Eosinofile sygdomme

Ved eosinofile sygdomme angribes forskellige væv af immunsystemet, så der ophobes eosinofile hvide blodlegemer i vævene. Eosin er et farvestof, som optages af visse hvide blodlegemer. Derfor kaldes de eosinofile.

Det udløser en inflammation, en betændelsestilstand uden bakterier eller virus som årsag. De eosinofile hvide blodlegemer kan i sig selv forårsage inflammation. Se mere

om inflammation på www.dsgnet.dk .

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er årsagen til de enkelte sygdomsbilleder hvor de eosinofile celler er involveret.

Der kan være tale om betændelse med bakterier, fx streptokokker, i kroppen, og man skal også tænke på tænderne. Rodbehandlede tænder kan man ikke føle smerter i,

selvom de rer betændelse ved roden. Er der det (tandlægen skal røntgenfotografere

de rodbehandlede tænder) skal tanden ud!

Man ser også eosinofili ved autoimmune sygdomme som fx sarkoidose, ved

betændelsessygdomme i tarmene, og mindre hyppigt ved infektioner med yersinia (svinebakterien) salmonella og chlamydia. Andre sjældne årsager er svampesygdommene histoplasmose og coccidiomycose. Psittacosis (fuglesyge) kan også være en årsag. Man ser det også på grund af lægemidler (p-piller, sulfamidler, midler med indhold af brom eller jod),

Det kan også ses ved brug af aspartam (NutraSweet), som findes i de fleste kunstigt sødede sodavander, fx Cola Light, og i mange fødemidler som tilsætningsstoffer.

Der kan også være tale om en fødemiddelallergi eller intolerans, som kan fremkalde eller forværre eosinofili. En fødemiddelallergi eller en dårlig kost kan medføre utæt tarm med optagelse af ikke helt nedbrudte fødevarer, og så vil immunsystemet reagere.

Man kan læse mere om immunsystemet og om fordøjelsen mm. i min nye bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.

Men der er altså tale om en overreaktion eller fejlreaktion fra immunsystemets

side, så der opstår inflammation.

Når er der inflammation i vævene, tager de skade af det. Også nervevævet, der

leder smerterne op gennem rygmarven til hjernen.

Man behandler oftest med binyrebarkhormon, for eksempel prednisolon.

Prednisolon kan medføre tab af calcium (kalk), D3-vitamin, kalium, zink, magnesium, C-vitamin, folinsyre, B12-vitamin, selen, chrom og A-vitamin så det er vigtigt at få gode tilskud med indhold af disse stoffer. D3-vitamin er fx meget vigtigt for immunsystemet og mod smerter, og man skal have 50 mikrogram dagligt (kan købes som tabletter på 10 mikrogram hos Matas og i helsekostforretninger).

Det er en god idé at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller kostvejleder (FADK) for at få hjælp til at få de rigtige kosttilskud og til at opklare eventuel fødemiddelallergi. .

Som nævnt i artiklen om inflammation kan det være, at det tibetanske urtepræparat

Padma 28 kan være en hjælp.

Kommentarer er slået fra.