Støj

Støj er uønsket lyd. Vi mennesker er udstyret med en slags filtre i hjernen, så vi frafiltrerer lyde, vi ikke vil høre. Det er mekanismer, som vi kan påvirke af psykologisk vej, bl.a. gennem adfærdsbehandling hos psykologer. Det benyttes blandt andet med stort held ved tinnitus – susen eller larm i ørerne.

Når der ikke er tale om vedvarende støj, kan vi psykologisk selv udelukke støjen, så den ikke generer os. Det er velkendt, at mennesker, som bor tæt på en jernbane, ikke hører togene. De bliver først opmærksomme på dem, når de ikke kommer.

Der er imidlertid megen støj og larm, vi ikke kan lukke for og som påvirker vores befindende betydeligt, især hvis vi fokuserer og lader os irritere af den uønskede støj. Det kan fx være naboen, der spiller høj musik for fuld udblæsning med åbne vinduer og fuld bas på. Det kan også være svært at lade være med at høre det, når de skriger efter hinanden på den anden side af væggen. Så blander vores psykiske reaktioner sig med støjen og kan gøre den uudholdelig.

Det er således meget forskelligt, hvor meget mennesker påvirkes af støj. Jo mere psykisk sart, jo mere vil man blive påvirket.

Vores moderne verden er fuld af støj. Både børn og voksne bliver påvirket af den, især når den overstiger de 85 decibel, som er grænsen for støj i arbejdsmiljøet, og det er først under 80 decibel, at man ikke kan se støjskader. Men allerede i 14% af vuggestuerne er støjniveauet over 85 dB og i 25% af landets skolefritidsordninger er det også over 85 dB. Børnehaverne er også støjramte, hvis ikke der er gjort noget for at modvirke støjen. Det hæmmer blandt andet børnenes sproglige udvikling. Især svagtbegavede børn hæmmes af støj i deres indlæring og hukommelse.

Mange unge mennesker får støjskader og nedsat hørelse på grund af brug af walkman, der er skruet for højt op, og ved at overvære langvarige koncerter med et lydniveau, der ligger langt over det tilladte i arbejdsmiljøet – helt op til 120 dB, der er den øverste høregrænse. Så høj lyd kan også give direkte smerter.

Børn er særlig sårbare over for støj, blandt andet fordi de ikke har kontrol over støjkilderne og ofte bliver hindret i at komme væk fra dem af voksne. For eksempel i daginstitutioner, hvor børnene selv støjer så meget, at lydniveauet ofte er højere end det, der er tilladt på voksnes arbejdspladser.

Støj medfører stress hos børnene med hurtigere puls og øget dannelse af stresshormoner. Støj kan give søvnproblemer hos børnene og påvirke børnenes evne til at lære noget, deres sprogudvikling og evne til at koncentrere sig. Børn har også brug for ro og bør have muligheder for at finde et roligt sted dagen igennem.

Selv før fødslen kan et foster blive påvirket af den støj, som moderen bliver udsat for, for eksempel på arbejdspladsen.

Men også voksne skades af støj. De får hovedpine, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse, nedsat hørelse, stress, øget blodtryk og søvnforstyrrelser. Det går ud over arbejdets kvalitet og livskvaliteten i det hele taget. Musikere er meget udsat for støjskader. En del pædagoger i børnehaver må gå på førtidspension på grund af støj i børnehaverne. Skal man råbe hele tiden, kan det give hæshed og knuder på stemmebåndene. Kommunikationen med andre forstyrres meget af støj, som også kan medføre, at man ikke opfatter det, der bliver sagt, selvom man teknisk set hører det.

En canadisk undersøgelse fra januar 2005 har vist, at udsættelse for kraftig støj øger dødeligheden af blodprop i hjertet. Der deltog 27.464 ufaglærte arbejdere fra 14 savmøller i British Columbia. Især gruppen, der ikke brugte høreværn havde en højere risiko. Risikoen var særlig stor i de år, hvor deltagerne arbejdede på savmøllerne. (Epidemiology. 16(1): 25-32).

En svensk undersøgelse peger på, at støj fra fly øger risikoen for højt blodtryk. (Occup Environ Med 2001; 58: 769-773). Det stemmer overens med andre undersøgelser og er forståeligt på baggrund af, at stress niveauet øgets meget ved stærk støj.

Lige så skadelig kan en konstant irriterende lav støj fra trafik, maskiner og andre tøjkilder være.

Reglerne i arbejdsmiljøet lyder, at man skal bruge høreværn ved støjniveau på 85 dB eller derover, men denne regel overtrædes ofte. Det er en god idé, hvis man skal ansættes på en arbejdsplads med støj, at få målt sin hørelse, før man begynder på arbejdet. Det kan være med til at sikre en erstatning, hvis man udvikler høreskader. Også trafik- og flystøj kan medføre støjskader.

Man kan til en vis grad beskytte sig mod støj ved at bruge høreværn eller ørepropper, og ved at sætte støjværn op omkring arbejdssted eller hus. For eksempel jordvold, tæt bevoksning eller rækværker med slyngplanter på. Vinduernes tæthed også stor betydning for, hvor meget lyd der går ind den vej.

En anden skadelig form for lyd er infralyd, der er uhørlig eller næsten uhørlig lyd. Det er meget dybe toner eller svingninger, som fx kan stamme fra fyringsanlæg, kraftværker, maskiner, busser i tomgang eller svingninger i fx stålwirer fremkaldt af blæst. Nogen mennesker er meget følsomme for infralyd og bliver direkte syge af den. Der findes også lovregler for denne slags lyd i Danmark.

Der findes Landsforeningen Infralydens Fjender, Skovsøvej 62, 3310 Ølsted. Telefon: 47777931. E-mail: infralyd@adr.dk .

Man kan se mere om støj på blandt andet www.stoj.dk Oprettet af Landsforeningen for Bedre Hørelse.

Kommentarer er slået fra.