Forkølelse er en fællesbetegnelse for en række virusinfektioner i de øvre luftveje. I vores del af verden er forkølelser meget hyppige, især ved vejrskift og i overgangen mellem årstiderne, men også stress, dårlig kost og dårlig hygiejne kan øge risikoen.
Hvordan bliver vi smittet?
Indgangsporten for virus er oftest næsen og munden, oftest fordi vi bevidst eller ubevidst piller os i næsen eller har fingrene i munden. Hænderne er de vigtigste smitteredskaber. Desværre er der mange, der ikke vasker hænder efter toiletbesøg, før de skal lave mad og efter, at de har trykket andre i hænderne eller rørt ved gelændere og håndtag, hvor mange andre har rørt med deres virusbefængte hænder. Det medfører, at hænderne oftest er fyldt med ikke alene virus, men også bakterier, der kan leve i huden i flere uger.
Smitte gennem luften fra andres nys eller host er også mulig, men bortset fra kys er det en mindre hyppig smittevej. I øvrigt går vi alle, især i højsæsonen, med virus på vores slimhinder, men er vi rimeligt sunde og raske angriber virus først, når vi bliver kølet ned, især på fødderne, eller bliver stressede.
De mennesker, vi bliver smittet af, er ofte nogen der gerne vil være heltemodige og gå på arbejde på trods af, at det flyder fra næsen. Det kunne også gå, hvis de vaskede hænder ofte og brugte papirlommetørklæder, så de de ikke puttede næseindholdet i lommen bagefter og derefter rodede med lommetørklædet, så de fik endnu mere snask på hænderne. Og hvis de hostede i albuebøjningen i stedet for hænderne og lod være med at give hånd. En forkølet er en smittebombe.
Ved svære forkølelser er det dog i alles interesse, også de forkøledes, at de bliver hjemme og lader være med at smitte arbejdskammeraterne. Det er også meget begrænset, hvor stor energien og arbejdsindsatsen er, når man er snotforkølet og mat i sokkerne.
Behandling af forkølelse
Tag den med ro og undgå så vidt muligt stress, da det svækker immunforsvaret. Bliv hjemme, hvis du er dårligt tilpas og lad være med at være ”helt”. Lad være med at motionere de første dage.
Det er en god idé at starte hurtigt i forløbet med enten Kan Jang (Andrographis paniculata og Russisk rod) eller Sambucol – et specielt hyldebærekstrakt. Begge dele forhindrer virus i at trænge ind i cellerne ved at blokere for, at virus kan klæbe til cellerne ved hjælp af virus-hæmagglutininer. Ved brug af disse naturmidler kan man oftest forkorte forløbet meget og dæmpe symptomerne. Det samme gælder ved influenza, selvom influenzavirus er langt værre. Echinacea er også godt. Tager man disse naturmidler, før man bliver smittet, vil det kunne forhindre, at forkølelsen opstår.
Tag tilskud af A-vitamin, 25.000 enheder dagligt (7.500 mikrogram) under forkølelsen. Desuden C-vitamin, 500 mg hver 4 time. C-vitamin er virusdræbende i store doser, og er man syg, tåler man meget C-vitamin uden at få diaré, der er den eneste bivirkning. Zink er også godt og fås blandt andet som sugetablet sammen med C-vitamin (InfluZink), men indholdet af C-vitamin er her ikke nok til at klare virus.
Rigelig væske er nødvendig, da man ved tab af næsesekret og sved taber mere væske end normalt. Væsken må gerne være for eksempel kamillete, lindete, salviete eller hyldebærsaft, da disse naturmidler virker virushæmmende. Tilsæt eventuelt lidt havsalt. Kyllingesuppe har ofte en fremragende god virkning ved virusinfektioner og styrker immunforsvaret meget.
Ved mund- og halsproblemer er det godt at gurgle med saltvand (en teskefuld havsalt til et helt glas vand) og at bruge Propolis mundlotion. Er næsen øm og stoppet, kan man spraye med fysiologisk saltvand (apoteket) og skylle med fysiologisk saltvand. Man kan her bruge en teskefuld havsalt til 1/3-del liter eller en spiseskefuld havsalt til en hel liter lunkent, kogt vand. Lav det i en skål, stik næsen ned i vandet og snus det ind. Kamilledamp er både lægende og behageligt.
Undgå alkohol. Det får slimhinderne til at hæve. Skal det være, så er en rødvinstoddy det bedste, da rødvin indeholder gode antioxidanter. Tilsæt gerne tre teskefulde kryddernellike, der er godt mod forkølelse.
Ved at undertrykke symptomerne varer sygdommen længere, så undgå så vidt muligt lægemidler, også paracetamol og acetylsalicylsyre. Blot et par af disse tabletter kan forlænge sygdommen med et døgn.
Har man ondt, er det langt bedre at bruge curcumin (fra gurkemejerodpulver) mod smerter og ubehag. Det modvirker meget den inflammation (betændelsesforandringer), der er årsag til smerterne, og styrker generelt.
Forebyggelse af forkølelse
Sørg for at få en sund kost uden sukker og margarine, da disse ting kan svække din modstandskraftog øge betændelsesreaktionen. Tag et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler samt eventuelt et eller flere styrkende naturmidler. Drik rigelig væske, gerne vand og te. Få moderat motion, da det styrker immunforsvaret, mens meget anstrengende motion svækker det.
Sørg for at få en god nattesøvn og tag et koldt styrtebad efter det varme, da det styrker modstandskraften meget. I gamle dage vaskede man børn med kolde vaskeklude og frotterede dem bagefter. Endnu bedre er det at være vinterbader. De fejler aldrig noget. Sørg for at være ude dagligt, men vær godt påklædt og sørg især for at holde fødderne varme. Bliver de kølet ned, svigter immunforsvaret omgående. Husk det gamle ord om at holde fødderne varme og hovedet koldt, men tag alligevel en hat på, hvis det er koldt og blæser. Tænk på at undgå kulde fra gulvet, strålekulde og træk.
Undgå for megen stress. Undgå at røre ved forkølede mennesker og at berøre din næse og mund med fingrene. Vask hænder ofte, også når du ikke er forkølet. Spis eventuelt frisk hvidløg dagligt. Så er du sikker på, at andre ikke kommer så tæt på dig, at de kan smitte dig.