En hel del kvinder bliver ramt af bækkenløsning under svangerskabet. Tilsyneladende mange flere end i gamle dage. Årsagen er måske er større arbejdspres og forkerte arbejdsstillinger. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger rammes oftere på grund af belastninger under arbejdet.
Den fysiologiske forklaring er, at der under svangerskabet dannes et hormon ved navn relaxin, der har til formål at gøre leddene i bækkenet mere bevægelige, så barnets hoved får lettere ved at komme igennem fødselskanalen.
Ved bækkenløsning har denne proces skudt over målet, og bækkenet bliver løst og kommer til at fungere dårligt i forhold til ryggen og benene. Det giver smerter i ryggen, bækkenet, balderne og benene. Der kan også være smerter i lysken og underlivet. Der kan være en sovende fornemmelse i benene og en fornemmelse af, at bækkenet, hofterne eller benene svigter. Smerterne kan flytte sig fra side til side og veksle fra dag til dag. Kvinden lærer at lytte til sin krop og holde sig i nogenlunde ro de dage, hvor der er mange gener. Kvinder, der tidligere har haft bækkenløsning under en graviditet, får det lettere ved de efterfølgende graviditeter.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om der kommer symptomer på bækkenløsning, for det er vigtigt med tidlig indgriben og aflastning. Jordemødrene ved meget om bækkenløsning og dens behandling, mange fysioterapeuter også, og kiropraktorer og zoneterapeuter er også muligheder.
Man kan blandt andet også udstyre den gravide med et støttende bækkenbælte, der skal sidde stramt for at holde bækkenet i ro. Det er ofte nødvendigt med sygemelding for resten af graviditeten.
Der findes ”Foreningen til Oplysning om Bækkenløsning” – FOB – hvor man kan få støtte og oplysning. De har en række kontaktpersoner, man kan få gode råd fra. Foreningens telefonnummer er 7020 1878. Hjemmeside: www.baekkenloesning.dk
Der har følgende gode råd til aflastning:
Undgå at vride i kroppen.
Sid aldrid med benene over kors eller i skrædderstilling.
Stå med lige vægt på begge ben.
Undgå at løfte og bære tunge ting.
Undgå for-overbøjninger. Lad andre støvsuge og vaske gulv.
Tag ikke for store skridt.
Sæt dig baglæns ind i bilen og drej rundt med parallelle ben. Læg evt. et stykke silke, nylon eller plastik på sædet, så det er lettere at dreje rundt.
Brug stødabsorberende sko (gummisåler).
Hvil dig ofte!
Husk, at sex kan foregå på mange måder – brug fantasien, det må bare ikke gøre ondt i dit bækken.
Tag trappen et trin ad gangen.
Vend dig i sengen med parallelle ben – brug en stor pude mellem benene. Silkenattøj og lagener letter vendinger.
Sørg for, at dine bevægelser er symmetriske, også ved øvelser til fx fødselsforberedelse.
Måden, man går og står på, og holdningen har stor betydning for hele kroppen, også ryggen og bækkenet. En måde at sikre sig, at man går og står rigtigt, er at bruge
mbt-sko (Masai Barefoot Technology). En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden er at bruge disse MBT sko, men der er også flere med dårlig ryg og bækkenproblemer, der har gjort gode erfaringer med at bruge disse sko.
MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.
Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.
Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.
Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.
De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så bækken-, ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for mennesker med disse problemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.
Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.
På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.
Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering.
En svensk undersøgelse har vist, at akupunktur kan have en god virkning på bækkensmerter hos gravide (BMJ 2005; 330: 761-5). I undersøgelsen blev akupunktur givet i kombination med standardbehandling, mens en anden gruppe fik standardbehandling i kombination med stabiliserende øvelser. Begge dele hjalp, men virkningen af akupunktur var den bedste. I artiklen i BMJ er både akupunkturpunkterne og de stabiliserende øvelser, der blev benyttet, beskrevet.