Efter definitionen er C-vitamin et vitamin, men vitaminer er normalt stoffer, der i små mængder sikrer, at alt i organismen fungerer normalt, blandt andet ved at hjælpe med dannelsen og aktiveringen af enzymer, som er livsvigtige for alle vores omsætninger.
Men C-vitamin har vi brug for i meget større mængder, end man hidtil har vidst. Den anbefalede daglige tilførsel på 60 mg kan kun lige og lige holde og fri for skørbug, men er helt utilstrækkelig til at sikre vores sundhed.
C-vitamin er det vigtigste af alle vores vitaminer, da vi ikke kan danne det selv. Det skyldes, at vi mangler eller har alt for lidt af et enzym, der omdanner glukose til C-vitamin. Foruden vi mennesker er det kun aber og marsvin, der ikke kan danne C-vitamin selv.
Vigtigheden af C-vitamin kan illustreres ved det faktum, at da man ved lov fjernede ascorbinsyre, som blev brugt som stabilisator af øl, så fik en mængde bryggeriarbejdere og ølkuske skørbug, med blødende tandkød, blå mærker, maveblødninger og problemer med bindevævet, der faldt fra hinanden. C-vitamin er nødvendigt for sårheling og for et godt immunforsvar, så vi blandt andet beskyttes mod virus og bakterier. Binyrernes hormondannelse er også afhængigt af C-vitamin.
Vi kan heller ikke optage kalk (calcium) fra tarmene og ikke vedligeholde og opbygge vores knogler uden C-vitamin, der også har stor betydning for optagelsen af af en række næringsstoffer fra tarmen. Det gælder blandt andet for A-vitamin, E-vitamin, jern, folinsyre, zink, kobber og visse aminosyrer.
C-vitamin sænker det såkaldt dårlige LDL-kolesterol og forhindrer det i sammen med fedt at sætte sig inde i pulsårerne til åreforkalkning. Samtidig hæver det indholdet af det gode HDL-kolesterol.
C-vitamin medvirker i dannelsen af l-carnitin, en aminosyre der er vigtig for optagelsen, udnyttelsen og forbrændingen af fedt i celleernes “kraftværker” (mitokondrierne). Det modvirker også ødelæggelse af stofskiftehormonet thyroxin, som kan ske på grund af skadelige, frie iltradikaler, der dannes under iltens omsætning i kroppen, især når der er mange fremmede kemiske stoffer tilstede.
C-vitamin modvirker for meget insulin i blodet, for eksempel ved type 2 diabetes og efter meget sukkerholdige måltider. Det beskytter derved også mod efterfølgende for lavt blodsukker. Forskning i Odense peger på, at C-vitamin er med til at beskytte diabetikere mod følgesygdomme.
C-vitaminet sørger sammen med andre antioxidanter for, at cellerne kan omsætte ilt på en gavnlig måde, uden at den gør skade.
Det er netop C-vitamins vigtigste funktion at bekæmpe skadelige, frie iltradikaler, så de ikke ødelægger cellernes kraftværker (mitokondrierne) og forharsker fedtet i cellernes vægge og i blodet. Det reparerer skader på cellerne, for eksempel efter kemoterapi og radioaktiv bestråling og modvirker sammen med E-vitamin blandt andet udviklingen af den frygtede Alzheimers demens. Når C-vitaminet har uskadeliggjort et frit radikal, bliver det selv til et svagt, frit radikal, men E-vitamin og C-vitamin har evnen til at rette hinanden op til at blive aktive antioxidanter igen.
C-vitamin afgifter og beskytter os mod skader fra miljøgifte og andre gifte, som vi i stigende grad bliver udsat for, for eksempel tobak, tungmetaller og sprøjtegifte. Mange kan genkende symptomer som træthed, fornemmelse af udbrændthed, søvnproblemer og psykisk ubalance, foruden de ovennævnte symptomer på mangel på C-vitamin.
I kampen mod forgiftninger og infektioner bruger kroppen store mængder af C-vitamin, hvilket kan ses af, at man kan indtage store mængder uden at få diaré, der er noget nær den eneste bivirkning af C-vitamin. Normalt vil man få diaré, når man tager mere end 5-10 gram dagligt, afhængigt af arten af C-vitamin, men har kroppen et stort behov, kan man indtage op til 40 gram C-vitamin uden at få diaré.
C-vitamin dræber virus, når man tager store mængder, eller især når man får det direkte i blodet. Det er i det hele taget dræbende for de fleste mikroorganismer, der ikke kan tåle et højt indhold af C-vitamin. Samtidig bedrer det immunforsvaret og forstærker virkningen af andre traditionelle midler mod mikroorganismer, for eksempel antibiotika.
Der er forskning, der viser, at store doser C-vitamin direkte i blodet har kunnet kurere farlige sygdomme som poli, hjernebetændelse, virus-lungebetændelse, hundegalskab (rabies), difteri, Vest-nil virus, leverbetændelse, mononucleose, mæslinger, fåresyge og mange andre. Der skal i de svære tilfælde gives 50 gram eller mere direkte i blodet hver dag.
C-vitamin bedrer en lang række immunreaktioner i kroppen for forstærker derved immunforsvaret.
I 1993 viste forsøg, at C-vitamin virker dræbende på hurtigtvoksende kræftceller, samtidig med at det var ugiftigt over for ikke-kræftceller. Supplerende forsøg viste, at askorbatets indvirkning på cellevækst var et resultat af dets direkte dræbende effekt på kræftcellerne, frem for en kræftcelle hæmmende virkning. Men C-vitaminet skal for at opnå den bedste virkning indgives direkte i blodet i store mængder. Det kan fx ske hos en ortomolekylær læge. Små mængder C-vitamin kan derimod fremme kræftvækst.
Læger, der giver intravenøst C-vitamin (direkte i blodet):
Søren og Helene Flytlie, Aarhus. Tlf. 5382 7083
Susanne Bjerre Lottrup. Hals v. Aalborg. Tlf. 2310 3232
Bruce Phillip Kyle, Aarhus. Tlf. 8628 9688
Karin Lykke Jensen. Klarup (v Aalborg). Tlf. 3053 6863
Birgit Funch. Odense SV. Tlf. 6596 0077
Aage Winther Nielsen. Hørsholm. Tlf. 7025 1205
IOM Klinikken v. Katrine Flindt. Lyngby. Tlf. 4588 0900.
C-vitamin er et ideelt antitoxin, dvs. det modvirker giftstoffer, fx ved stivkrampe, kulilteforgiftning, svampeforgiftning, slangebid, sovemidler, forgiftning med bly og andre tungmetaller som fx kviksølv, pesticider, bid fra edderkopper. Har næsten øjeblikkelig virkning.
Alexander G. Schauss fra USA har udført studier C-vitamin som behandling af afhængighed af stoffer . C-vitamin nedbryder receptorstederne for opioider/morfinstoffer.
Man skal i løbet af ti dage på op i dosis til 250 gram dagligt. Når kroppen har brug for C-vitamin, optager man det fint uden at få diare. Der er ingen bivirkninger af C-vitamin, når kroppen behøver det. C-vitamin blokerer blandt andet for de receptorer, som opioiderne sætter sig på, så misbrugerne ikke får noget ”sus” eller andet ud af det.
Man skal titrere langsomt ned igen, når man vil ophøre med behandlingen. Ellers risikerer man skørbug. Man kan læse mere i ”Textbook of Natural medicine” Vol 2.
En væsentlig egenskab ved C-vitamin er, at det er en elektrondonor. Frie radikaler ”stjæler” elektroner fra DNA i cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne, hvilket svækker cellen og medfører skader på DNA. Vi har enzymer, der prøver at reparere skaderne, men de kan ikke klare arbejdet, hvis der ikke tilføres antioxidanter, der afleverer elektroner.
Sikkerheden ved brug af C-vitamin er uden sidestykke. Det er mindre giftigt end vand. De advarsler mod C-vitamin, der med mellemrum dukker op, er derfor direkte forkerte. Det er også forkert, at C-vitamin øger dannelsen af nyresten. Forskning har vist, at C-vitamin nedsætter forekomsten af nyresten og hjælper til at opløse eksisterende sten. (Gerster 1997. Simon and Hudes 1999).
Det er muligt, at man skal være forsigtig ved organtransplantation, da C-vitamin stimulerer immunsystemet.
Er man vant til at tage store doser C-vitamin og så pludselig holder op, kan kroppen blive svækket af de sygdomsmekanismer, som C-vitaminet modarbejder, men det kan hurtigt rettes op igen, når man tilfører C-vitamin. Man skal for eksempel huske det ved ulykker, hvor man bliver indlagt og ikke får sin sædvanlige dosis C-vitamin. Man kan så evt. tilsætte det til et drop, så det tilføres direkte i blodet.
C-vitamin virker bedre, når det indtages i kombination med bio-flavonoider (farverne i frugt og grønt). Man kan fx købe C 500 + Hyben & Citron.
En af de bedste former for C-vitamin er produktet Crystal C, som øger bio-tilgængeligheden med 40%, da det kommer hen til og ind i cellerne ad fire forskellige transportveje, hvor normale C-vitaminprodukter kun benytter een vej – glukosereaktionsvejen, som kan hæmmes ved dårlig funktion af enzymerne. og ved, at andre næringsstoffer benytter den samme vej. Det betyder, at man ved at bruge Crystal C beholder C-vitaminet længere i kroppens celler end ved brug af de gængse produkter.
Crystal C er 100% vandopløseligt og giver ingen irritation af maven og tarmene, da det er syrestabilt. da det bliver længere i kroppen, kan man nøjes med en enkelt daglig dosis. Optagelsen er 41% højere end ved brug af Ester-C, der også er et godt produkt, og meget meget højere end ved brug af askorbinsyre.
Crystal C støtter også dannelsen af det vigtige antioxidant glutathion i kroppen. Crystal C kan ikke købes i Danmark, men i Sverige og Norge. (I Norge kun i tabletter ä 200 mg).
(Kilde: ”The Roots of Disease” og ”Vitamin C, Infectious Diseases, & Toxins”, af Thomas E. Levy, MD, JD).
C-vitamin til behandling direkte på pletter med den almindelige hudkræft (basalcelle-)
kan få kræftplette en til at danne sårskorpe og falde af.
C-vitamin virker som gift på cancerceller, både lokalt og indgivet i store doser direkte i blodet.
Man kan fx tage en halv teskefuld C-vitaminpulver eller –krystaller. Man tilsætter langsomt lidt vand, indtil pulveret er opløst. Man påfører det pletten fleere gange dagligt med en finger eller vatpind. Vandet vil efter et par minutter fordampe og efterlader et tydeligt lag af C-vitamin krystaller på huden.
Det er vigtigt først at have været hos læge eller hudlæge for at sikre sig, at der ikke er tale om en af de farligere kræfttyper i huden, for eksempel modermærkekræft.
(Orthomolecular Medicine News Services. 9 november 2007)