Ansigtsnervesmerter – trigeminusneuralgi

Trigeminusnerven har tre grene. Den ene kommer ud ved knoglekanten over øjet, den anden ud for midten af kindbenet, og den tredie gren forsyner det halve af mundhulen og tungen.

Trigeminussmerter optræder hyppigst efter 50 års alderen. De kommer i korte anfald af jagende, skærende, stikkende smerter, ofte sammen med trækninger i ansigtsmusklerne.

Der er derimod ikke, som ved Hortons hovedpine (klyngehovedpine), rødt øje, tåreflod eller ændringer af pupillen.

Smerterne sidder oftest i ansigtet, men kan føles som tandsmerter, og tandudtrækning kan medføre trigeminusneuralgi, ofte lang tid efter tanden er trukket ud. Natlig tænderskæren ller stramhed i tyggemusklerne findes ofte, da trigeminusnerven påvirker disse muskler.

Smerterne kan komme af sig selv, men bliver ofte provokeret af ansigtsbevægelser, berøring, tygning, tale, kulde, synkning, tandbørstning etc. Der er derimod ikke, som ved Hortons hovedpine (klyngehovedpine), rødt øje, tåreflod eller ændringer af pupillen. Der kan være problemer med at smage sødt og salt på de forreste to trededele af tungen.

Oftest kan man ikke finde nogen sikker årsag, men ved mere konstante smerter kan der ligge nerveskader, svulster eller betændelser bag smerterne, og der kan også være tale om tryk fra en lille pulsåreslynge, der kan irritere nerven eller nerveroden. Man kan se dette ved en MR-scanning.

I lægelig behandling bruger man ofte epilepsimidlerne karbamazepin eller valproat, der dog begge kan have en del bivirkninger. Hjælper det ikke, kan man forsøge med et muskelafslappende stof, baclofen, der virker på hjernen og også har smertestillende egenskaber. Det kan også gives sammen med epilepsimidlerne, men har hos nogen ret kraftige bivirkninger.

Bedre er midlet Gabapentin, der også er et epilepsimiddel, men har en god virkning på en række neuropatiske tilstande. Der er få bivirkninger, og de forsvinder ofte i løbet af de første behandlingsuger. Nyeste middel er Lyrica, som dog også kan have en række bivirkninger.

Man kan også forsøge med blokadebehandling med glycerol hos en ekspert, eller med elektrokoagulation, hvor der dog er risiko for smertefuld følelsesløshed og ødelæggelse af øjets hornhindes følesans, hvilket kan føre til hornhindebetændelse.

En nyere behandling er et indgreb, hvor man flytter den lille pulsåreslynge for at aflaste trykket mod nerveroden. Det er et mikrokirurgisk indgreb, der kræver stor ekspertise, men resulterne er cirka 90% smertefrihed umiddelbart efter operationen, og 80% på langt sigt.

Elektrostimulation af nerveroden er også under udvikling. Kirurgisk behandling af trigeminusneuralgi er i Danmark centraliseret til få neurokirurgiske afdelinger.

Lokalbedøvelse af triggerzonen eller fx påsmøring af noget hudirritende, for eksempel chilipeber (capsaicin) eller pebermynteolie, kan give en kortere eller længere lindring eller nedsættelse af anfaldshyppigheden. Man kan selv forsøge sig med at gnide pebermynteolie på det sted, hvorfra smerterne udløses. Det stimulerer nerveender i huden, der så sender smertedæmpende signaler ind til hjernen.

Plastre med det smertestillende middel lidocain, der bruges til lokalbedøvelse, har vist sig at kunne hjælpe ved trigeminussmerter, hvor anden behandling ikke har hjulpet. De er udviklet i Tyskland, men kan indtil videre kun købes i England under navnet Lidoderm R. De skal sættes på det smertende område i 12 timer, og virkningen varer så yderligere i 12 timer.

En særlig teknik i forbindelse med kranio-sakral terapi kan være værdifuld. Der er kun to steder i Danmark, hvor denne teknik kan lære. Det er på Stanley Rosenberg Instituttet i Silkeborg og på Alternativ Balance Center i Haslev.

Et godt råd fra en trigeminusramt går ud på, at tilvænne huden til berøring, så smerterne ikke så let udløses. Man begynder med en ganske let berøring, og dag for dag berører man huden fra det sted, hvorfra smerterne udløses, mere og mere, indtil man kan trykke på stedet hårdere og hårdere.

Akupunktur har hjulpet en del mennesker med trigeminusneuralgi, og zoneterapi angives også at have effekt. Anden energimedicinsk behandling som for eksempel pulserende magnetfeltbehandling eller kvantemedicinsk behandling er også værd at prøve.

Grundlæggende er det vigtigt med en sund kost, hvor man undgår at den er for raffineret. Det vil sige, kosten skal være grov og grøn, uden hvidt hvedemel, hvid pasta, hvide ris, og kartofler. Mælk er heller ikke godt, da den type fedt, som findes i mælk og margarine, kan fremme betændelsesforandringer (inflammation) og smerter. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

En god vitamin- mineraltablet eller to dagligt er med til at sikre, at alt i kroppen fungerer godt. Det er godt at tage ekstra D3-vitamin, så man kommer op på mindst 100 mikrogram dagligt. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon, som blandt andet modvirker smerter.

Kaffe (koffein) kan måske forværre tendensen til trigeminusneuralgi hos nogen. Det kan også være en mulighed at prøve at undgå mad med et højt indhold af arginin, blandt andet nødder og chokolade, da herpesvirus måske kan være involveret i udviklingen af nervesmerter, og dette bliver stimuleret af arginin.

Et homøopatisk præparat – Spigelia D6, kan hjælpe nogen. Man må ikke tage mere end

15 stk piller – eller femten dråber, daglig. Fx 5 dråber morgen og 5 dråber aften.

Nogen har haft glæde af Wolle’s tabletter. Fx Tabl. 698 (Livspillen) 1 tabl. 3 gange daglig, sammen med tablet 1859 (urtekapsler) 1 kapsel 3 gange daglig. Man må regne med, at der kan få flere måneder, før man slipper af med smerterne, eller de bedres væsentligt, men hos nogen kan det gå hurtigere.

Der findes en forening for trigeminusramte – Trigeminusramte i Danmark af 1988.

Comments are closed.