Børnesår – impetigo

Impetigo er en overfladisk betændelse i huden, hårbunden, næsen, oftest med gule stafylokokker, men kan også skyldes streptokokker.

De sidder hyppigst i ansigtet, især ved næsen og mundvigene, ved ørerne og på hænder, håndled og brystkasse. Et andet navn for sygdommen er børnesår, men voksne kan også få den. Sygdommen er især almindelig hos børn med børne- eller astmaeksem, tidligere eksem eller tilbøjelighed til allergiske hudlidelser, da hudens modstandskraft så er nedsat. I hårbunden kalder man impetigo for follikulitis, da det er hårsækkene, der går betændelse i.

Behandlingen er først og fremmest vask med vand og sæbe og at give lokalt virkende midler, der dræber bakterierne, fx klorhexidin creme eller Fucidincreme.

Et godt alternativ er at bruge den originale Tea Tree Oil fra Australien (ikke ren olie), der er meget bakteriedræbende.

De samme gælder for propoliscreme, honning og Aloe vera gel. .

Ved udtalte forandringer giver man som regel antibiotika i form af tabletter, helst efter at lægen har podet fra betændte steder og derved fundet ud af, hvad der virker bedst på bakterierne. Almindelig penicillin virker ofte ikke, da mange gule stafylokokker producerer et enzym, der nedbryder penicillinet.

Multiresistente stafylokokker (MRSA) er et tiltagende problem. Erhverves oftest på hospitaler. Her er kolloidt sølv og grøn ler fra Frankrig (Agricur eller Agriletz). Kan bl.a. købes fra Tysklad på www.bioeck.de som Terra Soliel gruener Mineralerde.

Samtidig er det vigtigt med stor renlighed. Impetigo klør ofte, og klør og kradser man i sårene, får man bakterier på fingrene og under neglene, og klør man så et andet sted, spredes betændelsen ofte til dette sted. Vi mennesker klør os ofte ubevidst alle mulige steder, især hvis vi er lidt nervøse. Prøv at lægge mærke til det. Mindre børn kan med fordel gå med bomuldshandsker for at undgå kradsen og selvsmitte. Det er også meget vigtigt at undgå, at bakterierne spredes eller genanbringes på huden fra hårbørster og kamme, og almindelig håndsæbe kan også huse bakterier. Det er derfor bedst, også for huden, at bruge flydende og uparfumeret medicinsk sæbe, og kamme eller hårbørster skal skoldes dagligt. Det glemmer de fleste ofte. Alternativet er at bruge en ny kam hver gang. De er ikke så dyre. Også en hat kan huse bakterier.

Det er vigtigt at bruge den rigtige shampoo, fx efter aftale med hudlægen. Måske kan en tjæreshampoo være god i perioder.

Det er også godt at styrke sin generelle modstandskraft mod betændelse ved at spise sundt og sørge for at få rigelig motion. Hvidløg er bakteriedræbende og fint til at hjælpe i bekæmpelsen af stafylokokkerne, og zink er også godt. Men hvis man tager tilskud af zink, skal man også have et tilskud af kobber, da de to mineraler konkurrerer med hinanden, og kobbermangel kan medvirke til infektioner. Bortset fra en almindelig vitamin-mineralpille bør man kun få kobber fra kosten, fx fra nødder, frø og mandler, bønner og ærter, kød, rosiner, grønsager og frugt. Den bedste måde at løse problemet på er at tage sin vitamin-mineralpille med kobber om morgenen og zink om aftenen

Urte-Pensil er en blanding af forskellige urter med virkning på betændelse, og E-vitamin er et kraftigt antioxidant og derfor godt at supplere med.

Olivenbladsekstrakt, fx Olivir, har også antibiotisk virkning.

En almindelig årsag til nedsat modstandskraft hos børn er jernmangel. Lægen kan tage en blodprøve til vurdering af jerndepoterne i kroppen (serum-ferritin).

Kolloidt sølv er meget bakteriedræbende. Man kan bruge det som omslag (gaze eller lærred vædet med koloidt sølv) og tage det gennem munden. En teskefuld 3 gange dagligt holdes i munden så længe som muligt og synkes så.

Kolloidt findes også i en form, hvor de er knyttet ekstra ilttaomer til sølvet. Se www.bionaid.dk

Comments are closed.