Revner i fingre og hæle

Er der hård hud, kan en blanding af 190 Decubal og 10 gram salicylsyre være en god hjælp til at få huden blød igen. Skal apoteket blande det, skal der lægerecept til. Det siger loven, men man kan lige så godt selv blande det. Det skal gøres grundigt.

Huden har godt af et tilskud af essentielle fedtsyrer fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. de to sidste kan købes sammen som ”Livets Olie”. Især har gammalinolensyre fra kæmpenatlysolien stor betydning for huden, og nogle mennesker er ikke gode til selv at danne gammalinolensyre og må have den tilført. Denne tendens er arvelig. Alle disse livsvigtige fedtsyrer blødgør huden indefra. Udefra kan man få gammalinolensyre som creme.

Et vitamintilskud, især A-, C- og E-vitamin samt alle B-vitaminerne, og ekstra zink, selen, kisel og lecithin kan også være godt. C-vitamin skal gives i en stor dosis, fx et gram C-vitamin 2-3 gange dagligt. C-vitamin er fx meget vigtig for bindevævet i huden.

Vådt arbejde øger risikoen for tør hud på fingre og hænder, så det er en god idé før og under arbejdet at bruge en ”kemisk handske”, eller vinylhandsker med en bomuldshandske indeni. Efter arbejdet og hånd­vask skal huden fedtes ind.

En anden god creme er Dr. Hernes Vitamincreme. Kan købes hos

Hasse Jacobsen, Lokesvej 162, 7800 Skive. TLF.: 97 51 24 36. Hasse@Jacobsen.mail.dk

Et andet godt middel, der er udviklet efter den berømte Edgar Cayces opskrift, er Dalens Olie, der ikke indeholder parfume eller tilsætningsstoffer, men kun jordnøddeolie, olivenolie, rosenvand og lanolin. Denne olie kan hjælpe på alle slags eksemer og psoriasis.

Cremen Zona Extra indeholder fiske-klække enzymer (zonase), som kan fjerne døde, beskadigede eller misdannede hudceller uden at skade resten af huden. Det styrker hudens fornyelse og opheling af skadet hud. Huden plejes og blødgøres.

Ledins oparfymerad Örtsalva, som kan købes hos Dragør Helse. Tlf. 3253 9401.

Aloe vera tilfører fugtighed og er også meget fint for huden. Husk også at drikke to liter vand dagligt.

Man kan også slibe med en neglefil eller knibe den hårde hud af med en tre-i-een. Stærk levertransalve kan hjælpe (fra Medic Team, Birkerød eller på apoteket).

Comments are closed.