Smagssans

Smagssansen består af sans for surt, sødt, salt og bittert og kombinationer af dem. Det er gennem smagsløg på tungen, at vi opfatter smagen.

Smager maden ikke af noget, kan der være flere årsager til det. Der kan være tale om, at smagsstofferne ikke når ind til smagsløgene, fx pga. tørhed i munden, svampebelægninger eller bakterieindvækst i smagsløgene.

Da en af de større nerver fra smagsløgene forløber igennem mellemøret, kan betændelse inde i øret ændre smagssansen, men den forsvinder sjældent. Jernmangel kan medføre en betændelsesagtig tilstand i tungen med påvirkning af smagen.

Mangel på B12 vitamin, folinsyre og zink kan også give problemer med smagssansen. Tobaksrygning kan brænde smagsløgene i stykker. Det kan ikke betale sig at lave god mad til rygere. De kan ikke smage den alligevel, i hvert fald ikke de finere kvaliteter.

Smagsløgenes funktion kan blive forstyrret og ødelagt af betændelser eller sygdomme med tilbagedannelse – degeneration – af vævene i mundhulen. Ældre har fx generelt en dårligere smagssans end yngre.

Mange former for medicin kan påvirke smagssansen, især midler mod for højt stofskifte og celledræbende stoffer. Det samme gælder visse hormonsygdomme, fx sukkersyge, virusinfektioner og radioaktiv bestråling. Hvis nerverne fra smagsløgene til hjernen bliver overskåret, fx ved en operation, forsvinder smagssansen også. Ofte tager folk fejl, når de tror, de har tabt smagssansen, men hvor det i virkeligheden er lugtesansen, der er forsvundet, men det gælder nok ikke i dit tilfælde, da du kan opfatte lugte.

Det er desværre begrænset, hvad man kan gøre ved tab af smagssansen, men man kan forsøge at gøre noget ved årsagen, fx med kunstigt spyt ved tørhed i munden, og med behandling af svamp og bakterier i mundhulen, bla. ved børstning af tungen, så smagsløgene frigøres. Nogen mener, at et tilskud af zink og vitaminer kan hjælpe, så det er værd at prøve. Lægen kan tage blodprøver til undersøgelse for sukkersyge og mangel på B12-vitamin, folinsyre og zink. Lad også tandlægen kigge på munden. Mundhygiejnen har stor betydning.

Magnesium, som mange har for lidt af på grund af moderne og dårlig kost, har otgså betydning for nervesystemet.

Man kan også forsøge at tage et tilskud af LongoVital, fx 6 tabletter dagligt i tre uger og derefter tre dagligt. LongoVital indeholder en række gode antioxidanter og har en påviseligt positiv virkning på immunsystemet. Det er også værd at prøve med et tilskud af gammalinolensyre i form af fx kæmpenatlysolie, da gammalinolensyre har en positiv effekt på genopbygning af nerver.

Man har set både lugtesansen og smagssansen komme igen efter få dages behandling med lægemidlet (astmamiddel) teofyllin (Theo-Dur eller Unixan) i en dosis på 1.600 mg i 3-4 dage. Teofyllin er receptpligtigt.

Der kan dog være betydelige bivirkninger, da dosis er høj. Der kan forekomme søvnløshed, rastløshed, hovedpine, kvalme, opkastninger, mavesmerter og utilpashed samt hudreaktioner. Forsvinder ved ophør. Visse lægemidler som fx cimetidin, Antabus,

allopurinol, ciprofloxazin, fluvoxamin, alfa-interferon og profafenon nedsætter udskillelsen af teofyllin, medførende risiko for forgiftning.

Kaffe indeholder teofyllin, men ikke i så store mængder, at man kan regne med en virkning på lugte- og smagssansen.

Hvis man føler, at smagssansen er dårlig, er det en god idé at spise meget krydret mad. Dels indeholder krydderierne en række værdifulde og kraftige antioxidanter, og dels smager maden af mere. Brug godt med peber, ingefær, chili, paprika, citron- og grapesaft.

Comments are closed.