Bukkehornsfrø – Trigonella foenum-graecum – indeholder en række naturlige stoffer i form af alkaloider, proteiner, aminosyrer, flavonoider, saponiner, kumarin, fedtstoffer, fibre og vitaminer samt mineraler, blandt andet betakaroten. . Bukkehornsfrø er en fast bestanddel af karry, der findes i mange forskellige afskygninger, især i Indien.
Bukkehornsfrø virker let nedsættende på LDL-kolesterol, formentlig på grund af fiberindholdet, og virker stabiliserende på blodsukkeret på grund af forbedring af insulinens virkning hos type 2 diabetikere, hvor der også i en undersøgelse fandtes en klar nedsættelse af LDL-kolesterol, samtidig med en øgning af det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol..
Bukkehornsfrø virker også slimløsnende, modvirker forstoppelse, beskytter tarmslimhinden og bedrer appetitten.
I laboratorieforsøg har man fundet, at stoffet fenugreekin, der findes i bukkehornsfrø, hæmmer virus, styrker hjertet, virker vanddrivende, betændelseshæmmende, blodsukkernedsættende og sænker blodtrykket.
Mange med type 2 diabetes har haft stor gavn af bukkehornsfrø, enten som te eller indtaget. De indeholder mindst 6 forskellige bestanddele, der kan regulere blodsukkeret.
Bodybuildere har brugt bukkehornsfrø til at fremme muskeludviklingen med. Det skal også kunne hjælpe på uren hud og betændte sår, både ind- og udvortes. Som afkog skal det være godt mod tandkødsbetændelse.
Man kan få bukkehornsfrø i kapsler (A.O. Hansens 103), i karry, eller man kan bruge det som te, der laves på en teskefuld bukkehornsfrø.
I mindre mængder er der ikke påvist nogen bivirkninger af bukkehornsfrø. Optagelsen af lægemidler, der tages sammen med karry under et måltid, kan påvirkes på grund af det høje indhold af vandopløselige fibre. Bukkehornsfrø har ry for at virke stimulerende på livmoderen, så det frarådes, også på grund af indholdsstofferne i øvrigt, under graviditet og amning at indtage større mængder af fx karry end de, der normalt findes i maden. Bukkehornsfrø er på EU’s liste som en naturlig smagstilsætning til mad i mindre mængder.
Der er gode erfaringer med, nemlig brugen af knust bukkehornsfrø, anvendt som grødomslag mod seneskedebetændelse. Det har gavnet mange, som havde haft konstante smerter i ugevis, og som blev meget forbavsede, når betændelsen forsvandt på rekordtid.
Vi ved jo, at seneskedebetændelse kan være svær at få bugt med. Jeg har haft det periodevis i begge arme, men lægen havde ikke andet end binyrebarkhormon at byde på.
En lytter fik for et par år siden et godt eksempel på frøenes effektivitet. Han kunne ikke bevæge venstre arm i skulderleddet, men nok i albue og håndled. Lægen kaldte det en frossen skulder og forklarede, at der var betændelse i seneskederne. Lytteren lagde bukkehornsomslag på fem gange om dagen, og lod sidste omslag blive på om natten. Kun 3½ døgn senere var han fuldstændig rask. På det tidspunkt var han knap 80 år.
Grøden fremstilles af 3-5 teskefulde knuste bukkehornsfrø, som tilsættes så meget vand, at det kan dampe væk på ca. to minutter under omrøring og ikke for heftig varme. Man anbringer det så i en linnedklud og lægger det på, når det ikke brænder mere. Efterfølgende dækkes med et håndklæde og evt. plastic for at undgå skader på tøjet.
Bukkehornsfrø indeholder iflg. James A. Duke’s bog "Det grønne apotek" østrogenlignende stoffer, som kan øge brystomfanget og fremme mælkedannelsen hos ammende kvinder. De kan også medvirke til at bevare fugtigheden i skeden efter overgangsalderen. De har været anvendt af haremskvinder for at holde elskovsstemningen i gang.