Stress, forlegenhed, nervøsitet eller angst kan medføre en pludseligt forhøjet temperatur, som kroppen så forsøger at nedsætte ved at åbne for blodkarrene ved hudoverfladen, der så bliver rød. Det samme sker efter motion, hårdt arbejde og sex. Varmen skal ud gennem huden. Sved kan lette denne proces. For meget alkohol og krydret mad samt smagsforstærkeren mononatriumglutamat (MSG) giver ofte rødme og varme i huden. Mangel på væske også.
Visse kroniske sygdomme, som fx sukkersyge, hjerteproblemer eller for højt stofskifte, kan medføre rødmen, og visse former for medicin kan også være årsagen, især midler mod for højt blodtryk og kolesterolsænkende medicin. Koffein i fx kaffe eller cola kan øge blodtrykket og pulsen og dermed udløse rødmen.
Er der tale om en unormal nervøsitet eller en angsttilstand, så jeg vil råde til at få en række samtaler hos en psykolog, der kan lære vedkommende at beherske sin angst og kommer væk fra tendensen til at rødme. Man vil blandt andet få større selvsikkerhed og dermed kunne bekæmpe sin nervøsitet. Man skal selv betale for samtalerne hos en psykolog eller NLP-terapeut, men de penge er givet godt ud.
Man kan selv prøve at undgå de ovenfor nævnte ting, der kan udløse rødmen, og lære at kontrollere sit åndedræt, fx hos en yogalærer. Føler man, at man er ved at blive usikker og nervøs, så kan man trække vejret dybt tre gange og smile. Både kroppen og sindet vil falde til ro, og omgivelserne vil reagere positivt på smilet.
Det ubevidste nervesystem er involveret i rødmen. Det kan derfor være værd at prøve med akupunktur eller zoneterapi.
Man kan også forsøge sig med visualisering, hvor man forestiller sig, at man står i en kold vinter med kun en skjorte på. Det kan faktisk nedsætte hudtemperaturen med flere grader. Prøv fx med et hudtermometer.
Hjælper alt dette ikke, kan man snakke med sin læge om eventuelt at få en recept på betablokkeren propranolol i en lille dosis. Betablokkere virker blodtryksnedsættende og dæmper pulsen, hvilket modvirker nervøsiteten og dens symptomer, fx rysten på hænderne. Nogle musikere bruger propranolol før koncerter. Samtidig nedsætter stoffet gennemblødningen i huden, hvilket hos nogen opfattes som kolde hænder og ben.
Betablokkere som fx propranolol kan medføre mangel på det vigtige hjælpeenzym Q10, der blandt andet er vigtigt for cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Betablokkere kan også medføre mangel på signalstoffet melatonin, der blandt andet er vigtigt for en god søvnkvalitet, genopbygningen af vores celler i nattens løb og for et sundt immunsystem.
En anden mulighed er lægemidlet clonidin (Catapresan R) i lille dosis, fx 25 mikrogram to gange dagligt. Det virker også let blodtrykssænkende. Men lægemidler skal være den sidste udvej. Det er kun lapperi.