Ledstivhed hos diabetikere

Ledstivhed mm. hos diabetikere er en kendt senkomplikation.

Der er større risiko for springfinger hos diabetikere. Diabetikere har også større risiko for at få seneskrumpning i håndfladerne, og det er netop en skrumpning i senebånd, der omslutter senerne til fingrene, der giver springfinger, hvis det da ikke skyldes hævelse på grund af overbelastning.

Diabetikere har også større risiko for at udvikle sammentrækning af bindevævet omkring leddene, med indskrænket bevægelighed og stivhed af led, fingre og hænder. Skulderleddene bliver ikke sjældent angrebet. Hyppigheden af carpal tunnel syndrom (for snæver håndledskanal med tryk mod nerver, blodårer og sener, medførende føleforstyrrelser og smerter samt nedsat kraft i hænderne) er også større hos diabetikere.

Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, og det er leddegigt også. Man ser ikke sjældent, at diabetikere kan få leddegigt oven i deres diabetes (og andre autoimmune sygdomme som fx skjoldbruskkirtelbetændelse). Får diabetikere derfor ledsmerter mm. er det bedst at få undersøgt blodet for tegn på leddegigt og andre autoimmmune sygdomme, evt. gennem en reumatolog (specialist i reumatiske lidelser).

Symptomerne hos diabetikere fra led mm. har noget at gøre med kollagendannelsen i bindevævet, på grund af ændring af æggehvidestofferne som følge af en forbindelse mellem dem og sukker. Det er det samme, som sker med æggehvidestoffet hæmoglobin i de røde blodlegemer, det man måler som sukkerhæmo- globin eller hæmoglobin A1c, langtidsprøven. Jo højere gennemsnitsblodsukkeret ligger, jo større risiko for omdannelsen af proteinerne (æggehvidestofferne).

Det er dog ikke alle med forhøjet gennemsnitsblodsukker, der får disse komplikationer, så der spiller nok også en arvelig tilbøjelighed ind, og muligvis andre ting også.

Det vigtigste, man selv kan gøre for at undgå problemer med led og sener etc., er at overholde spillereglerne for at leve godt med diabetes, og dermed holde sit blodsukker nede på et rimeligt niveau. Det er heller ikke godt at overbelaste sine led, men det er på den anden side vigtigt at bevæge dem og i det hele taget at få motion .

Nogen diabetikere har haft meget god effekt af akupunktur eller zoneterapi.

I nogle tilfælde kan smerterne forsvinde med tiden.

Godt for brusk og senevæv er svovl, som er et overset mineral. Jeg kan anbefale methylsulfonylmethane – MSM, som er totalt ugiftigt. 2-5 gram to gange dagligt.

Kan købes som pulver (mærket med ”Til dyr”, men det er lige så rent). Som kapsler på Internettet. Evt. via dansk tlf. 4485 2320.

De essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er også vigtige. Fx i blanding som Udo’s Choice. Samtidig skal man helt undgå margarine og mælkefedt (undtagen lidt økologisk smør), da fedtsyrerne i disse ting fremmer smerter.

Der er noget, der tyder på, at autoimmune sygdomme kan udløses fra mave-tarmkanalen. En dårlig tarmflora og dårlig fordøjelse af maden kan medføre, at tarmslimhinden bliver utæt og kan optage små stumper af ikke helt nedbrudt protein. Disse stumper giver anledning til dannelse af antistoffer og allergi, forstyrrer immunsystemet, og nogle af stumperne kan virke som peptider – hormonlignende stoffer – der kan lave ravage i kroppen, især i nervsystemet.

Mælkeproteiner og proteiner fra især hvede (gluten) er særlig slemme til at give disse problemer. Man ved, at ved glutenintolerans – cøliaki – går det ud over nervesystemet, præcis som ved diabetisk nervebetændelse. Man ved også at mange diabetikere med tiden får glutenintolerans eller overfølsomhed. Man kan få undersøgt sin urin for disse peptider mm. hos Nordic Laboratories Services, Vestergade 17 Baghuset 1.sal, 1456 København K. Tlf. 3393 2019. E-mail: info@allergylaboratory.com

De kan også lave test for gærsvampen candida albicans, der i større mængder i mave-tarmakanalen danner så mange toxiner (gifte), at tarmslimhinden bliver utæt og kroppen forgiftet med blandet andet symptomer fra muskler og led samt udtalt træthed og dårlig tilpashed. Mange diabetikere har for mange candidasvampe i deres mave-tarmkanal. En god måde at bekæmpe candidasvampene på er at overholde sin diabeteskost og især undgå sukker og andre sukkersøde ting samt fint hvid brød, kager etc.

Desuden er det vigtigt at etablere en tarmbakterieflora, som candidasvampene ikke kan klare sig over for. Her kan jeg anbefale effektive mikroorganismer i form af Vita Biosa. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger, evt. via www.biosa-information.dk Start med 25 ml to gange dagligt i en længere periode, fx et par måneder, og gå så ned til fx en spiseskefuld dgl.

Jeg vil anbefale et godt tilskud af antioxidanter, da det viser sig, at diabetikere har brug for mere af disse end andre. De findes naturligt i grønsager, frugter og krydderier, men det vil nok være fornuftigt at tage et tilskud af fx: Bio-C 750 mg x 2 eller AL-C samt 1 kapsel dgl. af E-vitamin 335 mg (stærk) 1 kapsel dgl, eller 2 kapsler af enten Cardi-E eller Natur-E. Og Andante 1 tabl to gange dgl. Alle tre dele kan købes hos Matas.

B1-vitamin (thiamin) modvirker den karamellisering af ledhinderne, der er årsagen til inflammationen. 300 mg dagligt. Samtidig skal man tage et B-vitamin kompleks (stærke

B-vitaminer) for at bevare balancen mellem B-vitaminerne.

Om kosttilskuddet Chlorella (“Den grønne perle”, eller Algomed) har jeg fået oplyst fra flere diabetikere, at det har hjulpet dem, formentlig pga indholdet af vigtige mikronæringsstoffer, blandt andet glukosamin.

Jeg kan også anbefale ingefær mod smerter, bedst som tabletter, men man kan også bruge frisk ingefær i maden. En anden mulighed er Boswellia serrata, et indisk naturstof, der har en god virkning mod smerter og autoimmune sygdomme. Curcumin (fra gurkemejerod), fx Gurkedol, Fortodol, Curcumin Forte eller Turmeric har også en god smertestillende virkning.

Magneter virker både smertestillende og bedrer kredsløbet i vævene, og dermed reparationen af vævene.

Smerterne stammer fra betændelsesagtige reaktioner i kroppen, kaldet inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

Comments are closed.