Mavesyre – mavesår – mavekatar

I den medicinske verden er det ikke accepteret, at stress og psykiske problemer kan give mavesår. Man lægger ret ensidigt skylden på bakterien Helicobacter pylori, nu kaldet mavesårsbakterien. Ikke desto mindre er det folkeviden, at store psykiske belastninger kan give mavesår, og de to ting kan også godt forliges. Vi ved, at psykiske belastninger svækker immunforsvaret og dermed også modstandskraften mod bakterier.

Men Helicobacter pylori spiller en stor rolle ved mavesår, og ved tilbagevendende mavesår må man tænke på, om man bliver smittet igen og igen med denne bakterie. Den kan både smitte ved direkte kontakt, fx kys, og gennem hænderne ved dårlig hygiejne. Man behandler i dag mavesår medicinsk med flere antibiotika samtidig.

Man kan holde Helicobacter bakterierne nede ved at spise hvidløg og yoghurt. Kamille har en god virkning på syreproduktionen og virker bakteriehæmmende, så det er en god idé at drikke kamilleté mange gange om dagen. Det virker også beroligende. Også morgenfrueté anbefales mod mavesår. Figner indeholder et enzym, der kan dræbe Helicobacter bakterier.

Vin har betydelig virkning på Helicobacter bakterierne, men ellers skal alkohol undgås, da den kan stimulere syredannelsen og dermed forværre eksisterende sår. Øl er særlig slemt til at stimulere produktionen af mavesyre, men også kaffe og fx cola gør det. For meget sukker i kosten stimulerer også syredannelsen.

Foruden at udrydde Helicobacter anvendes der oftest lægemidler, der nedsætter eller ophæver dannelsen af mavesyre. Men syrehæmmende og syrestandsende lægemidler øger risikoen for lungebetændelse, da det sure miljø i mavesækken beskytter mod sygdomsfremkaldende bakterier. Desuden er syren i mavesækken nødvendig for en ordentlig nedbrydning af proteiner (kød mm.) og for optagelsen af B12-vitamin, som man ved langvarig behandling med disse lægemidler vil komme til at mangle. Derfor er det bedst at forebygge ved at undgå ting, der kan fremme en for høj syredannelse og svække slimhinden i mavesækken.

Kaffe kan give øgede problemer med syre, og det kan mad, der er for fed og eller stegt også. Nogen tåler ikke tomater, tomatketchup og citrusfrugter. Hvidt sukker øger også syredannelsen. Prøv med rørsukker i stedet. Mælk er heller ikke godt.

Acetylsalicylsyre af enhver art øger risikoen for sårdannelse og må undgås ved tendens til mavesår. Det samme gælder alle gigttabletter af typen NSAID, for eksempel ibuprofen og diclofenac, også de nyere af slagsen.

Lægemidlet Plavix, der oftest anvendes som forebyggelse af blodpropper i hjernen, eller hvis acetylsalicylsyre ikke tåles, øger risikoen for mavesår betydeligt. ( N. Engl. J. Med. January 20, 2005; 352(3): 238-44).

Hvis man er ryger, kan det også være med til at forklare mavesåret, da rygning stimulererer syredannelsen og nedsætter slimhindens modstandskraft.

Det er en dårlig idé at bruge syrebindende tabletter eller mælk, da begge dele giver en forværring af syresituationen, når virkningen kort efter er væk. Det er godt at spise en fiberholdig kost, da den stimulerer helingen af sårene. Havregrød er for eksempel en velkendt måde at hjælpe helingen på.

Rå kålsaft, fx 3/4 liter dagligt fordelt over dagen, kan være med til at få et mavesår til at hele op. Er der et aktuelt sår, er det bedst at undgå rå og meget fiberholdige grønsager, indtil såret er væk. Små hyppige måltider er bedst, og til faste tider. Undgå store måltider. Kål og bananer er særlig gode fødevarer ved mavesår.

Zinktilskud halverer syreproduktionen. 20-30 mg dgl. Selentilskud kan også anbefales.

Det anbefales af nogen at tage ekstra A-vitamin (fx 10.000 enheder) , C-vitamin i syrestabil form (fx et halvt gram to gange dgl) og E-vitamin (Stærk E-vitamin, l kapsel dagligt), samt gammalinolensyre, fx kæmpenatlysolie, og fiskeolie (EPA+GLA).

Det svovlholdige methylsulfonylmethane – MSM – har mange brugere sagt virker lige så godt som de syrenedsættende lægemidler, og stoffet er aldeles uskadeligt og uden bivirkninger. Kan købes hos Panacea Helse. Tlf. 4827 7110.

Lakrids er også godt, men det skal være en særlig form, nemlig DGL-lakrids der ikke som anden lakrids hos nogen kan forhøje blodtrykket.

Aloe vera gel eller juice anbefales i ayurvedisk behandling af mavesår, fx 1-2 teskefulde tre gange dagligt, evt blandet med honning for at dæmpe smagen, og honning er iøvrigt også godt mod mavesår. Men Aloe vera produktet skal være beregnet på at indtage, ikke til udvendig brug.

Aminosyren L-glutamin er meget nyttig ved helingen af skadede celler i slimhinde i mave- tarmkanalen. Glutamin tilfører energi og stimulerer genopbygningen af slimhinden samt væksten af nye celler i slimhinden. Glutamin kan også forebygge skader på slimhinderne.

Det er gammel viden. Et kinesisk studie har vist, at hvis man giver glutamin til brandsårspatienter med svære brandsår (som har en betydeligt øget risiko for mavesår) nedsættes risikoen for stressbetingede sår i maven (Chung Hua Cheng Hsing Shao Shang Wai Ko Tsa Chih, 1995; 11: 189-92).

400 mg glutamin 4 gange dagligt i fire uger hele mavesår fuldstændigt hos mere end 90 procent af dem, der tog glutamin (Texas State J Med, 1957; 53: 840-3).

Et ayur-vedisk middel ved navn Trifalla er også godt til alle tilstande

med katar i mave-tarmkanalen.

Effektive mikroorganismer – Vita Biosa (Matas og helsekost) er meget udmærket mod

Helicobacter bakterierne og mave-tarmproblemer i det hele taget.

Kisel, fx Silicol Gel, er også godt for maven.

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

Krydderier kan godt irritere et bestående mavesår, men ellers styrker de maveslimhinden og forebygger nye sår samt undertrykker bakterievæksten. Chili, ingefær og gurkemeje skal være særlig gode til at modvirke mavesår. Den svie, nogen oplever ved at spise krydret mad, kommer oftest fra tilbageløb af syre til spiserøret (se under refluks).

Elektroakupunktur har vist sig at kunne nedsætte mavesyreproduktionen, hvor almindelig akupunktur ikke var nok. Zoneterapi med tryk mod solar plexus og mavepunkter på fødderne skulle også kunne hjælpe.

Få mere motion. Det er gavnligt mod stress og spekulationer, som kan være medvirkende til maveproblemer.

Lær at give udtryk for følelserne. Bliver de lukket inde, skriger kroppen.

Ved problemer og spekulationer er det vigtigt at få snakket ud om det, og kan man ikke gøre det med sine pårørende og venner, må man få snakket med en professionel, fx en psykolog.

Her er iøvrigt en række råd:

Lær afslapningsteknikker, fx yoga, meditation, afslapning ved musik.

Find ud af, hvad der forværrer symptomerne og undgå det, både mad og andet.

Prøv med Gaviscon, der er et syrebindende middel, der danner et skumlag oven på syren og nedsætter risikoen for, at syre render op i spiserøret. Det kan være, at symptomerne netop kommer fra spiserøret.

Undgå aluminium-holdige syrebindende midler.

Forsøg evt. med midlet Dolocid Forte, der er dolomitkalk og kaolin (hed tidligere Naturcid).

Prøv også med mavesårsmidlet sukralfat, der beskytter slimhinden og stimulerer dens vækst.

Brug ikke gigtpiller og magnyl (acetylsalicylsyre). Selv lidt kan give store problemer.

Lad være med at ryge. Det stimulerer i høj grad mavesyredannelsen.

Brug ikke jerntabletter. De irriterer. Om nødvendigt, så i hvert fald kun hæmojern.

Spis flere gange dagligt, mindst seks gange. Maden binder syre.

Vær forsigtig med mælk, der faktisk kan stimulere dannelsen af mavesyre.

Overdriv ikke ved måltiderne. Spis små, fedtfattige måltider.

Spis gerne bananer hyppigt. De styrker maveslimhinden tydeligt.

Juice af kål styrker også maveslimhindens modstandskraft mod syre. Kål har også en vis bakteriedræbede virkning. Hvidløg virker også bakteriedræbende. Ananas, rød peber, blåbær, rabarber og gurkemeje og almindelig mjødurt er gode mod mavesår.

Lakrids er også godt mod mavesår og mavekatar. Men undgå lakrids ved for højt blodtryk og brug DGL-lakrids (de-glycyrrhinated).

Krydderier styrker også maveslimhinden, modsat det mange tror. Men undgå krydderier, der af egen erfaring forværrer symptomerne. Kommer der svie opadtil i maven ved at spise krydret mad, så stammer denne svien oftest fra nederste del af spiserøret, hvor der på grund af slap lukkemuskel mellem spiserøret og mavesækken kan løbe syre op fra mavesækken. Refluks.

Lucerne som thé eller spirer er et godt traditionelt middel mod mavesår.

Særlig godt er afkog af bukkehornsfrø, der hjælper slimhinderne til at hele og til at blive mere modstandsdygtige mod mavesyren. Det eneste problem ved denne kur er en ret kraftig lugt af karry i hjemmet.

Det naturlige, ayurvediske mavemiddel Trifalla hjælper mod alle irritationstilstande i mave-tarmsystemet.

Drikke-Aloe vera er meget godt for slimhinderne og mod Helicobacter pylori.

Hvidløg kan også nedsætte risikoen for skader på maveslimhinden, og er også et middel mod bakterierne.

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

Drik kamillethé mange gange om dagen. Der nedsætter mavesyredannelsen og virker samtidig bakteriedræbende. Morgenfruethé er også godt.

Pas på med kaffe, der stimulerer syredannelsen, også koffeinfri kaffe.

Ved alkohol, så vælg rødvin, da vin dræber helicobacter pylori-bakterierne. Drik aldrig alkohol uden for måltider, eller spis til.

Øl er meget syrestimulerende.Det samme gælder hvidvin.

Prøv at spise 3-4 mandler med den brune skal på dagligt. De skal tygges grundigt først.

Kommentarer er slået fra.