Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er en svær udviklingsforstyrrelse i det, man kalder ”det autistiske spektrum, hvor de ramte har store problemer i samspillet med andre mennesker samt et indskrænket og usædvanligt adfærdsmønster samt ofte usædvanlige interesser. Det giver de Asperger-ramte problemer på det arbejdsmæssige, sociale og andre områder.

Aspergers syndrom ligner autisme, men i modsætning til autisme udvikler Aspergerne sig sprogligt, intellektuelt og vedrørende evnen til at hjælpe sig selv uden særlig forsinkelse, undtagen vedrørende deres evne til at omgås og tilpasse sig socialt til andre mennesker.

Medvirkende til udviklingen er det, man kalder protein intolerans, hvor visse proteiner, især fra mælk og hvedemel, ikke nedbrydes ordentligt (normalt skal proteiner nedbrydes til højst 2 sammenhængende aminosyrer) og derfor optages som korte kæder af aminosyrer med morfinlignende virkning på nervesystemet. Læs mere om protein intolerans på fx www.dsgnet.dk

Det kan derfor være en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET), som kan iværksætte urinundersøgelser for protein intolerans og vejlede i tilrettelægning af en kost, som modvirker den. Se en liste over ernæringsterapeuter på www.detforening.dk

I mange tilfælde er sukker i kosten også med til at give symptomer og adfærdsproblemer.

Sukker giver svingende blodsukker, og især lavt blodsukker kan forværre symptomerne. Lavt blodsukker skyldes oftest sukker, slik og hvidt brød.

Mangel på livsvigtige fedtsyrer af omega-3 type er også med til at give problemer med hjernen og nervesystemet. Hjernen består af 60% fedt, og det skal helst være det rigtige fedt, så hjernen fungerer ordentligt.

Man opdager oftest Aspergers syndrom senere end autisme, ofte i alderen mellem 5 og 9 år. Der er ofte en forsinket motorisk udvikling med klodsethed, problemer med at omgås andre børn og sær opførsel. Mange af disse børn bliver fejlagtigt opfattet som autister, Tourette-børn, DAMP-børn eller børn med tvangstanker og tvangshandlinger, kaldet OCD, der står for Obsessive-Compulsive Disorder. Voksne med Aspergers syndrom har problemer med at vise medfølelse over for andre og med at forholde sig socialt til andre.

Det er en livslang sygdom, der ikke kan kureres, men man kan ved den rigtige støtte være med til at sikre aspergerne et godt liv på trods af deres problemer.

Det er vigtigt, at børn med Aspergers syndrom bliver undersøgt og vurderet af professionelle med forstand på tilstanden, så der kan udvikles individuelle undervisnings- og træningsprogrammer. Der er brug for et tværfagligt team til dette. Barnets styrkeområder og svage områder skal vurderes nøje.

Aspergere er meget forskellige og kan ikke behandles ens, og det kan være svært for udenfor stående at forstå, hvad der er behov for, da børnene oftest er sprogligt velfungerende og med normal intelligens, så forældre og professionelle behandlere må ofte slås for at få etableret de rigtige programmer til Aspergeren. Aspergere kan også nemt opfattes som utilpassede med svære adfærdsproblemer, fordi de ikke kan omgås andre socialt på en normal måde. Ikke mindst i skolesammenhænge kan der opstå problemer.

Det er vigtigt for Aspergere at opholde sig i afgrænsede områder, hvor der er gode muligheder for, at den enkelte får stor opmærksomhed og individuel behandling, og kan arbejde i små grupper.

Der bør være en professionel person til stede, der er specialist i at kommunikere med Aspergere og i social træning af dem, også som hjælp for andre professionelle, der har med Aspergeren at gøre.

Der skal være gode muligheder for at omgås andre på en let måde, ved strukturerede og overvågede aktiviteter.

Det er vigtigt, at Aspergerne lærer at begå sig i almindelige livs-sammenhænge udover det, de lærer under deres uddannelse, og at Aspergerne får mulighed for at bruge deres evner og interesser. De er ofte meget dygtige på deres specielle områder, og det er fint, hvis de kan hjælpes til at instruere og lære andre det, de selv er gode til. Det kræver selvsagt meget af de mennesker, der skal undervise og uddanne Aspergerne.

Hver enkelt Asperger bør også have en personlig rådgiver, som kan være med til at sikre dels Aspergerens følelsesmæssige velbefindende og livskvalitet, og dels koordinere den nødvendige hjælp, følge udviklingen og være til hjælp for andre behandlere og for familien. Der skal også hjælpes med at sætte grænser for Aspergeren og brug for hjælp til, at han eller hun kan vælge samt blive klar over konsekvenserne af valget.

Med lidt held kan nogle Aspergere klare et velafgrænset arbejde med det, de har interesse for.

Hverken behandling med medicin eller psykoterapi har vist sig at være til nogen særlig hjælp.

På Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg har man gode erfaringer med behandling af autisme og Aspergers syndrom ved hjælp af en fransk udgave af kranio-sakral terapi. Se www.stanleyrosenberg.com

Lytterreaktion:

Kære Carsten Vagn-Hansen

 

Først vil jeg gerne takke dig for at tage emnet "Aspergers Syndrom" op i udsendelsen.

Jeg er mor til en 14-årig søn diagnosticeret for 3 år siden med AS og har oplevet, hvor uendelig svært det er at opnå forståelse for og hjælp til min søn.

 

Jeg er dog ked af, du i udsendelsen indikerede, at Aspergers Syndrom ikke er autisme.

Det eneste, der adskiller Aspergers Syndrom fra infantil autisme, er sprogudvikling og generel begavelse – men ellers har personer med Aspergers Syndrom nøjagtigt de samme grundlæggende vanskeligheder som personer med infantil autisme har.

 

Ligeledes er jeg ked af, du så kategorisk adskilte personer med AS fra personer med TS, DAMP og OCD, da der ofte er sammenfald mellem disse lidelser hos den enkelte person.

 

Med venlig hilsen

Comments are closed.