Impotens – rejsningsproblemer

Normalt vil man få erektion, rejsning, dvs penis vil blive stiv, når man bliver stimuleret ved syn, hørelse, duft, berøring, massage, fantasi, læsning af bøger med erotisk indhold og billeder. Det, der sker, er at penis’ muskler afslappes, hvorved der løber mere blod ind i den, samtidig med at afløbet bliver lukket lidt til. Denne proces kan blive forstyrret af mange grunde.

Årsager til impotens

Impotens kan være psykogen, det vil sige komme af psykiske grunde. Ofte er det mangel på lyst, der ligger bag. Typisk sker det også, hvis manden er bange for ikke at kunne få erektion eller ikke at kunne tilfredsstille kvinden. Mangler man selvtillid her, viser det sig ved impotens. Det er ganske almindeligt, når man ikke har haft sexuelt samvær med nogen i flere år. I sådanne tilfælde kan man godt få natlig og morgenerektion, hvilket vil være med til at vise, at man godt kan endnu. Stress, træthed og depressioner kan også give impotens. Med alderen tager det længere tid at opnå erektion. Det er normalt.

Der kan også ligge sygdom bag, eller der kan være tale om bivirkninger af medicin, især medicin mod forhøjet blodtryk, sove‑ og nervemedicin samt vanddrivende medicin. Der er i de yngre år sjældent tale om hormonmangel (testosteron), men mange mænd har op i alderen (over 50 og fremefter) for lidt mandligt kønshormon og kan have glæde af indsprøjtninger med det. Der skal imidlertid først tages blodprøver (frit testosteron) for at kunne vurdere hormonsituationen. Der kan også være impotens på grund af kredsløbsproblemer, fx åreforkalkning på baggrund af sukkersyge, rygning, blodtryksforhøjelse eller for meget fedt i blodet.

En australsk undersøgelse har blandt andet vist, at rygende mænd mister potensen ti år før ikke rygere. Tobakken giver kulilte i blodet og nedsætter hormonmængden. Sukkersyge kan give nerveskade, som kan give impotens, der også kan skyldes andre nerveskader, fx ved sklerose, rygmarvsskader, nyresvigt, følger efter kirurgiske indgreb (fx på prostata) eller strålebehandling. Alkoholisme er ofte en årsag til nerveskader og impotens. Alkohol øger lysten, men svækker evnen (Shakespeare).

Hvad gør man?

Man bør gå op og snakke åbent med sin læge om sine problemer. Det er en helt naturlig ting, og der er mange muligheder for at hjælpe. Er der problemer med kredsløbet, kan man muligvis have glæde af at prøve med nitroglycerinplaster (kan købes i håndkøb). Et gammelt lægemiddel mod impotens, Yohimbin, der også kun fås på lægerecept, har vist sig at hjælpe nogen.

Ved kirurgisk behandling kan man forsøge at bedre blodforsyningen til penis og at hindre afløbet noget. Der kan også indsættes proteser i penis, som kan pumpes op. Man kan også forsøge med en vakuum‑pumpe, der får penis til at fyldes med blod, hvorefter man sætter et gummibånd om roden på penis for at vedligeholde stivheden. Det skal

selvfølgelig af igen ret hurtigt for at sikre, at der kommer nok frisk blod til penis. Det skal kunne fjernes igen i en fart, hvorfor man skal bruge specielle gummibånd til dette.

Der findes også en mulighed for selv at lære at sprøjte et stof ind i penis, der får den til at blive stiv i op til et par timer. Der findes også en lille pille (Muse), der kan lægges ind i den yderste del af urinrøret lidt før samlejet. Det kan dog give smerter i penis under samlejet, blodtryksfald og svimmelhed.

Viagra tabletter kan også være en hjælp, men de må ikke bruges ved dårligt kredsløb, især ikke hvis man er i behandling med nitroglycerin og lignende stoffer. Af øvrige bivirkninger kan man se nedsat blodtryk, hovedpine, farvesyn, rødmen, hedeture og mavegener.

Foråret 2004 kom der et nyt lægemiddel mod rejsningsbesvær – Cialis. Det virker hurtigt, efter højst 30 minutter, men virkningen varer 24-36 timer, men også kun ved lyst til sex.

Kan tages til et måltid, også sammen med vin. Færre end ti procent af brugerne får milde til moderate bivirkninger, som kan være hovedpine, diaré, maveproblemer, influenzalignende symptomer, ondt i ryggen og forstoppelse i næsen.

Naturlige midler

Det er væsentligt med en sund og varieret kost, og man kan tage ekstra tilskud af A- og E-vitamin, alle B-vitaminerne plus ekstra folinsyre, lecitin, selen, zink, mangan, kalk og magnesium.

Der findes en del naturmidler, der både kan øge lysten og evnen. Ginseng, Muira Puama og Maca er gode muligheder. Maca er mad og bruges af alle i Peru, så der er ingen grund til at være bange for det. Maca stimulerer også kvindens lyst. Maca kan købes over Internettet.

Gaya-nutrition har også et kombinationsprodukt med Epimedium, Muria Puama, Maca og Tribulus terrestris, der alle modviker impotens og erektionsbesvær. Det hedder Men’s Virility Power.

Gingko biloba bedrer kredsløbet og har ry for at modvirke impotens. Rhodiola roseae – Rosenrod – er også et kendt styrkende middel.

CobraMax er et kosttilskud med indhold af flere naturlige potensfremmende midler.

Selleri indeholder det kraftige mandlige hormon androsteron og androstenol, der i kroppen blandt andet omdannes til testosteron, og kardemomme indeholder ligeledes to forskellige androgene stoffer. Selleri indeholder L-arginin, der er en naturlig aminosyre, som udvider blodårer på samme måde som Viagra, men også øger blodtilførslen til clitoris, så lysten til sex hos kvinder også øges.

Efter konstatering af for lavt indhold af frit testosteron i blodet, kan læge skrive recept på testosteron, fx som Testogel, der smøres på huden og optages derfra.

Visse undersøgelser tyder på, at havre (Avena sativa) virker stimulerende på seksualdriften hos mennesker. Koffein fra kaffe eller Guarana stimulerer også. Ifølge Maurice Mességué skulle hvidløg være et rigtig godt middel, der ”gengiver selv de sløveste kræfterne”.

En amerikansk undersøgelse har vist, at granatæblejuice har en positiv virkning ved erektionsproblemer. Sandsynligvis på grund af det høje indhold af antioxidanter i granatæblejuice, som også er gavnlig for mange andre af kroppens funktioner. Det må anbefales, at det er ren granatæblejuice uden tilsat sukker.

Endelig er der også gode muligheder for sex, uden at manden får erektion. Massage og kælen, slikken og kyssen kan godt føre til udløsning hos begge parter, uden at penis har været stiv.

Sexolog – psykolog

Som nævnt kan impotens have en psykisk baggrund. Tilbageholdte følelser, især vrede og sorg, er meget hæmmende for potensen. Ofte vil der i parforhold, hvor manden har problemer med potensen, komme en ubalance i forholdet, hvilket kan føre til store modsætningsforhold med risiko for brud. Det kræver professionel hjælp at overkomme seksuelle problemer.

Lægen kan henvise til en sexolog, der kan hjælpe med at få selvtilliden igen. En del læger har også en sexologisk uddannelse, men det kan også være psykologer, psykoterapeuter eller sygeplejersker, der har efterudddannet sig til sexolog.

Vil man selv opsøge en sexolog, som man selv skal betale, kan man finde frem til en sexolog ved at ringe til: Dansk Forening for klinisk Sexologi. Telf. og fax: 4399-6619.

Der findes også et hav af gode bøger om sex og seksuelle problemer. Kig ind hos boghandleren eller på biblioteket.

Fra Livsglædecentret:

Mænds rejsnings problemer

Jeg sidder her i håb om at måtte blive hørt igennem at jeg til dagligt har mange mænd, der kommer grundet de har potensproblemer.

Jeg har gennem mit virke som sexolog, parterapeut og tantra massør haft mange mænd, der er kommet med dette problem. Og jeg har måtte sande at kombinationen samtale med efterfølgende tantra massage har haft positiv virkning

Mange af disse mænd har måtte løse deres problem via tabletter, viagra og cialis, men stadig med det uforløste i forhold til selvværd, forhold og med troen på at dette var den eneste mulighed. De bliver lettede, når de kommer til mig og erkender at der findes andre muligheder.

Udover samtale og massage bliver de instrueret i bækkenbunds øvelser samt at lære kommunikere med deres respektive partnere.

Det er mit håb at denne mail er med til at give disse mænd – og deres kæreste/kone – muligheden for at vælge den hjælp som jeg kan tilbyde.

Med venlig hilsen

Susanne Mikaella Veierbæk

LIVSGLÆDECENTRET

Susanne Mikaella Veierbæk

Brøndvejen 5; Salløvby

4621 Gadstrup

40 95 88 75

sus@livsglaedecentret.dk / tantrakvinde@live.dk

www.livsglaedecentret.dk / www.tantrakvinden.dk

Foredrag, Workshop, TantraMassage, Sexolog, Parterapi, Psykospirituel vejledening, Udlejning af livsglædecentret

Comments are closed.