Anoreksi og andre spiseforstyrrelser er et stigende problem, der især rammer unge piger og kvinder. Nogen mener, at op mod en trediedel af unge piger har spiseproblemer. Det er meget bekymrende, og unge mænd kan også blive ramt.
Mange mener, at der bag den nervøse spisevægring, som anoreksi hedder på lægesprog, er en forstyrret opfattelse af egen krop, og måske samtidig en angst for at blive for tyk, men det er helt sikkert ikke det alene, selvom man har beskyldt moden og supermodellerne Twiggy m.fl. for at være en del af årsagen til spisevægring.
Andre mener, at spisevægring er en måde, som mennesker, der ikke bryder sig om sig selv, anvender til at udslette sig selv med, eller til at gøre sig selv uattraktive som sex-objekter. Man har i øvrigt kendt til tilstanden i mange hundrede år.
Mange har en intens frygt for at tage på eller blive fed trods undervægt. Der er forstyrrelse i oplevelsen af kropsvægt og form, en overdreven indflydelse af kroppens vægt og figur på selvopfattelsen, og en benægtelse af alvoren i den lave kropsvægt. Hos kvinder, der har haft menstruation, er fravær af mindst tre på hinanden følgende menstruationer også med i definitionen.
Ofte er mennesker med nervøs spisevægring meget optaget af mad og vil gerne lave mad til andre, men de vil ikke spise den selv, og i øvrigt laver de oftest meget fedtfattig mad. Mange af dem er også meget legemligt aktive med anstrengende sport, og de har svært ved at sidde roligt og slappe af.
Et symptom, der er almindeligt ved bulimi, er dårlige tænder, hvor emaljen er ædt bort af mavesyren fra de mange opkastninger.
Ofte har mennesker med spisevægring været ude for psykiske og sociale belastninger i barndommen, ikke sjældent seksuelle overgreb. Der er dog ikke forskel på forekomsten af seksuelle overgreb på anorektikere i forhold til resten af befolkningen. Der kan være uklare grænser mellem børn og voksne i familien og konfliktundvigende adfærd, eventuelt overbeskyttelse.
Man har hidtil opfattet anoreksi og bulimi (hvor den ramte spiser meget og kaster op) som sygdom, der skal behandles af psykiatere og psykologer, med indlæggelser, tvangsmadning og medicin, men resultaterne har hidtil været dårlige, og mange er døde af deres anoreksi.
Der har derfor længe været brug for nytænkning, og den er kommet frem i bogen ”Anoreksifælden”, der er skrevet af Poula Rose Henriksen, der er NLP-terapeut og sammen med sin mand har oprettet bostedet Krogagergaard på Avernakø i det sydfynske øhav.
Poula Rose Henriksen fremsætter i sin bog, at det ikke er tale om sygdom, men en bevidst tillært adfærd på baggrund af en usikkerhed på egen identitet samt mangel på selvværd. Man kan også kalde det eksistentielle smerter. De ramte føler ikke, at de kan leve op til deres egne, forældrenes og andres forventninger til dem. Livet gør ondt.
Mennesker med anoreksi vælger så maden som en kilde til opmærksomhed og bruger den til at skaffe sig så meget opmærksomhed som muligt. De fortrænger deres smertefulde følelser ved deres optagethed af mad og den gode følelse, de får gennem deres adfærd, der skaffer dem total opmærksomhed fra omgivelserne. De manipulerer og tyranniserer familie, venner og sundhedspersonalet, skærer i sig selv, og et væsentligt formål med dette er at få hjælp til at finde frem til sig selv og få de psykiske smerter bearbejdet og fjernet.
På Krogagergaard behandler man med dynamisk kognitiv adfærdsterapi, der blandt andet indebærer, at man gør de ramte klart, at man kender alle deres tricks. De oplever at blive afsløret, så de inderste følelser ikke længere kan undertrykkes, men kommer frem og kan blive bearbejdet. De lærer at tage ansvaret for deres eget liv gennem terapien og den fred og ro, der er omkring dem. De holder op med at være selvdestruktive og lærer at bede om hjælp.
Kognition er tænkning eller informationsbearbejdning af bevidst eller ubevidst art. Den har at gøre med viden, indsigt og problemløsning, der er formidlet af eller indeholdt i sproget, mentale forestillinger eller ydre hjælpemidler.
Kognitiv adfærdsterapi hjælper mennesker til at opdage og erkende uhensigtsmæssige, negative tankemønstre, at forstå deres uheldige indflydelse på problemerne og at ændre eller erstatte problemerne med mere henisgtsmæssige og realitetstilpassede tankemønstre. Man vejleder den ramte til selv at gøre sine opdagelser, lægger vægt på en åben dialog og på, at den ramte efterprøver sine antagelser i praksis, det vil sige eksperimenterer med sin adfærd. (Citat fra Esben Hougaard i Gads Psykologi Leksikon).
”Dialogen er en horisontal relation, et udbytte og en kommunikation mellem to væsener. Den er en relation grundet på sympati, som muliggør en fælles udforskning, og som derigennem skaber en frugtbar kritisk holdning” ( og muliggør at man sammen finder frem til løsninger på opgaver og problemer). Citat fra Paulo Freires bog ”De undertryktes Pædagogik”.
Der er forskel på den psykologiske behandling af anorexi og bulimi.
I løbet af 1-1½ år er 3 ud af 4 piger med ekstrem anoreksi, opgivet af det offentlige sundhedssystem, på Krogagergaard kommet så langt, at de er i udslusning og uddannelse. Desværre er der store problemer med at få kommuner og amter til at betale for opholdet her, fordi man henviser til, at mulighederne i det etablerede system ikke er opbrugt. Selvom de fleste uden for dette system er klare over, at det ikke fungerer elle fungerer dårligt ved anoreksi.
Resultaterne fra Krogagergaard har vist, at der er mange penge at spare her.
Se på www.krogagergaard.dk
Der findes et Center for Rehabilitering af Spiseforstyrrelser:
Behandling er ambulant, men der er mulighed for indkvartering i nærheden.
Det hedder Kildehøj og har adressen Kildehøj Allé 1, 2990 Nivå. Tlf. 3964 2937
E-mail: info@kildehoj.com Hjemmeside: www.kildehoj.com
Kildehøj er også et videnscenter og drives af en almen fond.
Man kan, hvis anden indsats fra det offentlige system, fx Regionen og sygehus, ikke har haft effekt, søge om at få opholdet betalt af kommunen.
Der har indtil nu mest været fokus på de psykologiske aspekter af anoreksi og bulimi, men der er tiltagende beviser for, at der også er en biokemisk basis for spiseforstyrrelser.
Signalstoffet eller neurotransmitteren serotonin, som er vigtigt i regulationen af humøret og appetitten, er også vigtig i udviklingen og forløbet af en anoreksi. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan, og flere studier har vist, at mængden af tryptofan i tarmen, hvor den største del af serotonin i dannes, og i kroppen som helhed ned nedsat efter afmagringskure. (BMJ, 1990; 300: 1499-500).
I et forsøg har man givet 11 unge kvinder med bulimi et tilskud af tryptofan på 3 gram dagligt sammen med 45 mg B6 vitamin. Alle fik et klart bedre humør, bedre spisevaner og ændret syn på mad efter kun en måned. (Altern Med Rev, 2002; 7: 184-202).
Tryptofan findes i æggehvidestoffer, først og fremmest i kød, men en god kilde til tryptofan er også græskarkerner, der kan købes som kosttilskuddet Zenbev.
En del tryptofan bliver i kroppen ikke omdannet til serotonin, men til nikotinsyre og bliver derfor ikke til serotonin. Dette kan modvirkes ved brug af den tibetanske urtemedicin Padma 28. Et tilskud af B-vitaminer hjælper også tryptofan til at blive omdannet til serotonin.
Denne omdannelse sker via stoffet 5-hydroxytryptofan, 5-HTP. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP med omdannelsen til serotonin.
Formentlig har mangel på zink, selen, E-vitaminer, B-vitaminer og de livsvigtige fede syrer af omega-3 type samt omega-6 fedtsyren gammalinolensyre betydning. Under alle omstændigheder vil anoreksi-ramte få mangel på mange vigtige næringsstoffer.
Anoreksiramte har ofte klart lavere niveauer af zink i forhold til normale (J Coll Nutr 1992; 11: 694-700; J Clin Psychiatry 1989; 50: 456-9)
Et lavt indhold af zink i hjernen ser ud til at have negativ indflydelse på hjernens signalstoffer (neurotransmitterne). (Eat Weight Disord. 2006; 11: e109-11).
Tilskud af zink kan bedre appetitten, smagskvaliteten og den psykiske tilstand hos anoreksiramte (J Nutr Med. 1990; 1:171-7. J Adolesc Health Care, 1987; 8: 400-6).
Anoreksiramte, som fik 14 mg zink dagligt i 2 måneder øgede deres BMI (kropsmasseindeks) to gange så hurtigt som deltagere, der fik placebo (snydemedicin). (Eat Weight Disord. 2002; 11: elo9-11).
Dr. Carl Birmingham fra klinik for spiseforstyrrelser i Vancouver har i et forsøg givet anoreksiramte enten et tilskud af zink eller placebo (fup-pille). De, der fik zink, øgede deres kropsvægt dobbelt så hurtigt som dem, der fik placebo (Int J Eat Disord, Vol 15 (3), 1994: 251-5).
Zinktilskud er også lovende ved bulimi. I et studie fik 47 med bulimi 120 milliter flydende zink i gennemsnitligt 8,3 dage en betydelig forbedring af deres ”fedtangst” og deres utilfredshed med kroppen. (Altern Med Rev. 2002; 7; 184-202).
B1-vitaminmangel (thiamin) og mangel på B2-vitamin, B6-vitamin og folinsyre har også en sammenhæng med anoreksi og bulimi. Det kan derfor være godt at supplere med disse B-vitaminer. (Rev Clin Esp. 1995; 195: 226-32. Postgrad Med J. 1986; 62: 853-4).
Flere tilfælde af mangel på B3-vitamin er beskrevet, hvor anoreksiramte har fået pellagra, der skyldes mangel på dette vitamin og som et af de første symptomer har appetitløshed. (Altern Med Rev , 2003; 8: 180-5)
Tilskud af niacin (B3) kan forbedre appetitten og den psykiske tilstand.(Int Clin Nutr Rev, 1989; 9: 137-43).
Ensianrod (Gentian lutea) er meget brugt i Tyskland og Schweiz mod fordøjelsesproblemer. Den indeholder bitterstoffer, der stimulerer appetitten og galdeudløbet, og har vist sig at være effektiv ved selv svær anoreksi.(Hippokrates, 1969; 40: 916-9. Krankenpflege (Frankf), 1975; 29: 99-100).
Mangel på A-vitamin kan medføre anoreksi. Mangel på A-vitamin, der er fedtopløseligt og derfor kræver fedt for en normal optagelse, kan give mange problemer, blandt andet vægttab. A-vitamin er vigtigt for omsætningen af fedt og protein i kroppen.
D-vitamin er også fedtopløseligt, og der kommer undtagen i sommermånederne let mangel på dette vitamin, der også virker som et hormon. Det reelle behov for D3-vitamin er mindst 50-60 mikrogram dagligt (2.000 enheder), og mange har brug for mindst 100 mikrogram dagligt for at få nok. Undtagen i maj, juni og juli, hvis de får sol på kroppen. D3-vitamin er den naturlige form for vitaminet og ikke farligt i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Blot en times sol på huden om sommeren medfører dannelse af mere end 250 mikrogram D3-vitamin.
Nedsat funktion af hypofysen ved anoreksi kan føre til apati, konfusion, depression, træthed og mangel på evne til at tåle stress. Symptomerne kan udvikle sig til en nervøs anoreksi eller til psykose. Der er ofte lavt blodtryk, lavt blodsukker, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (lavt stofskifte), nedsat sexlyst og nedsatte kønskarakteristika (tegn på mandlighed eller kvindelighed).
Anoreksi er en livsfarlig sygdom, så det er vigtigt at så vidt muligt tage den i opløbet ved at være opmærksom på de almindelige symptomer og ikke bare bagatellisere dem eller regne med, at det ”nok går over”. Her skal man have professionel hjælp så hurtigt som muligt. Der skal altså gøres en massiv indsats, især psykoterapeutisk med hjælp fra psykolog eller psykiater med særlig indsigt i problematikken. Eller som ovenfor nævnt fra en NLP-terapeut med særlig indsigt i spisesforstyrrelser. Medicin hjælper oftest ikke.
Det er meget vigtigt, at den syge og behandleren har et godt forhold til hinanden, så grundlaget for samarbejde er til stede. Det kan blive nødvendigt med indlæggelse, selvom halvdelen af de indlagte har tilbagefald det første år efter udskrivelsen. Der er stor dødelighed på grund af sygdommen.
Forskning har vist, at et svingende blodsukker med svingende mængder af insulin i blodet kan være en årsag til spiseforstyrrelser. Mennesker, der spiser mange raffinerede kulhydrater, især sukker og hvidt brød, kan få øget risiko for bulimi (Brain Res Bull, 1985; 14: 673-80).
I et forsøg med 10 kvinder med bulimi fik deltagerne en sukkerfri og energitæt kost i seks uger. Alle stoppede med deres ædeflip. 10 andre, der under forsøget fik en fup-diæt, blev derefter sat på forsøgskosten og holdt også op med ædeflip. Alle deltagerne vedblev atg være uden ædeflip i 2½ år efter forsøget. (Physiol Behav, 1984; 33: 769-75).
En kost med et højt indhold af protein nedsatte også tendensen til bulimi med ædeflip klart, sammenlignet med en kost med mange kulhydrater.(Int J Eat Disor, 2004; 36: 402-15).
Massagebehandling kan modvirke depression og angst hos bulimiramte.(Adolescence. 1998; 33: 555-63).
Fysisk anstrengelse og motion har i et forsøg vist sig at være mere effektiv ned kognitiv adfærdsbehandling (psykolog) ved symptomer på bulimi som ædeflip, opkastninger og misbrug af afføringsmidler. (Med Sci Sports Exerc. 2002; 34: 190-5).
Lysbehandling med stærkt hvidt lys førte i et forsøg til færre ædeflip og opkastninger hos kvinder med bulimi og forbedrede humøret.(Am J Psychiatry. 1994; 151: 744-50).
Hypnoterapi har også vist sig at kunne have en rolle i behandlingen af spiseforstyrrelser. (Int J Clin Exp Hypn. 2007; 55: 84-113).
På forlaget Munksgaard Danmark er der udgivet en god oversigt over anoreksi og bulimi. Den hedder ”Sultens paradoks” og er skrevet af den psykiatriske speciallæge
Marianne M. Hertz og redigeret af psykiaterne Tom G. Bolwig og Povl Munk-Jørgensen.
Der findes også en hel række af andre gode bøger om anoreksi og bulimi.
NLP-terapeut Poula Rose Henriksens bog ”Anoreksifælden” er udgivet på Krogagergaards Forlag. Pris 265 kroner.