.

Ved mangel på B‑vitamin forværres de psykiske symptomer på PMS. Tag derfor et sammensat B-vitamin præparat, eller bedre naturlige B‑vitaminer i ølgær, lever, fuldkorn og fibermorgenmad, bønner, ærter og nødder. B6‑vitamin i doser på 50‑100 mg halverer risikoen for PMS. B12 vitamin har også vist sig at have effekt.

C-vitamin hjælper til at nedsætte de træthedssymptomer, der ofte findes sammen med PMS. De bedste naturlige kilder til C‑vitamin er frugt og grønsager, der også indeholder gode antioxidanter.

Vitamin E kan hjælpe på de psykiske og andre symptomer ved PMS.

Magnesium hjælper også, bla. fordi magnesium hjælper kroppen med at danne de gode prostaglandiner, som ikke alene hjælper mod kramper i livmoderen, men også mod væskeophobningen og de psykiske symptomer ved PMS. De bedste kilder til magnesium er grønne bladgrønsager, bønner og ærter, rå nødder og korn, tofu, avocados, rosiner og tørrede figner. Prøv at tage 500 eller 600 mg magnesium (ikke Magnesia, men –um), fx som Magnesium Bio-citrat, om aftenen, sammen med 100 mg B6-vitamin, der er nødvendigt for magnesiums virkning i kroppen.

Ingefær, fx i maden eller som te, evt. som tabletter (fx Zingiberin Plus eller Urizal), er en stimulans, der også modvirker kramperne i livmoder og muskler samt gigtsymptomer. Det gør varme og kamillete også.

Agnus castus dråber er en velkendt og nu videnskabeligt funderet måde at behandle PMS på. Agnus castus indeholder stoffer med hormonlignende virkning. Man kan også købe Bidro PMS, der indeholder både Agnus castus, gelée royal (bidronningefoder) og pollen.

Naturmidlet Femal, der består af pollenekstrakt, gelée royal og E‑vitamin, har i en dansk

undersøgelse vist sig at virke mod PMS og er et godt alternativ til hormonbehandling,

vanddrivende behandling eller midler mod depression. Den vægtøgning, som mange kvinder

oplever før menstruationen, reduceres med op til 60%.

Et mildt vanddrivende middel, gerne naturmedicinsk, kan være til gavn, og pollen og gelée royale i form af fx Melbrosia eller Bidro kan også hjælpe.

Et kalktilskud med magnesium og D3-vitamin kan, foruden at styrke knoglerne, hjælpe på både smerter og uligevægt. D-vitaminet skal være i form af D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin. Behovet er mindst 60-70 mikrogram dagligt, gerne mindst 100 mikrogram, så indholdet i blodet bliver højt. Der er ikke påvist bivirkninger af D3-vitamin i doser op til 250 mikrogram (10.000 enheder). I maj, juni og juli kan man danne nok D3-vitamin i huden, hvis man får sol på den uden at bruge solcreme.

Er der mere udtalt dårligt humør kan det være en god idé at forsøge sig med prikbladet

perikum – hyperikum – fx i form af Velzina, Hyperiforce, Calmigen eller Esbericum.

Lægemidler i gruppen, der kaldes "lykkepiller", har en videnskabeligt påviselig effekt på PMS, hvilket passer med, at prikbladet perikum virker på nogenlunde samme måde, men perikum/hyperikum har få eller ingen bivirkninger.

Føler man sig meget deprimeret, bør man snakke med din læge om det. Der kan være tale om en egentlig depression. Ved brug af hyperikum skal man være opmærksom på, at det kan svække virkningen af visse lægemidler, bl.a. p-piller. Se på indlægssedlen.

Læs evt. min bog ”Depressioner. Naturlig behandling” (forlaget Hovedland).

Motion

Motion , fx cykling, jogging, svømning eller hurtig gang, der får pulsen til at gå op over 120,

giver færre PMS‑problemer, mindre væskeophobning og færre psykiske symptomer. Motion modvirker overproduktion af østrogen.

Stress kan som nævnt forværre PMS, og motion modvirker stress samtidig med, at du kan få tid for dig selv. Yoga, meditation, afspænding og massage kan være en stor hjælp. Sindet har en stor indflydelse på både hormonsystemet og kroppen.

Sex er gavnligt ved PMS.

Hjælper det hele ikke, vil det være klogt at gå til sin praktiserende læge, der evt. vil henvise til en speciallæge ‑ en gynækolog, der kan hjælpe med at genoprette en normal hormonbalance.

Comments are closed.