Halsbetændelse

De fleste oplever at få ondt i halsen flere gange i årets løb. Halsen er indgangsport til kroppen og forsynet med mandlerne, der er er skildvagter med en mængde lymfevæv, som reagerer på skadelige bakterier og virus, der kommer med luften, maden og væsken.

Symptomerne er hævelse, sviende smerter og ofte synkebesvær og hævede kirtler på halsen. I nogle tilfælde også feber, der er kroppens måde at forsøge at bekæmpe bakterier og virus på, da de ikke trives ved forhøjet temperatur. Det er derfor ikke nogen god idé at tage smertestillende medicin, der dæmper temperaturen. De hæmmer nemlig også immunsystemet og forlænger på den måde sygdommen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om virusinfektioner, og flere undersøgelser har påvist, at varigheden af sygdommen ikke påvirkes af antibiotika, for eksempel penicillin. Er der tale om sværere symptomer med gule pletter i mandlerne, kan det dog godt skyldes farlige bakterier, og så må det anbefales at opsøge sin læge for at få podet fra mandlerne. Lægen kan med en særlig test hurtigt afgøre, om der er tale om de farlige bakterier, og om penicillin er nødvendigt.

Der kan hos nogen opstå kronisk infektion i mandlerne, når de ikke kan tømme de dybe huller i mandlerne ordentligt. I disse tilfælde er det en øre-næse-halslæge, der skal vurdere, om der er grund til at fjerne mandlerne. Normalt kræves der mange tilfælde af udtalt betændelse i mandlerne hvert år, før man fjerner dem. Mandlerne betragtes nu som vigtige for immunforsvaret, og man fjerner dem kun, hvis det er meget nødvendigt. Det samme gælder polypperne længere oppe, der også har en vigtig funktion i børns immunforsvar.

Nyttige naturlige midler ved halsbetændelse er hvidløgspray, propolis, pebermynte-, salvie- og kamillete. Det er godt at gurgle i théerne, da det kan løsne propper i mandlerne. Naturlige og ganske udmærket virkende antibiotika er hvidløg, oregano, olivenbladsekstrakt, echinacea, grapefrugtkerneekstrakt, timian, salvie,

Usnea barbata og myrrha. Prikbladet perikum (hyperikum), der normalt bruges mod depressioner, har også en meget fin virkning på blandt andet antibiotikaresistente bakterier som for eksempel stafylokokker og streptokokker.

Propolis mundlotion er meget effektivt mod bakterier og virker smertestillende.

Kolloidt sølv virker også bakterie og virusdræbende. Man skal tage en teskefuld 3.4 gange dagligt og holde opløsningen i munden nogle minutter, før man synker det.

Sølvionerne bliver optaget i slimhinderne og mavesækken og forstyrrer derfor ikke de gavnlige bakterier i tarmene.

Man kan øge sin modstandskraft mod halsbetændelse og andre infektioner ved at spise sundt og tage kosttilskud. Desuden ved at hærde sig, for eksempel ved kolde afvaskninger af kroppen eller ved at tage den kolde douche efter den varme. Vinterbadere er utroligt modstandsdygtige mod smitte og sygdom. Man bør også holde især sine fødder varme, når det er koldt. Nedkøling svækker omgående immunforsvaret, og allerede tilstedeværende bakterier eller virus i halsen vil så kunne angribe og udløse halsbetændelse.

Det er vigtigt at spise sundt, så kroppen får alt de, den har brug for til at opretholde er godt immunforsvar. Spiser man meget sukker og en raffineret hos med fx franskbrød og andet lavet af hvedemel, vil tarmbakteriefloraen ændre sig, tarmen blive utæt, så der optages småstumper af føden og immunsystemet bliver overbelastet. Mange tåler heller ikke mælk.

Har man fået antibiotika, vil tarmbakteriefloraen blive ødelagt længe efter, så den ikke kan opretholde det normalt immunforsvar i kroppen. Man bør derfor under behandling med antibiotika (på andre tidspunkter end tabletterne indtages) og efter ophør med behandlingen sørge for at få gode, sunde bakterier ned i tarmene, fx i form af Vita Biosa eller kapsler med mælkesyrebakterier.

Comments are closed.